Ravn Jonsen 60 år

Af
| DMT Årgang 16 (1941) nr. 07 - side 133-136

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

RAVN JONSEN 60 ÅR

Hvis man en tidlig morgen foretager en lille spadseretur fra Norasvej gennem skoven ned til Charlottenlund station, vil man få et morsomt syn at se: midt i en sværm af alle skovens fugle vanker KODAs direktør med en pose krummer i hånden, som han strør ud til sine små følgesvende, -der i et kvidrende kor omflagrer ham hele vejen. De venter ham ganske øjensynligt hver dag, og kender ham både på hans lækre krummer, der gavmildt deles ud uden hensyn -til brødkort og andre fortrædeligheder og derpå, at han gærne nynner en lille melodi for sine fjedrede drenge.

Når man betænker, at ravnen, Corvus corax, ellers er en fugl, der ikke udmærker sig ved nogen melodisk stemme, men tværtimod, som der står om den i Brehm »kun i parringstiden er i stand til at frembringe et klangfuldt »Klong« og ellers udstøder hæse skrig«, vil man forstå at vor Ravn allerede deri er noget for sig selv. Brehm. siger også, at ravnen er en overordentlig sky og forsigtig fugl, som har ord for at overfalde det unge vildt og selv lam. Også på dette punkt vil alle kunne bevidne, at vor Ravn adskiller sig fra sine fæller. Af Brehms videre iagttagelser er der derimod grund til at 12egge mærke til en passus om, at »i luften, hvor ravnen tumler sig behændigt, ser man den ofte svæve i den smukkeste, kredsende flugt«. Jeg har ganske vist ikke selv havt den fornøjelse at ledsage vor Ravn på en af hans mangfoldige svæveture gennem luften hen over Europa, men de af KODAs rådsmedlemmer, der har fulgt med på en sådan tur, vil sikkert kunne bevidne at her endelig er en karakteristik, der fuldt ud svarer til Ravnens færdigheder. Til gengæld må vi så atter tage skarp afstand fra Brehm, når han fortsætter med at fortælle, at »på jorden bevæger den sig derimod med en komisk værdighed, idet den for hvert trin nikker med hovedet!« Hvad endelig angår den afsluttende bemærkning hos Brehm om, at den allerede i februar-marts lægger æg, så kan vi her igen - bortset fra, at det undertiden trækker ud til hen mod april måned - samstemme i dette og endda tilføje, at de æg vor Ravn lægger er længselsfuldt ventede og hidentil altid har været smukke, med fyldig, gylden blomme. -

Der er i anledning af denne fødselsdag af andre givet udtryk for den fulde anerkendelse af fødselsdagsbarnets virksomhed som formand for sine revyforfattere og som direktør for KODA, den virksomhed som han fra første færd har viet hele sin abejdsevne, sin fantasi og sin kærlighed. Når der på dette sted skal siges nogle ord om denne mand så skal det være en hilsen fra danske komponister med en tak til ham, fordi han tidligt og silde i ord og i gerning uforbeholdent har viet den danske skabende musik sin tid og sine evner.

Idag er vi alle på det rene med den danske musiks plads i vort kulturelle liv. Tidernes strænge lære og de begivenheder, der er kommet over os, har gjort dette tydeligt for alle. Men det er ikke så farligt længe sid~n, at alt dette ingenlunde var selvfølgeligheder og da det kostede møje, undertiden kamp og næsten altid moralsk mod (så løjerligt det end lyder) at sætte noget ind på kravet om respekt for den danske musik. Det er en af Ravn Jonsens store fortjenester, at han altid. har været parat til at bryde en lanse for denne sag og det ,skal han vide, at vi alle er ham tak skyldige for. Han har havt troen på vort eget fra første færd. Derfor kan vi idag med rette nævne ham som en af de gode danske mænd.

Som en naturlig følge af denne hans overbevisning om den danske musiks berettigelse fremfor al anden musik i vor land oa som et følgerigtigt udslag af hans virksomhed som direktør for KODA, den institution der har til formål at varetage danske komponisters forfatterretlige interesser, har han vist sig i besiddelse af en ukuelig vilje til på alle områder at hævde disse interesser og han har havt, evnen til at gøre dette med held og dygtighed. Ud fra et dybtgående kendskab til forfatterlovens mange krinkelkroge, har han vidst at udtyde dens muligheder i stigende grad til danske komponisters fordel - øg det på en måde og i en ånd, der er den sande retsfølelses nobleste kendemærke: ikke at hævde retten for rettens egen skyld, men for retfærdighedens skyld.

Det er netop retsfølelsens adelsmærke, at retten skal hævdes, ikke for at få »ret« - ti de lovregler der muliggør en sådan retshævdelse kunde jo være'urette i sig selv, noget vi i denne tid har anledning til at erfare - men retten skal hæ-vdes og kræves respekteret, fordi retsreglen i sig selv er retfærdig, objektivt rigtig og sand.

For denne fundamentale regel har Ravn Jonsen altid havt en overmåde levende forståelse og han har tillige havt en heldig hånd til at føre den igennem, også i de tilfæl-de, hvor det ikke på forhånd har været betragtet ~om, en selvfølge. Komponisternes rettigheder er ikke opstillet af lovgivningsmagten, fordi man i et anfald af sindsforvirring har ment at denne gruppe af samfundets medarbejdere skulde have en særlig adgang til at stille krav på det øvrige samfunds bekostning. Nej, når lovgivningsmagten har givet særlige regler netop for dette område, så er det ud fra den betragtning at her var en samfundsinteresse, der havde en ganske særlig beskyttelse behov.

Ravn Jonsens arbejde til gavn for dansk musik har da også altid taget udgangspunkt i den grundlæggende idé, at musiken har en sådan særlig beskyttelse nødig; at musiken er en sådan nødvendighed i det danske samfund, at der må værnes om dens fortsatte tilblivelsesmuligheder og det er nu engang sådan, at idisse tilblivelsesmuligheder i høj grad er, knyttet til de materielle forudsætninger som KODA er blevet til for at tilvejebringe.

Når vi i anledning af Ravn Jonsens tre snese tænker på de mange æg han har lagt - meget mere end tre snese - så synes vi måske at allerede dette er meget omfattende og at ~der næppe, kan være så inange opgaver, som endnu venter på ham. Men man kender vor ven dårligt, om man tror at han ikke stadig har adskillige problemer under- arbejde. Derfor ved jeg også at vi ikke'kan give Ravnen noget bedre ønske med på vejen på -den anden side af tredsåret, end held og helbred til fortsat arbejde til gavn for den danske musik.

Knudåge Riisager.