Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Idealismen fra den første udgave for ti år siden var svær at få øje på til årets Klang, der mere lignede et kræmmermarked for ny musik end den radikale festival, man engang ville være. Heldigvis står nye kræfter på spring.
Det er isnende smukt, når en dansk kvindekvartet fortolker David Langs »Love Fail« om kompleksiteterne mellem to mennesker.
Selv med høj sol over Aarhus lignede Spor i år ikke en festival, der rigtig troede på sit eget selvbillede som international trendsætter. Et på papiret alsidigt, men i praksis svingende program blev dog reddet af tre sikre musikdramatiske esser.
Man kunne nemt finde festivaler med mere fuldendte værker og »ordentlig« musik – men jeg tror aldrig, jeg har været på en festival, der er så åben og så åndende.
»Engaging with Everyday Sounds« is either totally bonkers or completely inspired – either way, it will have you listening differently to the world around you.
»Engagement with Everyday Sounds« er enten helt crazy eller fuldstændig inspireret – uanset hvad, vil bogen få dig til at lytte anderledes til verden omkring dig.
Bliver musik politisk, fordi man siger det? Bliver den solidarisk? Med feltrationer og skruer i flyglet tvang den lille festival Piano Days CPH instrumentet ud i kanten af sin klanglige natur i et forsøg på at svare på de spørgsmål.
En uge med de yngste komponister var beroligende kost for den, der ellers ser faresignaler på landets mest prestigiøse komponistuddannelse. Årets Pulsar Festival viste, at fremtidens tonekunstnere nok kan tøve den ene dag, men så griber ud efter eventyret den næste.
Even when the bridges burn, we must make an effort to cross borders, was the message at the Barents Spektakel in Kirkenes, 400 km north of the Arctic Circle. Here – in the biting cold – Russian shame, claustrophobic magnetic fields and censored sound art became the starting point for a very difficult conversation.
Selv når broerne brænder, må vi gøre en indsats for at krydse grænser, lød budskabet på Barents Spektakel i Kirkenes, 400 km nord for polarcirklen. I bidende kulde blev russisk skam, klaustrofobiske magnetfelter og censureret lydkunst udgangspunkt for en meget svær samtale.
På 31. Ultima Festival i Oslo blev man som tilhører både inviteret og angrebet af lyd på alle tænkelige måder og faconer. Taktilt tæt på huden og helt ude fra – fra det ydre rum. Lige i masken og næsten uhørligt. Det var melankolsk. Det var helende.
Det var ikke Philip Glass og Arvo Pärt, som strålede mest på den københavnske Organ Sound Art Festival – det gjorde en åndemaner på selvbyggerorgel med lyde, man aldrig har hørt før.
I fire dage var Ribe en forunderlig jungle af sprød lyd fra nær og fjern. Og selvfølgelig var det på Rued Langgaard-festivalen, man kunne høre en himmeltyr spille basun.
Affald fra internettet, inklusionsøvelser og performances i grænselandet mellem kunst og videnskab – den nye MINU Festival i København prøvede hårdt at granske musikkens gådefulde væsen. Det lykkedes delvist.
Udstillingsstedet Simians nye festival In Situ nulstillede sanserne med dæmonisk mumlen og tågehornsbas. Der er mange stedsspecifikke godter i Ørestadens futuristiske slikskål – men hvad med at bevæge sig uden for næste gang?
Hvis rockbandet The Cure havde været et avantgardeensemble, kunne de meget vel have lydt som de utallige kaskader af vemod og metamodernistisk fremtidsangst, som dominerer i Niels Rønsholdts »Memoriam«.
To lydkunstudstillinger i København behandler forholdet mellem natur og kultur. Hvad er det vi hører? Den ubesmittede matematik? Planeternes sang? Et strejf af evighed? Fascinerende er det.
I sin voluminøse bog »Pionerer & outsidere« vender Jonas Olesen alle sten inden for dansk elektronisk musik og lydkunst og dokumenterer dermed også den ekstreme mandlige dominans i de elektroniske miljøer i 1900-tallets musikliv i Danmark. En sjælden bog, som kan omskrive musikhistorien.
Allerede på bogens første side mødes læseren med Andrew Mellors redegørelse for et møjsommeligt besøg i de uigennemtrængelige, finske skove. »The Northern Silence« er ikke uden problemer, men kan bidrage til at holde den vigtige samtale om nordisk musik og kultur i det 21. århundrede gående.
Danske komponister har fået forrygende travlt med at skrive noget, som de engang havde forrygende travlt med ikke at skrive: operaer. Det ligner begyndelsen på en ny guldalder.
Er klodens største kunstudstilling i Kassel ét stort Gesamtkunstwerk? Eller et kakofonisk sammenstød, vi først vil forstå, når de 100 dage, documenta varer, er ovre? Vil dette års ballade gøre en ende på documenta?
Aldrig har lydkunstneren Jacob Kirkegaard været så klimakssøgende som i værket »Kryds Ild«, der behandler begrebet krig. Og Livgardens Musikkorps spillede med så stor en indlevelse, at man til sidst næsten kunne mærke skudsårene på kroppen.
Årets Idealistic Festival viste på Mayhem en bred vifte af spændende solistiske udtryk, fra krævende elektroakustisk musik og instrumentudforskninger til housepastiche og tilrøgede torch songs. Man savnede dog, at de mange forskellige udtryk fik øjenkontakt med hinanden.
Aarhus’ nye festival Alter bed over mere, end den kunne tygge. Men med navne som den etiopiske jazzlegende Hailu Mergia, provokunstneren John Duncan og danske KH Marie & Hiraki viste den kompromisløshed, kunstnerisk bredde og ambitionsniveau, man skal kigge langt efter herhjemme.
For femte gang sendte Badesøen Festival i år kunsten ud, hvor den ikke kan bunde. Og hvad gør man så: spræller for livet. Det er forunderligt at høre musik i Albertslund.