Aksel Agerby. In memoriam

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 02 - side 48-48

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

AKSEL AGERBY

IN MEMORIAM

Ved Aksel Agerbys Død har dansk Musik lidt et meget smerteligt Tab. En Personlighed af hans Type, saa ejendommelig og særpræget, saa fuld af ukuelig Viljestyrke til at føre en Sag igennem, altid drevet af en fuldstændig uegennyttig Idealisme, vil vanskeligt kunne erstattes. Hans uhyre Arbejdskraft, der end ikke-lod sig undertrykke af et i Perioder meget svigtende Helbred, hans Evner t-il med klog Forudseenhed at træffe sine Dispositioner paa langt Sigt, hans stædige Fastholden ved sine Fordringer til Medarbejdere og medarbejdende Institutioner, alle disse Egenskaber, der i en Sum udgjorde Mennesket og Kampaanden Agerby, vil altid vedblive at leve. i Erindringen hos os og være forbilledlig for os, der i disse Aar har sluttet op om ham. For Agerbys Ønskers Maal var kun eet: at skabe de. bedst mulige Kaar for dansk * Musikliv, dansk Musik og danske Musikere.

Da Agerby i 1929 overtog Stillingen som Formand for DUT, kom han derved til at staa i Spidsen for en Forening, som paa dette Tidspunkt ganske vist var i god Fremdrift, og hvis Betydning udadtil var ved at vinde mere og mere Anerkendelse; men det var dog først under hans Ledelse, at den begyndte sin egentlige Udfoldelse, for efterhaanden at naa frem til den betydningsfulde Position den i Dag indtager.

Under Agerbys Ledelse fuldbyrdedes i 1931 Sammenslutningen med den paa dette Tidspunkt ca. 10 Aar gamle Forening »Ny Musik«, hvorved DUT overtog denne Forenings Opgaver og Hverv som Sektion af det internationale Selskab for ny Musik.

Nogle Aar senere fulgte saa Samarbejdet med Dansk Koncertforening, hvorved de paa denne Forening hvilende Forpligtelser over for ældre og yngre dansk Musik overførtes til DUT, samtidig med at Dansk Koncertforening stillede sit Statstilskud til Disposition for vort Selskab.

De Opgaver, der ved Sammenslutningen i-ned de to nævnte Foreninger blev paalagt Selskabet, vilde næppe have været til at løse i det Omfang, som, de gennem Aarene er blevet, hvis man ikke netop paa dette Tidspunkt havde siddet inde med et saadant Aktiv, som man havde i »Unge Tonekunstneres Orkester«. Denne Institution er blevet til under Agerbys Førerskab, - gennem ham sat i Skole hos mange forskellige fremragende Dirigenter, og gennem hans strenge Krav til den enkelte Musikers Kvalifikationer, ført frem til i Dag at staa som en uundværlig Faktor i dansk Musikliv. Som en naturlig Følge af Orkesterets stadig voksende Ydeevne startede Agerby »Unge Tonekunstneres Studieorkester«, hvorved de ganske unge og endnu uprøvede Musikere opnaaede at faa et Sted, hvor de under kyndig Vejledning kunde skaffe sig Indsigt og Rutine i Orkesterspil.

Ogsaa som Komponist har Agerby en rig Virksomhed bag sig. Han har skrevet en Række hyppigt spillede Instrumentalværker i den mindre Form, men er dog navnlig kendt som Komponist til et større Antal Sange, der alle er præget af Naturlighed og Ynde, baaret, af hans Kærlighed til Digtet, fintfølende over for dets Stemning og altid veltilrettelagt med Henblik paa Sangstemmen. Fælles for dem alle er Mødet med det lyrisk bevægede og følsomme Sind. Med en enkelt af sine Melodier naaede han ikke blot forbigaaende at komme i Folkemunde, men han naaede helt frem til den »anonyme« Berømmelse, idet hans Melodi til Aakjærs Havren i den Grad tager Ordene ved Haanden, saa de sammen har kunnet gaa ud og gan~ke naturligt blive hele Folkets Ejendom. En ganske særlig Charme ejer hans Sange dér, hvor de forener sig me.d den jyske Dialekt. Hans »Modersmaal« stod altid hans Hjærte nær, og han fortolker de jyske Digtes Steinning - baade de muntre og de tunge og dystre - paa en egen rammende Maade.

Som Menneske var Agerby i Besiddelse af mange værdifulde Egenskaber. Alle vi, der i Aarenes Løb har siddet i Bestyrelse sammen med ham, eller paa anden Maade staaet ham nær, kan ikke andet end nære den allerstørste Beundring for det store uegennyttige og uselviske Arbejde, han gennem Aarene har udført til Gavn og Fremme for den Kunstart, han elskede saa højt. Foruden at være Formand for DUT sad han som Medlem af Komponist-Foreningens Bestyrelse, Medlem af Kodas Raad og Medlem af Statsradiofoniens Censurudvalg for nye danske Værker, overalt værdsat paa Grund af sine administrative Evner og sine Fordringer om Forbedringer i Musikkens Kaar. Og hans Krav herom var lige saa store, som hans Harine over at møde Modstand der, hvor han forlangte Kravenes Berettigelse anerkendt, var dyb og ægte. Han sagde altid sin Mening rent ud - og tit med stærke Vendinger - til dem, der forsøgte at stille sig i Vejen for ham, men altid stod der trods alt Respekt om hans Ord, idet ingen i det. lange Løb kunde undlade at anerkende den idealistiske Drivkraft bag dem. Til Gengæld var saa hans Glæde over at møde Medgang og Forstaaelse saa meget mere overstrømmende. Hans Hjerte har i alle disse Aar, han har siddet som Formand for DUT, banket rigt og levende for Musikkens Kunst, for dens Trivsel og Fremgang i vort Land, for dens Skabere, - afdøde saavel som nulevende -' og for dens Udøvere fra de ældste til de yngste.

Altid vaagen over for et frembrydende Talent, fra Naturen udstyret med en ualmindelig Evne til at komme i Kontakt med de mest forskelligartede Mennesker og til at knytte Venskabsbaand, hvor han kom hen, var han selvskrevet til at være Hjælper og Vejleder for en talstærk Skare af de unge Mu'Sikere af i Dag. Og ingen gik forgæves til ham,naar det gjaldt om at faa et godt Raad eller at drøfte 'et eller andet Problem, og var der noget, der frem for alt laa ham paa Sinde, var det den musikalske og talentfulde Ungdoms Velfærd. Ingen kunde som han glæde sig over et ungt Talents velfortjente Medgang, men i endnu højere Grad frydede det ham, naar han selv kunde være med til at skabe Betingelserne herfor. Derfor var det en stor Begivenhed for ham, da det af ham stiftede Fond i 1939 fik kgl. Konfirmation som »Unge Tonekunstneres Fond«. Fondens Kapital er ved Agerbys Initiativ, i de faa Aar den hidtil har eksisteret, fra en beskeden Begyndelse allerede vokset saa meget, at man ved de tre stedfundne Uddelinger har kunnet ud.dele ialt 2.600 Kr. til unge Musikere, som efter Fondens Bestyrelses Skøn har gjort.sig fortjent til en Støtte og Opmuntring.

Agerby var helt igennem et Menneske, der nød at glæde andre, og som nød at samle glade Mennesker om sig og sidde som naturligt Midtpunkt i et muntert og hyggeligt Samvær. Gæstfri og large var han til enhver Tid, og bistaaet af sine trofaste Ledsagerske gennem Livet, Astrid, skabte de i Fællesskab i deres Hjem et Samlingssted, hvortil affe, der kom i Berøring med de-m, følte sig knyttet med Venskabsbaand, der binder udover Øjeblikket.

Der er ved hans Bortgang opstaaet en Tomhed, som kun vanskeligt kan udfyldes. Vi-har alle mistet vor gennem mange Aar saa storartede Formand; vi har hver især mistet vor gode og trofaste Ven Aksel. Savnet af ham vil blive dybt og varigt.

Ære være hans Minde.

Flemming Weis.

Johan Bentzon, Niels Borre, Arne Brieghel-Måller, Sverre Forchhammer, Lavar Friisholm, Bjørn Møller, Henry Skjær, Waldemar wolsing.

// Den under Foreningsmeddelelser anoncerede Aarsfest aflyses. Om Kon

certens Afholdelse vil der senere tilgaa Meddelelse til hvert enkelt Medlem.

Bestyrelsen.

Årgang 17/1942, nr. 02