10 aars arbejde som leder af Akademisk kor og orkester

Af
| DMT Årgang 16 (1941) nr. 10 - side 201-201

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Ved en vellykket og festlig Koncert i Odd Fellow Palæets store Sal, hvor der fremførtes Carl Nielsens »Sinfonia espansiva« og Gades »Elverskud«, fejredes den 24. November, Walter Meger-Radon's 10 Aars Jub-ilæum. som Dirigent for Akademisk Orkester og det i 1935 oprettede Kor. Naar man i Amatørmusikkens Blomstring ser et af de vigtigste Udtryk for vor Musikkulturs Trivsel, føler man Trang til at fastslaa, hvad Walter Meyer-Radon har betydet for Akademisk Orkester og Kor og derigennem for vort Musikliv.

Akademisk Orkester og Kor har i Walter Meyer-Radon fundet ikke blot en internationalt kendt og anerkendt Musiker, men tillige en Mand, der -skulde vise sig at have personlige Egenskaber, der gør ham særlig -egnet til at lede Amatører. Foruden sin dirigentmæssige Kunnen, sin store musikermæssige Erfaring, og sin smittende, Kærlighed til de Værker, han fremfører, ejer Walter Meyer-Radon en usædvanlig Evne til at fængsle de Mennesker, han har med at gøre og en uudtømmelig Taalmodigheld overfor Amatørernes tekniske Vanskeligheder, paa samme Tid som han formaar at give dem Spilleglæden og den dybere Forstaaelse af de Værker, der arbejdes med. Netop den Blanding af Pædagog og Kunstner, der er saa sjælden, men som er nødvendig for at føre et Amatørensemble fra det rent dilettantiske til det kunstnerisk værdifulde.

Walter Meyer-Radon's Betydning for A-kademisk Orkester og Kor kan udadtil maales ved de Værker, der er fremført paa de 38 Koncerter, der har været afholdt i Løbet af disse 10 Aar. De omfatter Musik fra Händel og Bach over Wiener-Klassikerne og Romantikken til vor Tids Musik med Værker af Carl Nielsen, Jean Sibelius, Paul Hindemith, Poul Schierbeck og Knudåge Riisager. For at give et Indtryk af den musikalske Indsats, der er gjort ved disse Koncerter skal jeg blot nævne de tre største Værker med Kor: Bach's Johannespassion, Haydn's »Aarstiderne« og Brahms' Requiem; samt følgende Symfonier. Haydn: S. Nr. 2 i D-Dur (Londoner-S.), Nr. 13 i G~Dur og Nr. 100 i G-Dur (Militær-S.); Mozart: S. i g-rnoll; Beethoven: S. Nr. 5 i c-moll; Schuberts ufuldendte S.; Mendelssohn's skotske S.; Brahms: S. Nr. 1 i c-moll og S. Nr. 2 i D-Dur; I. P. E. Hartmann: S. Nr. 2 i D-Dur og Carl Nielsens »De fire Temperamenter« og »Sinfonia espansiva«.

Der er god Grund til at lykønske Walter Meyer-Radon og Akademisk Orkester og Kor til de opnaaede Resultater og til samtidig at henlede vo,re Musikpædagogers Opmærksomhed paa, at der her er skabt et Foretagende, hvor viderekomne Elever har -den bedst mulige Lejlighed til at opleve den særlige Musikglæde, som man kun finder i et velledet Kor eller Orkester.
Johan Bentzon.