Sådan holder man hof på Roskilde
Det var stor percussionkunst i fluorescerende og dramatiske farver. Karneval lige ved siden af Orange.
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Det var stor percussionkunst i fluorescerende og dramatiske farver. Karneval lige ved siden af Orange.
At Roskilde Festival kan opbyde den slags visuel-akustisk poesi på en torsdag ved frokosttid – i øsende regnvejr – er næsten for godt til at være sandt.
»Følsomme jazzfyre? Niks, pludselig: synkrone støjløb, intimiteten splintret, og inden længe kastede Marsalis sig ud i det siddende publikum med et rullefald – og et skrig.«
I en times tid trak vi vejret synkront. Og det er vældig godt at gøre noget sammen på en festival.
Torvund har skabt en musikalsk sci-fi om verdens vaklen mellem tradition og innovation.
Det er smukt og inspirerende på trods af den højkonceptuelle systemtænkning.
»Sommetider lyder de mange stemmer som fortrolige samtaler, andre gange som ensomme råb ud i intetheden. Små dele af et amorft hele – menneskehedens håb og frygt samlet.«
Der kom ikke noget skrig. Der var kun lyden af den store gong. Og stum smerte. Tilhørende tusinde og atter tusinde efterladte, før, nu og i fremtiden.
»Richards’ karakteristiske digitale opkast blev sidestillet med Hope, der gav den som gradvist mere uduelig hype man. Hvilket vidunderligt kaos.«
Det mystiske videoværk inviterede til videredigtning, og en hel sagnverden åbnede sig for mit indre. Fortryllende.
Poesien forplantede sig i tårnets potentiale og satte et smukt klingende punktum for værket.
»NO MORE NO LESS« er en vellykket collage af humor, spænding og melankoli, hvis dansende lys sætter både livets vaklen og vores musikarv i et tankevækkende perspektiv.
Hvor sær en udgivelse, hvor nostalgisk på sin vis. Og hvor kreativ.
»Bemberg har ambitiøse ideer, når det gælder iscenesættelse og medvirken i unge komponisters udsyrede frembringelser.«
»Renewal Manifestation« er en intens og blændende triumf for Builder som komponist.
Når der er to flygler til en koncert, plejer det ene at være præpareret. Rosenbaum havde tre(!) uden at bruge en eneste skrue, mønt eller bordtennisbold.
Smag På Dig Selv illustrerer på overbevisende vis det ældgamle punkdiktum, at man godt kan være vred og samtidig have det sjovt.
»Det er mættet, direkte og som skabt til en knugende intens koreografi. Stærkt makkerpar på den store scene.«
Sjældent har et 67 minutters pianissimo talt så kraftigt og stærkt til én.
»My Favorite Thing« ekspanderer over ni satser. Fra små knitrende, raspende, kvækkende, skramlende, dansende mønstre til store, fejende orkesterbevægelser.
»Spring Mass« imponerer med sin dybde og spejler den oplevelse, mange af os kan have på denne tid af året.
I en tid, hvor krig og undtagelsestilstand er del af vores allesammens hverdag, er det en tankevækkende og intens film på talrige niveauer.
Det lyder også bare som en boullionterning af virkelig meget ambientmusik, man har hørt før.
»Dansedybet« er visuelt smuk og har stærke enkeltperformances, men det sker mest i dryp – dansesmitten udebliver.
»Svirpende, rørende og, ja, sjovt minialbum med Det Unge Vokalensemble«