Operaens mørke finder hjem i Savonlinna
Savonlinnas slotsfestival lader finsk nationalopera klinge mellem sten, sø og sommernat – og viser hvordan mørke dramaer kan spejle et folks sjæl.
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Savonlinnas slotsfestival lader finsk nationalopera klinge mellem sten, sø og sommernat – og viser hvordan mørke dramaer kan spejle et folks sjæl.
Når den ambitiøse lydkunstvandring »Witness Stand« på Refshaleøen er bedst, spidder den københavnernes gentrificering af det gamle industriområde. Men har den blik for, at den selv er en del af problemet?
Borealis i Bergen lover eksperimentel musik, men falder igennem i de traditionelle koncertformater. Til gengæld opstår magien, når publikum inviteres ud i skoven eller ind i flydende lydsaunaer.
Fra digital melankoli og rituelle støjangreb til ren stilhed – MaerzMusik udforskede lydens taktile kræfter og kroppens grænser.
Only Connect-festivalen i Stavanger forvandlede byen til et landskab af støj, poesi og kropslige vibrationer.
Kazuko Tsujimura søgte at opløse kroppen i efterkrigstidens Japan. Nye stemmer samler den nænsomt igen.
MOMENTUM-biennalen i norske Moss lader lydkunsten tale og fører publikum ud i sansernes grænseområder – hvor selv et toilet klinger som et resonanskammer.
Årets udgave af Københavns festival for ny musik rummede både soniske ritualer, kulturmøder og optrin med loops, krop og kassettebånd – og franske musikere, der spillede, som om klang kunne forandre verden.
På Festspillene i Bergen lod William Kentridge og Ryoji Ikeda kunsten opfange det, der ikke længere kan siges – kun sanses.
På Genèves Archipel Festival vækkes forsvundne instrumenter og okkulte lydlandskaber til live i en rejse gennem spekulative ritualer og eksperimentel musik.
Fra dragende ekkoer i en nedlagt gærfabrik til allergifremkaldende englevinger i en barokkirke – Musik Installationen Nürnberg satte kroppen i spil, men efterlod spørgsmålet om musikinstallationens væsen ubesvaret.
Fra gigantfløjter til performative ritualer – jubilæumsudgaven af den aarhusianske festival foldede lydens materialitet og musikalske samarbejde ud i nye former.
Estonian Music Days viste, hvordan et ungt, vokalfølsomt komponistmiljø i det lille land mellem Finland og Rusland forener historisk tyngde med frihed, klang og nærvær.
Bent Sørensens nye operasamarbejde med Jon Fosse lever ikke op til sit potentiale.
På Københavns Museum vækkes byens glemte lydbilleder til live – fra gadeskrål og gongonger til nervøse nattesirener – i en udstilling, der får fortidens klang til at tone i nutidens ører.
I ti år har Intonal insisteret på at gøre Malmö til en europæisk bastion for eksperimenterende musik. Det er (heldigvis) ikke lykkedes – og netop derfor er festivalen vigtigere end nogensinde.
Damon Albarns Mozart-spin-off »The Magic Flute II« er fyldt med synths og spektakel, men fanger den virkelig operaens essens – eller kun dens æstetik?
Jenny Wilsons første opera – en bearbejdning af Elfriede Jelineks »Women as Lovers« – kæmper for at finde sin musikalske stemme.
Tre album med musik for strygekvartet – og det, der ligner – af Jürg Frey, Simon Christensen og Anders Lauge Meldgaard opsøger på hver sin måde musikalsk enkelhed. Men de vil helt forskellige ting med den.
»Bodies of Sound« samler kvinders og non-binæres refleksioner over lyd som erfaring, strategi og modstand. Bogen bør læses af enhver med interesse for lyd som andet og mere end blot musik.
Den rebelske amerikanske operainstruktør Yuval Sharon kalder i ny bog til kamp imod at tækkes et elitært publikum, der kun går i operaen for at blive bekræftet. Kunstarten kan så meget mere.
Lokale traditioner spiller en central rolle i den anden færøske opera nogensinde, hvor Sunleif Rasmussen returnerer en historie gjort berømt af Wagner til sin kilde.
MINU Festival arbejder med en helt anden form for risikovillig vækstkapital – det føles både friskt og som en nødvendig samtale, man gerne vil tage del i. Måske er der alligevel håb for menneskeheden?
Krig, flygtninge og ødelæggelse er uundgåelige på Venedig Biennalen. Det kan føles, ses, høres og omslutter os totalt. Har der nogensinde været så meget lyd i Venedig?
Niels Rosing-Schow har i den umiddelbart vildt ucharmerende genre »kunstnerisk udviklingsvirksomhed« skrevet en bog, der ikke bare retfærdiggør genren, men også giver håb for den ny kompositionsmusiks fremtid.