• kritik14.04.2022

  Modermælk til den genfødte opera

  
  Der er et før og et efter Freud, når man snakker opera. Men kunstnergruppen Motherboards performance »Hele min eksistens var som et glas mælk imellem mine hænder« var andet og mere end en terapitime. Sidste aften på CPH:DOX lignede en hallucinerende nocturne, man gerne opsøger igen.   

  Af Jakob Gustav Winckler
• kritik25.03.2022

  Vores egen lille, sensoriske verden

  
  Hjertepuls og subtile stemninger trumfede klimaks på minifestivalen Gathering Together Swamp, hvor musikere og publikum sammen – for en stund – byggede et nyt kosmos af lyd.

  Af Rasmus Weirup
• kritik04.01.2022

  Kvindehad og kussesult

  
  Operaen »Pan« udforsker den moderne mands veje og vildveje. Vildt, modigt, grænseoverskridende – også slutningen er eksplosiv. 

  Af Marie-Louise Zervides

• kritik22.12.2021

  Jul i garderoben

  
  Det er unægtelig blevet den tid på året, men i selskab med et af jazzavantgardens bankende hjerter, Dødens Garderobe, går december som en højeksplosiv leg. Også hvis man hører tolv års musikalske julekalendere fra dem på 48 timer? Ja!

  Af Sune Anderberg
• kritik11.12.2021

  Det er printet ind i kroppen 

  
  Efter en lang pause har festivalen Berlin Atonal for første gang åbnet Kraftwerks porte for offentligheden. Begrænsningerne for kollektive begivenheder består, så det nye projekt Metabolic Rift omfatter bl.a. en udstilling, der har til formål at fremkalde individuelle oplevelser med intense stimuli. Udstillingen præsenterer en overbevisende kuratorisk tilgang til lyd, der ophøjer dens sanselige kvaliteter og foreslår en inspirerende model til at arbejde med det lydlige og dets (im)materialitet i forbindelse med kunstudstillinger.

  Af Giada Dalla Bontà
• kritik08.11.2021

  Ikke helt så sort-hvidt

  
  Så var hun der igen, Marcela Lucatelli, komponistverdenens enfant terrible. Nu med et musikdramatisk soloshow, der egentlig skulle handle om kunstig intelligens og fællessang, men slet ikke kunne slippe den ironiske standup.

  Af Sune Anderberg

• kritik22.09.2021

  Dig og mig og vi to

  
  Sammen hørte vi kaotisk Bananskole, syret kenyansk undergrund og var empatiske i et vandtårn. Vi lyttede, og vi så andre mennesker lytte. Festivalen Gong Tomorrow gjorde individualister til kollektivister – åh ja, egne trancer er so last year.

  Af Rasmus Weirup
• kritik20.09.2021

  Sceneflugten over voldgravene

  
  »Eating a Man« og »The Ø Propaganda Cinema« var crazy. Spor Festival 2021 bød ikke på gusten tapas, men gik til hovedretten: Performertrangen vælter ud af de værker, der bliver skrevet i dag, musikerne nægter at lade sig reducere til formidlere, og komponisterne vil være med der, hvor det sker.

  Af Jakob Gustav Winckler
• kritik30.08.2021

  Muslingers lækre støj i Struer

  
  Tredje udgave af den internationale biennale Struer Tracks går væk fra byen og helt til vandkanten. Ørerne bliver ikke flået, men med Brandon LaBelle som hovednavn er lydfestivalen etableret. Flere kanter og flere soundbokse på strøget må være næste skridt.

  Af Andreo Michaelo Mielczarek