Egisto Tango 75 aar

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 10 - side 261-262

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Egisto Tango 70 Aar

Den 13. November fyldte Egisto Tango 70 Aar, uden at man i hans Glæde over at
mu icere har kunnet mærke noget til, at han nærmede sig den Alder, i hvilken, man er tilbøjelig til at lægge op. Da Tango i 1927 dukkede op paa de danske Strande, indkaldt af Statsradiofonien sammen med det italienske Personale, han i et Par Aar havde berejst Europa med, havde han en fornem kunstnerisk Løbebane bag sig, som havde strejfet baade Scala-Operaen i Milano, den kongelige Opera i Budapest, Komische Oper i Berlin og endnu en lang Række andre Scener. Med Rette er han i Adlers store
Handbuch der Musikgeschichte i den ellers ikke fyldige Liste over Verdensdirigenter indrangeret blandt Italiens betydeligste og i dansk Musiks Historie vil hans Indsats ved vor Operascene til alle Tider regnes for banebrydende. Efter sine Gæstespil i 1927, 1928 og 1929, knyttedes han i 1931 fast til Det kgl. Teater paa et Tidspunkt, hvor ikke mindst Operaen var kommet i en Krisesituation. Og siden da har han kastet Glans over vort Musikliv.

At opregne Egisto Tangos musikalske Fortjenester vilde i et Musikblad være overflødigt. For alle, der holder af Musik, staar hans Fremførelse af de store Verdi-Operaer, af Mozart og selv af Carl Nielsen med usvækket Magt. Solister, Kor og Orkester ydede under hans Taktstok mere end man mindedes at have hørt, og hans musikalske instruktion har sat sig uforglemmelige Spor i dansk Musikliv.

Hvad der maa beklages er, at Egisto Tango ikke ogsaa i Koncertsalen i det fulde Omfang man kunde have haabet det, fik Lejlighed til at vise sine Evner som Leder af Symfonikoncerter. Radioen har et tungt Ansvar for at Tango i en Aarrække slet ikke blev udnyttet i det Omfang, dansk Musikliv havde Krav paa. Man maa haabe, at det forsømte lader sig genoprette. Det gamle Ord om at Musikken holder sine Dyrkere unge, synes i hvert Fald at have særlig Gyldighed, naar man tænker paa Dirigenterne i den store Klasse.

N. Sch.

Årgang 18/1943, nr. 10