Else Marie Pades lydunivers revisited

Af
26. Februar 2015
Anmeldelse af Else Marie Pade: Electronic Works 1958-1995

I dokumentarfilmen ”Svævninger” fra 2012 sidder Jacob Kirkegaard sammen med Else Marie Pade og taler om svævninger i elektronisk musik. Begrebet ’svævninger’ refererer til to sinustoner, som frekvensmæssigt ligger så tæt på hinanden, at de begynder at ’slå’ eller ’klappe’ op imod hinanden, som en slags pulseren inde i klangen. Fascinationen af svævningerne – mødet mellem tone og puls – binder de to elektronmusikere sammen trods en aldersforskel på godt 50 år.

Og dette er muligvis en af grundene til, at Jacob Kirkegaard her i 2015 har stået bag Important Records’ udgivelse af den retrospektive LP/CD-boks, Else Marie Pade. Electronic Works 1958-1995. Udgivelsen kan enten købes som dobbelt-CD eller i en mere eksklusiv 3XLP-boks-udgave trykt i 500 eksemplarer. Jacob Kirkegaard og Else Marie Pade er to sjæle med én tanke på den elektroniske musik. En uudslukkelig nysgerrighed i undersøgelsen af elektronisk lyd: Hvornår bliver puls til tone og tone til puls, og hvilke sære lyduniverser og fortællinger skaber dette fysiske fænomen i vores bevidsthed? Hvad er musik?

Som en tribute til Else Marie Pade, har Jacob Kirkegaard skaffet og udvalgt alle originalværkerne fra Århus Statsarkiv, og sammen med Mike Grinser fra Dubplates & Mastering i Berlin, stået for total gennemrestaurering og masterering af alle værkerne. Som han selv forklarer, har han: ”fjernet bittesmå clicks og gammel båndstøj” - altsammen i tæt samarbejde med Else Marie Pade. 

Ny-mastereret kig ind i Else Marie Pades lydunivers
LP/CD-boksen er en tur ind i Else Marie Pades lydunivers med Jacob Kirkegaard ved roret. En tur ind i den ’lydkuppel’, som hun drømte sig ind i som barn, under sine hyppige indlæggelser på hospitalet, hvor den eneste kontakt til omverdenen var lydene gennem et vindue på klem. En sonisk og åndelig fantasiverden, som senere hjalp hende gennem en anden tid med isolation; nemlig tiden som fange i Frøslev-lejren under 2. verdenskrig.

Udgivelsen indeholder 7 elektroniske værker, hvoraf 6 er blevet udgivet før. I 2001 på Dacapo Records, mastereret på DIEM: Faust Suite fra 1962, Lyd & Lys fra 1960, Syv Cirkler fra 1962 og Glasperlespil II fra 1960, og i 2009 ligeledes på Dacapo Records: Illustrationer fra 1995. Interessant nok er det de rene elektroniske værker, der går igen på både på 2001-udgivelsen og 2015-udgivelsen. Værker, som måske taler mere direkte til et moderne publikum, som er vokset op med elektronisk musik i ørerne.

Sammenligner man de to udgivelser er det tydeligt, at 2001-udgaven har været optaget af at dokumentere et stykke dansk pionerarbejde inden for tidlig dansk elektronisk musik, hvorimod 2015-udgave så klart er et kunstnerisk projekt fra Jacob Kirkegaard og Else Marie Pades side.

Hvor 2001-udgaven fremstår mere ren og egal i sit lydbillede, har man på 2015-udgaven møjsommeligt fjernet klik og båndsus, bibeholdt en lille smule højfrekvent ”hisss” fra de oprindelige effektmaskiner, for at bibeholde den oprindelige dybdeskarphed og rumlighed i klangbilledet som gør, at lydene og klangfladerne står som mejslet ud i hvid marmor.

Både 2001- og 2015-udgivelsen har plusser og minusser. Begge afspejler de forskellige valg taget ud fra forskellige optikker og æstetiske klangidealer om hvordan tidlig elektronisk musik gør sig bedst eller mest autentisk på en udgivelse. Og så er de ikke mindst skønne eksempler på, at Else Marie Pades musik kan vendes, drejes og udgives igen og igen, gennem generationer.

Værkerne Faust Suite og Lyd & Lys er særligt interessante, fordi de figurerer på både 2001-udgivelsen og på den nye. Sammenligner man de to udgivelser, bliver det tydeligt hvorfor Jacob Kirkegaard og Mike Grinser har mastereret Else Marie Pades musik, som de har.

Faust Suite
Første værk på CD/LP-boksen er Faust Suite. Det værk, som dannede grundlag for Else Marie Pade og Jacob Kirkegaards fællesværk Svævninger fra 2012. Faust Suite i 2015-udgivelsen udmærker sig ved at have alle seks satser med i modsætning til 2001-udgaven, som af en eller anden grund mangler den sidste sats.

Faust Suitens sinustonemateriales rene elektroniske pulseren har stadig sit tag i lytteren anno 2015. Det klinger sublimt uhyggeligt og stiller spørgsmålstegn; lyder nogle gange som distorted guitar i det fjerne, iskrystaller der skærer gennem nervebanerne, digitale katte der spinder, cikader der skærer tænder, - og så, det uendelige univers’ mørke.

Faust er historien om at give sin sjæl til djævlen i bytte for evigt liv. Musikken er dyster og grusomt smuk på en meget blid og djævelsk måde. Som om mødet med djævlen mere er en rullende tilstand end et punktuelt nedslag i tid. En langsom inhalering af uoprettelig skade, hvor vejen derhen er tilsået med små funklende stjerner.

Jeg har altid syntes, at der var noget gruopvækkende, ned-ad-ryggen-gysende uhyggeligt over Else Marie Pades musik. Og det paradoks, at hun ofte omtaler sin musik med en vis ironi. En slags banalisering af musikkens indhold eller budskab for ligesom at skåne lytteren mod de dybere lag af frygt og afgrundsdyb angst, blandet med sublim blændende selvforglemmelse. Else Marie Pades musik vil ind og kradse på hjerneskallen og stille spørgsmål. Og det åbenbart til alle tider.

2015-udgaven af Faust Suite er meget subtilt mastereret; fint afbalanceret i forhold til lydmaterialet. Lydene fremstår klokkeklart i lydbilledet, og den noget rå og upolerede fremtoning giver værket et autentisk præg. Jacob Kirkegaards og Mike Grinsers ører anno 2015 kan godt lide det lidt rå ’look’, hvor maskinernes egen klang bliver en slags lydlig patina, som giver musikken karakter og historisk vingesus.

På 2001-udgivelsen er Faust Suite egentlig tydeligere og renere i sit lydbillede. Her er ikke så meget støj, men til gengæld fremstår det hele en anelse mere uldent  - mere egalt og glat, hvilket gør lydbilledet lidt fladt. Det er igen et spørgsmål om smag og valg. Om hvorvidt man vil have alle de høje frekvenser med eller om man hellere vil have det mere egalt, hvorved noget af klangens ’kant’ forsvinder.

Jeg kommer til at tænke på nogle af de korudgivelser der kom omkring 2000, hvor korklangen er så egal og synthesizer-agtig, at den er nærmest kønsløs. Tiden i dag er en anden, og man må godt kunne høre kødets saft og altså også tidens tand.

Lyd & lys
Lyd & Lys er nedadgående kaskader af stjernskud – sinus toner i glidende fald  -  der bugter sig klare og lysende henover den indre nethinde. Det lyser og glitrer. Kan man komponere lys? Ja, det kan man godt. Det prikker i hornhinderne på Else Marie Pades værk Lyd & lys fra 1960. Det dystre er her udskiftet med en mere naiv eller autentisk undersøgelse af de synæsetiske virkninger af lyd på sindets billedskabelse. Else Marie spiller på hornhindens overflade med prikkende lydnåle, lydbånd der ligesom nordlys breder sig rundt, og melodiske bevægelige figurer der ligesom en maskine, gentager et mystisk talmønster eller måske en uløselig rebus. Hvad vil den os, den lydlige rebus?

Lyd & Lys har Jacob Kirkegaard klart kastet sit kærlige øre på værkets svævninger. Det er sprødt og på samme tid krystalklart lækkert, og man forstår her dybden af Jacob Kirkegaard og Else Marie Pades samarbejde omkring værket Svævninger. Remastereringen af Lyd og Lys er født ud af en fælles forkærlighed for den varme elektroniske lyd.

Jacob Kirkegaard og Else Marie Pade har simpelthen en fælles klangæstetik. Og måske netop derfor – i respekt herfor - har Jacob Kirkegaard også udgivet dette retrospektive værk på LP, for at tilføre Else Marie Pades musik den varme og glød, som den måske oprindeligt har haft på bånd – eller var tænkt ind i før tidens tand tog fat.

Gennembrud
Syv Cirkler fra 1958 må vel kaldes Else Marie Pades gennembrudsværk for en ny tid og ny generation. Den oprindelige inspirationskilde var projektionen af en animeret stjernehimmel på Verdensudstillingen i Bruxelles 1958, hvor man kunne se stjerners og planeters cirklende gang rundt om hinanden. Disse bevægelser oversatte Else Marie Pade til hendes første rene elektroniske værk, med afsæt i Ligetis principper om klangfarve og Boulez’ og Stockhausens serialisme.

I 2002 blev Syv Cirkler remixet af bl.a. Bjørn Svin og Thomas Knak, og blev derigennem genopdaget af en ny generation af elektronmusikere, som tog Else Marie Pade og hendes musik til sig som dansk elektronisk musiks ’roots’. 

Når man lytter til Syv Cirkler forstår man godt hvorfor det blev netop det værk, der blev remixet. Else Marie Pade kaster os ind i en klanglig forvandlingskugle, der hele tiden ændrer farve og form, dog uden at miste fokus eller retning. Syv Cirkler rokker os igennem serielt organiserede tonerækker i en syret walkingbass, som  er skæv og samtidig krystalklar. Det er creepy og på samme tid mystisk dragende, og lige til at klippe op eller smide det ene beat nedenunder efter det andet.

Serialismen synes i det hele taget at kunne noget, ikke bare for Else Marie Pades elektroniske musik, men også i 2015, hvor Jacob Kirkegaard valgt at udgive mange rene elektroniske værker, som bygger på netop dette princip. Ligger det i tiden, at man skal tilbage til rødderne? Både analogt-elektronisk såvel som kompositorisk? Glasperlespillet på 2015-udgivelsen er i hvert fald ikke en undtagelse.

Inspireret af Stockhausens serialisme og Hermann Hesses roman: Glasperlespillet, komponerer Else Marie Pade i 1960 Glasperlespil I og II fra 1960, et værk som Stockhausen bl.a. brugte i sin undervisning til at eksemplificere elektronisk musik uden for Tyskland, og dermed også et værk, med et internationalt renommé. For Else Marie Pade er serialismen et kompositionssystem, som udover at bygge på matematikkens og fysikkens love, også spejler sociale og kulturelle dynamikker i samfundet. Dynamikker som hun ser eksemplificeret i Hesses roman, og derfor opkalder sit værk efter. Glasperlespil I blev sært nok ikke udgivet i 2001, men forefindes altså her i 2015 i sin fulde 1. og 2. sats. System, klangfarve og lydens udvikling synes i det hele taget at optage Else Marie Pade i disse år, hvilket Etude fra 1962 også er et produkt af.

4 Illustrationer fra 1995 er et interessant og retrospektivt stykke, som ifølge Else Marie Pade er et personligt remix af hendes eget værk. I forbindelse med en digital restuarering og opførelse af Syv Cirkler på en Hollandsk festival, faldt Else Marie Pade og digitalteknisk koordinator på DR, Henrik Stibolt, over en masse båndrester fra forsøg på DRs laboratorium i 1950erne og 1960erne. Inspireret af dette lyd-skatkammer komponerede Else Marie Pade fire lydillustrationer til forskellige eventyr. Og det er tydeligt, at forlægget til denne musik ikke er serier eller rækker, men fortællinger og eventyr. Tak til Jacob Kirkegaard for at have taget noget af Else Marie Pades mere ’konkrete’ og fortællende musik med i denne retrospektive udgivelse. Det viser hendes kompositoriske virkes store spændvidde.

***

Udgivelsen Else Marie Pade. Electronic Works 1958-1995 er en vellykket tribute til Else Marie Pade og hendes elektroniske musik. Gennem hele udgivelsen fornemmer man den store omhu hvormed der er blevet lyttet, redigeret minimalt, genlyttet og genredigeret igen minimalt og subtilt. Det, at Jacob Kirkegaard har kastet sig ud i en remasterering af Else Marie Pades elektroniske musik må jo betyde, at musikken holder og har noget at sige til flere generationer

Og hvem ved, måske nye generationer vil kaste sig lige så intenst over hendes musik som Jacob Kirkegaard og hans generation af electronica-musikere? Og måske remasterere hendes musik på ny?