Den svenske koncert

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 02 - side 53-54

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

DEN SVENSKE KONCERT

Svenskernes Genvisit hos os var imødeset med store Forventninger, og de Tilhørere, der kom tilstede ved Koncerten, blev da heller ikke skuffet, men fik en god Aften ud af det, ikke mindst fordi de udøvende Kunstnere var saa talentfulde og gik til Værket med smittende Begejstring. Den svenske Sektion havde tilrettelagt Programmet i Samarbejde med Komponisterne, men uden at forklejne nogen maa man i Sandhedens Interesse fremhæve, at Sten Broman, Lars-Erik Larsson og Hilding Hallnås gav de vægtigste og mest særprægede Bidrag til Aftenens Program.

Sten Bromans Strygekvartet Nr. 2 Op. 20 i een Sats var et dygtigt og velklingende Arbejde, med en logisk Udformning i det kompositoriske, ren i Linieføringen og harmonisk klar. Gunnar de Frumerie havde ladet sig repræsentere med en Sonate for Violoncel og Klaver, skrevet i 1930; - det havde nu været morsommere at høre et af den pris-og præmiebelønnede Komponists nyere Værker, for denne Sonates Indhold var uhyre uligevægtigt og »sturm-und-drang«-præget, og Behandlingen af Violoncellen var stærkt. overexponeret. Lars-Erik Larssons Skrivemaade kender vi dels fra Opførelsen af hans Sinfonietta for Strygeorkester sidste Foraar og dels fra Saxofonkoncerten; begge Værker -har lange og bredt skridende Satser, mere Cantabile og mindre Humor; saa meget des mere overraskede hans Duo for Violin og Viola ved sine korte, knappe og vittige Satser - helt gallisk i sin graziøse Udnyttelse af Instrumenternes Karakterer - det var et Stykke virkelig underholdende Musik. Den sidste af de instrumentale Kompositioner var Hilding Rosenbergs Strygekvartet nr. 3 Op. 29; Rosenberg har en forbløffende Evne til at faa sin Sats til at klinge, og man lytter med Velbehag til hans Musik, men Form og Indhold er mere i Pagt med Før-Krigstidens Expressionisme end med vore Dages mere nøgterne og enkle Skrivemaade. -- I Koncertens vokale Afdeling opførtes Moses Pergament, Hilding Hallnås og Gósta Nystroem,; Svenskerne skriver deres Sange mere romantisk- dramatisk end vi gør her paa Bjerget; undtages herfra maa dog Hilding Hallnås' og den sidste af Nystroems Sange; de virkede forfriskende lette i Forhold til de øvrige. Knut Erman gav disse vanskelige Sange en teknisk overlegen Fortolkning, fortræffeligt akkompagneret af Fru Karin Lundquist, der forøvrigt i Frumeries Sonate viste sine gode pianistiske Evner. Og endelig Lunda-Kvartetten! Mon de svenske Kompønister kunde have faaet bedre Fortolkere for deres instrumentale Værker end netop denne Kvartet? Sjældent hører man moderne Musik blive fremført, saa indlevet og med saa stor Begejstring som Tilfældet. var her. Hver Detalje og hver Nuance blev der gjort Rede for, saaledes at Tilhørerne ikke var i Tvivl om, hvad der foregik. Vore fire Venner Gerhard Lundquist, Erik Ekelund, Sten Broman og Gbsta Lundquist skal have en hjertelig Tak for den Oplevelse, deres Sammenspil beredte os. - Een af de svenske Gæster skal dog have en særlig Omtale, og det er Komponisten, Bratschisten og Formanden for den svenske Sektion, Sten Broman. Hans Initiativ er det vi kan takke for, at vi fik en saa fuldgyldig Repræsentation af svensk Musik, og ham var det, der skabte Jordbund for den danske Koncert i Lund. Vi haaber, at de to Koncerter maa blive Indledningen til et frugtbart musikalsk Samarbejde mellem de to Nabolande.

Efter Koncerten havde Lissen og Svend Wilhelm Hansen med vanlig Gæstfrihed indbudt vore svenske Gæster, hvoriblandt var Komponisterne Hilding Hallnås og Lars-Erik Larsson, til Souper sammen med danske Kolleger. - Det blev sent, før Samlaget sluttede.

Waldemar Wolsing.