Ny bog med Else Marie Pades skriverier

27. Marts 2017

Sidste år døde den danske komponist Else Marie Pade 91 år gammel. I Seismografs Fokus om Else Marie Pade præsenterede vi bl.a. to tekster fra komponistens egen hånd tilbage fra slut-50’erne, hvor hun selv var med til at formidle den nye elektroniske bølge i europæisk kunstmusik til en lille, nysgerrig skare herhjemme.

Nu udgiver onlinemagasinet Passive/Aggressive bogen Else Marie Pade – Samlede tekster, som rummer alle udgivne artikler skrevet af komponisten selv i perioden 1958-2004. Udgivelsen markeres torsdag den 30. marts ved en reception, hvor Jacob Kirkegaard viser nogle af hendes ellers ukendte partiturer og medbringer en lydoptagelse, hvor hun som ung fortæller om konkretmusikkens historie, som afspilles offentligt for første gang.

Bogen er på 88 sider og indeholder så vidt vides alle udgivne artikler samt to transskriberede samtaler fra henholdsvis 1979 og 2005. Passive/Aggressive er nonprofit, og tryksagen udgives i 250 eksemplarer til produktionsomkostningerne: 90 kr.

Hvad? Reception for Else Marie Pade – Samlede tekster
Hvor? 5e, Slagtehusgade 5e, Kødbyen, København V
Hvornår? Torsdag den 30. marts kl. 18-20

Facebook-event her.