Nye signaler?

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 04 - side 69-70

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Poetisk podcast

Annonce

Edition s

NYE SIGNALER?

DEN lste April begyndte en ny 4-aarig Funktionstid for Radioraadets Medlemmer at løbe. Begivenheden har foranlediget et Interview i »Politiken« med »Folkeuniversitetet«s Øverste, Raadsformand Julius Bomholt, der anser det for Radiofoniens uafviselige Pligt paa den ene Side at have en Elitekultur, som naar op mod det højeste, set under europæisk Synsvinkel, og paa den anden Side at tilstræbe et højt Gennemsnitsniveau for den almindelige Menigmandskultur.

»Lyt til Torsdagskoncerternes høje Kvalitet«, siger Herr Bomholt, men »myrd mig ikke, fordi jeg tænker paa at bryde disse Torsdagskoncerters tunge Kæde med enkelte store Folkekoncerter, danske i deres Præg og mere tilgængelige for det endnu ikke fuldt musikopdragne Gennemsnits- og arbejdstrætte Menneske«.

Tanken kom hurtigt til Udførelse. Efter Radioraadets Møde den 8. April offentliggjordes det, at Torsdagskoncerterne vilde blive fortsat i uforandret Antal i Sæsonen 1942-43, men skulde spredes over et længere Tidsrum, saaledes at hver fjerde Koncert vil udgaa og blive erstattet af en aftenlig Folkekoncert, der placeres om Tirsdagen i den Uge, hvor der ingen Torsdagskoncert er.

FOR Folk, der ved Besked, er det ingen Hemmelighed, at der fra en bestemt Side indenfor Radioraadet allerede ifjor blev gjort et voldsomt, men heldigvis mislykket Attentat paa Torsdagskoncerternes Antal og deres Programmer. »Folkets Røst om Radioens Programmer«, en Publikation af Diskussions-Referater fra Møder i Arbejdernes Radioklubber med en Indledning af Herr Peder Nørgaard, Medlem af Radioraadet, taler sit eget Sprog derom, og Herr Julius Bomholt's Udtalelse til »Politiken« gør os eftertænksomme - og meget betænkelige.

Torsdagskoncerternes allerede een Gang beklippede Kæde skal nu skæres over og kun udgøre tre Led ad Gangen. Hvad bliver det næste? Saadanne smaa Kædestumper bliver alt for nemt borte i de mange Skuffer i Universitetskatederet.

Naar man tænker paa, at den arbejdstrætte Herr Menigmand kan hvile sin mødige Hjerne paa seks af Ugens syv Aftener fra Oktober til Marts og Resten af Aaret hver Aften ved at høre paa underbare Udsendelser af letteste Art, er det saa for stort et Indgreb i hans højt priste personlige Frihed at udsætte ham for i Løbet af et halvt Aar at høre paa 24 X 2 Timers ordentlig Musik, som han endda kan lukke af for, naar i Tusindvis af stilfærdige Lyttere, der ikke har for Vane at raabe op fra en Talerstol, naar og hvor Lejlighed gives, med Glæde ser hen til en Kunstnydelse af høj Rang?

VI er bange for, at den nye Ordning er Resultatet af en fortsat Kamp mellem den virkelige Kunsts Tilhængere og Modstandere, og tror, at Forsvarerne har indtaget en Stilling længere tilbage, der er lettere at forsvare. Fornyede Angreb vil ikke udeblive, men vov det! Kære Herr Julius Bomholt, det danske Musikliv har forlængst knyttet Hænderne i Bukselommerne, og Mordet vil ikke udeblive.