Nye grammofonplader

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 03 - side 74-75

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Nye Grammofonplader

Ved.ERI'ING I[VINKE.L

Fire Danske Kiddelalderviser.

H. H. V. DB. 5*66

John Dowland: Tre Sange fra,, The second

Book of Songs or Ayres"".

H. 1W. V. DB. 5Z70

Det -er med &tor Interesse, at man imødeser enhver Nyhed i »Edi,ti,on Balzer«. Det Maial, som Magister Balzer styrer mod, er at publicere en Række Indspiln Inger, der paa værdig Maade kan -tjen-e til at leven,degøre Musikens H,,,istorie i Dianmark. Med Buxt-ehulde-Optagelserne, hvoraf -de første kom for et Par A-ar siden, var ;der gjort en god Begyndelse. Det -er glædeligt, ;at d-er har været saa m-egen Inleresse for Sagen, at man har iset sig i S-tan,id til at fortsætte Serien. Meld -de forel Iggen,de to Optagelser er der aabnet for to frodige Epoker p,aa Kulturlive-ts Omraalder: Miiid-del-allideren og Chr. IV's Tid, repræsenteret. ved et lille Udv!alg Folkeviser og ved niogle Sange af den præg,tige Englæn-der John Dowlands Luths,ange.

I Folkevi,sern:e er Aksel Schiøtz Forsanger. Foredraget af de 4 Viser er, ogsaa for Korets Vedkommende, levende og - naturligt; man miaa prise den rytmiske Prægnans og den klare Tekstud-tale. I »Lave -og Jon« er Teksten m,aaske knap saa klar s,o-m i de øvri!ge; til Gengæld foredrages den med en vis Pa.thos, der udmærket h,armonerer med Melladiens stolte Karakter og danner en fortræffelig Kontrast til »Dronning Dagmar«.

el

Hvis man endelig skal fremhæve, n,ogen af de 4 Viser er vel nok »Ebbe Skammelsen« den, der er fal,det bedst ud, haade med Hensyn :til Klang og Tempo.

Paa C-hr. IVs Tid gj-orde mange berømte fremmede Musikere deres Op,vartning ved Hoffet. D,owlanid -ophol,dt sig her i Landet i c. 8 Aar. Optagelser -af hans Luthsange har ikke blot lokal Interesse; m-en betyder en Nyhed af Rang iin,den for Grammofonens Verden; D~owlands Sange hører -til,de virkelig ædle Perler. D-er findes næppe noget Instrument, !der bedre end Luth egner sig til Sangakkomp-agnement. I den foreliggende Optage1se maa man specielt fremhæve, den ualmindelig fine Bal,a,nce mellem Sang o'1. Instrument. Det er Aksel Schiøtz og Jytte Gorki Schm Idt, der staar for Udførelsen. De tager maaske nok lidt forsigtigt paa Tingene, saalede.s er Akkomp,agnementet ikke -overalt lige behændigt. D,et fremh,erskende Indtryk er dog en redelig Gengivel,se af Sangene, hvis ualmindelige Skønhed -o,gfine Dekla

11

mation kommer udmærket til -dere,s Ret.

Man giver med Glæde og -god Samvittig-

t,

hed disse velklingende In,dspilninger den viarmeste Anb;efaling; Balzer h-ar megen Ære af den kunstneriske Tilrettelæggel,se og vil forhaa,,bentlig fremdeles se sig i Stand til at publicere musikalsk -og kulturhist,orisk værdifulde Optagelser. -

G. Høeberg: Melankoli. Pol. L. M. 67969

Hø,ebergs 70-Aars Fødselsdag fejrede.s 1.rarnmophilt me,d Op-ta,.

gelsen af en,enkelt Sats,( af hans Gello,sonate. Høeberg sttaar i Øjebliikket som -en Skikkelse, gennem hvem vi en,dnu kan faa Føling med Roman-tikens, Opfattelse, Føl emaade og Udførelse,spraksi,s. Det, kan nok være paakrævet at lære et og andet h,os Høeberg, i en Tid, hvor Romantiken er blevet -stærkt forkætret; man skulde .dog nødigt glemme, hv,orl,ede,s ide romantiske S,torværker skal udføres. Som Execu-tør virker Høebergs Personlighed selvfølgelig mest naturlig i egne Værker. Ogsaa &om Komponist hviler han paa Traditionen,s Grundvold, uden at blive Foregangsman-d. Men han.s Værker - for hvilke denne Sonatesatser en værdig Repræsentant - er vel,skabte og besidder Stemning og Skønheld. Mian kunde jo nok have tænkt sig, at han var blevet fejret som Dirigent - med en Orkesteroptagel,se. Dog

- med L,ouis Jensen som en værdig Partner ve.d Cell,oen - giv-er denne Indspilning et udmærket Billede af Høebierg s,orri udøvende musikalsk Kunstner og Personlighed.

Beethoven: Leonore ouverture Nr, 3.

Tono X *5006-7 (Side 4: Mozart: Menuet af

Symafon! ES-Dur)

Thomas Jensen h-ar et ualmindelig godt Greb pa.a. Beethoven; der er den rette 13-egejstring og Spæn-dstighed i forte- Præsenlationen af flovedtemaet (Især v-ed Reprisen) og af Slutningsparti,et. Næppe mange Didgenter spiller Ouverturen bedre. Desværre er Optagelsen ikke paa Højde med den kun,stneri!ske Stand-ard. Det (dyn.amiske Liv k~ommer ganske vi,st udmærket til sin Ret; mien Klangen er lidt grumset og udvisket, Instrumenterne sm-elter ikke rigtig sammen. Nu !er »Le-onore Nr. 3« just ikke særfl,,egr taknemmelig at optage. Forhaabenflig vil Tono

t,

snart hav.e indhøstet ti1strækkelige Erfaringer; det vilde være trist, om der ikke skulde følge et godt Resultat efter all.e de gode Bez, streebel-ser, :som Repertoirevalget i de senere TIders Nyheder har lagt for D.agen.