Et besøg på Musikhistorisk Museum

ET BESØG PAA MUSIKHISTORISK MUSEUM

Det hænder sikkert af og til, at Musikinteresserede Mennesker besøger musikhistorisk Museum ikke blot for at kunne sige, at de har været der, men af Trang til at lære gamle Musikinstrumenter at kende. Disse Mennesker gaar naturligvis grundigt til Værks og køber derfor først et Katalog til 2 Kr. Det er en stor, flot illustreret Bog, som tilsyneladende er Pengene værd; de besøgende bliver derfor uvilkaarligt forbavsede ved at opdage, at den er udkommet i 1909 og ved at erfare, at der ikke er udkommet noget Katalog siden da.

Imidlertid begynder man forfra i Kataloget: selvklingende Instumenter Nr. 1-2-3 o. s. v. Det var nu at vente, at disse Instrumenter var samlet i det forreste Udstillingsrum, men nej - de findes spredt over hele Museet, og man skal være meget heldig for at finde dem alle. Man kan altsaa ikke gaa systematisk frem efter Kataloget, hvis man vil lære Museets Instrumenter at kende i Løbet af en overskuelig Fremtid.

Man kunde saa prøve at gaa frem eftersom Tingene er anbragt i Museet og finde dem i Kataloget efter deres Nummer. Ofte er dette en Umulighed, idet mange af Tingene overhovedet ikke er nummererede. Undersøger man f. Eks. Nodehaandskrifterne, der er samlet i to sammenstødende Glasmontrer, vil man se, at flere mangler Nummer, og de, der har fortløbende Numre, er sjældent stillet efter hinanden, endelig er nogle Nodehaandskrifter faldet ned, saa at man maa staa med Hovedet koket bøjet til den ene Side for at læse dem.

Clavicymblets tekniske Indretning har altid for mig været en stor Gaade, og jeg læste derfor med stor Interesse Forklaringen derom i Kataloget. Bagefter dristede jeg mig til at slaa en Tangent an, kun for at se Mekanismen i Praksis og høre Klangen - slet ikke af brutal ødelæggelsestrang. Det skulde jeg alligevel aldrig have gjort. En arrig Opsynsmand indfandt sig straks og bekendtgjorde hvæsende, at »Berøring af Instrumenterne var forhudt«. Det behøvede han i og for sig ikke at meddele mig. Jeg er ikke Analfabet, og Forbudet stod tydeligt at læse paa en Seddel. Havde han derimod kunnet forklare mig og andre uforstaaende Mekanismen, vilde han have gavnet baade Museet og Publikum. Er det virkelig Meningen, at Folk skal gaa fra Instrument til Instrument og læse, hvilken Farve Tangenterne har, og med hvilken Farve Instrumentets forskellige Dele er malet - som om man ikke kunde opdage det uden Katalog - og gennem Kataloget erfare, at et Instrument har en haard Klang, et andet klinger som Violiner o. s. v., eller man skal staa foran det store Koncertflygel, som Weber har benyttet og læse om de morsomme og interessante Pedalvirkninger, som dette Instrument er i Besiddelse af, medens det kribler i Arme og Ben for at faa Lov til at prøve. For yderligere at forringe Udbyttet af Besøget er mange Instrumenter, der kunde være aabne, lukkede, saaledes at man maa nøjes med Katalogets Beskrivelse af, hvorledes Instrumentet ser ud indvendig.

Man tænker uvilkaarligt: har. denne babyloniske Forvirring raadet herinde siden 1909. Den er sikkert een af Grundene til, at Besøget er saa ringe. Hvad maa ikke udenlandske Turister tænke, hvis de er saa uheldige at dumpe ind her. Man skulde mene, at det kunde ordnes saaledes, at alle Instrumenter blev nummererede og anbragt i samme Orden som i Kataloget. Og var det saa ikke rimeligt, at der var en Opsynsmand, der, hvis man ønskede det, kunde demonstrere Instrumenterne, saa at man virkelig fik noget Begreb om deres Mekanik og klanglige Egenskaber. Denne Opsynsmand skulde hverken være Fløjtespiller eller Cembalist, men et Pust i Fløjten og et Par Akkorder paa Cembaloet vilde dog give visse Forestillinger om, hvordan disse Instrumenter har lydt. Hvis der ikke sker Forbedringer i nævnte Retning, kan man lige saa godt blive hjemme og nøjes med de Illustrationer og Forklaringer, der findes i deforskellige Musikværker.

Nogle vil maaske henvise til de, historiske Koncerter, som i Vinterens Løb bliver afholdt med Benyttelse af de historiske Instrumenter. Disse Koncerter kan give et udmærket og interessant Billede af gammel Musik udført paa gamle Instrumenter; men derfor er det lige nødvendigt, at Folk, der virkelig søger at lære de gamle Instrumenter at kende, ogsaa kan faa Lejlighed til at høre deres Klang og iagttage deres Mekanik, medens de staar ved Instrumenterne, alt sammen naturligvis under Forudsætning af, at disse Instrumenter endnu er i Stand til »at sige noget«.

Gunhild Andersen.