Danske ude og hjemme

Af
| DMT Årgang 16 (1941) nr. 01 - side 20-21

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

DANSKE UDE OG HJEMME

1,1 Presseudtalelser om Erik Tnxen i G,5teborg d. l. November 1940.

Gåteborgs Handels- och Sj,5farts-Tidning:

... Stor del i denna gårdagens Carl

hade den danske

Nielsen-upplevelse

gåstdirigenten Erik Tuxen. En allvarlig

och sympatisk musiker som omkring

sin tolkning av den danske måstarens

musik skapade en atmosfår av helig

hångivelse. Den som vill återge en

Carl Nielsen-musik måste ffirst och

fråmst kånna får den och ha f6rmågan

ati ffirdjupa sig i dess våsen. Och det

var just håruti Tuxens spel hade sin

st~~rsta f8rtjånst. Han belyste den inu-

sikaliska tankevåvnaden med stor får-

ståelse och sårskilt når det gållde (len

arkitektoniska uppbyggnaden fick man

intryck av stark personlig inlevelse, i

både hellieten och detaljerne. Den gran-

diosa slutstegringen har jag sållan hbrt

så komma till sin rått som i detta

Tuxens inspirerade återgivande. ...

Erik Tuxen som orkesterledare var en

angenåm bekantskap att g,5ra. En all-

varlig och fint kåfinande musiker med

hjårtat på råtta stållet. Han år vålkom-

men tillbaka.

G. N.

Ny Tid ...

... I Nielsens 5te symfoni visade Tuxen lejonklon, medan han i programmets fórra del ingett fullt fórtroende får sina dirigentegenskaper. Med Nielsen-symfonien stållade han sig med ens till bredds med ele betydande dirigenter, som tidigare varit hår som gåster.

A. R-n.

G,5teborgs-Posten:

... En stor andel i det måktiga intryck verket gjorde kunne dess interpret, herr Erik Tuxen, danska statsradiofoniens orkesterledare, råkna sig tillgodo. En ypperlig dirigent med det råtta starka greppet om både verk och orkester. Det låg musikalsk lydh,5rliet och. kånsla Óver detaljarbetet, samlad och medveten kraft åver uppbyggandet, glans 8ver det hela. Ett hårligt bad fi')rr kropp, och sjål. ... Som inledning hade herr Tuxen introducerat en munter och lustig Rossini-uvertyr - till operan Silkestegen - spirituellt Presenterad.

K. B.

C,,Reborgs-Tidningen:

... En synnerligen sympatisk dansk dirigent visade sig i går på konserthusestraden: Erik Tuxen. Han lade genast i (lagen fint bra och konstnårgestråvanden.

T. A g.

E,rik Tuxen gæstede atter GUeborg d. 29. December og d. 2. Januar og fik ligeledes efter disse to Koncerter en udmærket Omtale i Gåtehorg-Pressen.

11 Horsens Avis skriver om Vagn Ifolinboes Kantate ved Horsens Statsskoles Indvielse i Oktober:

... Saa fulgte den Kantate, som (IC to ,gamle Horsens-Elever, Komponisten Vagn Holmboe og Eivin Borgschmidt Hansen, havde skænket deres gamle Skole. Og det tør nok siges, at de Forventninger, man havde stillet til Horsens-Sejrherren i det kgl. Kapels store Konkurrence om en Symfoni, ikke blev skuffede, (la man nu stilledes over for hans nye Værk.

De 150 Elever, der havde siddet som Svaler langs Balkonens Sider, samledes omkring Adjunkt Agersnaps Podie, og selv om Værket jo ligger langt over, hvad Skoleelever ellers beskæftiger sig med i deres Sangtimer, saa fik det dog en Fremførelse, der tjente haade dets Skabere- og dets Gengivere til megen Ære. Eivin Borgschmidt-Hansen havde anlagt sin Tekst efter den klassiske Lyriks Linier, men (le romantiske Ord fortalte Sandheder af stor Rigdom. Det var ikke tomt Kling-Klang, men et ungt Sinds Søgen efter et Staasted. Og X1usikken var endnu smukkere. Det var ikke alene godt og redeligt Musikerarbejde, Vagn Holmboe her havde ydet, men saavel Korene som Solierne, der blev gengivet med den Rejsning -de skulde, af cand. mag. Gunnar Knudsen, var opbygget ikke alene med Kraft, men ogsaa. med livsbejaende Klange, der navnlig fandt Udtryk i Satserne: »Men hvor er da Menneskets Spejl« og »Men hvor er (la Aanden«, der var af megen Skønhed. Der var heri en Nifelodiens Varme, der viste. at Hjertesiden 'er i Orden hos den unge Horsens-Komponist, der jo allerede har erobret sig et stort Navn mellem de danske Komponister, (ler skal skrive ikke blot Nutidens, men ogsaa Fremtidens Musik.

Den smukke Kantate, sikkert den mest originale, der endnu er skrevet til en Statsskoleindvielse, hvor Kantaterne jo ellers plejer at holdes efter det traditionsbundne, forfriskede og bevingede. Og gjorde os stolte over at eje to unge Talenter, der formaar at skabe noget virkeligt anerkendelsesværdigt.

Havde det ikke været lidt udenfor Rammen for den smukke Fest, saa burde Kantatens Forfatter og Komponist have haft deres Fremkaldelse. Nu maatte de nøjes med at glædes over det stærke Bifald, hvormed gammel og ung hilste dem.

fi Opførelser af Otto Sandbei~q-Nielsens Orgelværker i Udlandet.

Den 17. November 1940 uropførtes Fantasia for Orgel, Op. 19, i Set. Sebal(lus Kirke i NUrnberg af Dr. Friedrich Ehrlinger. D. 21. November spillede Waldemar Ahlén i Set. Jacobskirke, Stockholm, Præludium, Trio, Ciaconna. Op. 11 og d. 7. December fremførte John

Sundberg, Toccata, Ricercare, Passacaglia, Op. 10 i Gamla Kyrkan, Helsingfors.

// Thomas Jensen forfølger sin Sukces fra November med Kapellet.

Ved Statsradiofoniens 13de Torsdagskoncert dirigerede Thomas Jensen og gav Carl Nielsens Ouverture til »Maskarade« en fremragende Udførelse, som vi ikke har hørt bedre her paa Bjerget, og Beethovens første Symfoni var det en ublandet Nydelse at 131,11te til. I Brahms Violinkoncert, med den herlige Telmanyi i Solopartiet, frydede man sig, over de to fortræffelige IMusikeres ypperlige Sammenspil. Vi glæder os til d. 11. Februar, hvor Unge Tonekunstneres, Orkester, i Odd Fellow Palæets store Sal, spiller Franz Sybergs sidste Symfoni og Beethovens 5te under Ths. Jensens Ledelse.

Aksel Agerby.

Årgang 16/1941, nr. 01