Realisme

I 1929 tilkæmpede Stalin sig posten som kommunistpartiets ubestridte leder, og kultursituationen blev næsten øjeblikkelig afgørende ændret. Forfatteren Maksim Gorkijs krav om en disciplineret “socialistisk realisme“ i kunsten blev en kulturpolitisk doktrin – et slagord som ikke forlanger hvad vi i dag forstår ved “socialrealisme“ – kræver en socialt og politisk anvendelig kunst. I 1948 iværksatte centralkomitéen og Andrej Sjdanov (partiets chefideolog siden 1939) en kulturpolitisk vendetta vendt direkte imod alle ikke-realistiske kunstnere. Han krævede en konform, nationalt baseret socialistisk realisme, og på musikkens område vendte hans kritik sig direkte imod komponister som Prokofjev og Sjostakovitj.