Nye grammofonplader

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 10 - side 260-261

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Percussion Pulse 2020

Annonce

Njord Biennale 2020

Nye Grammofonplader

Ved ERLING TVINKEL

Sibellus; Violinkoncert.

Pol. M 6S046-49

Hvad Opfattelsen angaar musicerer Anja Ignatius o"" Berlins Byorkester under Arinas Jårnefelt helt i Sibelius' Aand. Specielt er det en Fryd at lytte til Solisten, der fuldtud besidder den rytmiske Frihed, Plastik, levende Udtryk og violinmæssige Greb paa Sagerne, som Værket kræver. Desværre synes det, som om Jårnefelt ikke fuldstændigt har kunnet kontrollere Orkesteret; man mærker, at hans Intentioner er gode nok, men mange Steder er Orkesterets Fremtræden uklar og Melodilinien tilslØret. Dertil kommer, at Violinen balancemæssigt dorninerer Optagelsen, hvilket som sagt Anja Ignatius udmærket godt kan taale.

Rossini: Ouverture til ,Wilhelm Tel144 -

Verdi: Forspil til 3. Akt af La Traviata

Bortset fra lidt Rotationsurenlighed i Indledningen og nogle rytni,iske Pudsigheder paa Basunstederne i »Tordenvejret« er denne Indspilning ved Tango og Det kgl. Kapel aldeles udmærket. For en enkelt Gangs Skyld gaar Fløjtepartiet i Pastoralen upaaklageligt. Paa den fjerde Pladeside faar Verdis lille Mesterværk saa fremragende en Udførelse, som det fortjener, med al den SkØnlied og Pathos, som det kræver.

Sehubert: Symfoni Nr. 5. B-Dur.

Columbia LWX 360-6Z

Denne Indspilning ved Fritz Baun og Berlins Byorkester er dygtig og reel, om end

t, t,

ikke fuldtud præget af wiensk Ynde og Letlied. Ydersatserne virker undertiden anstrengt friskfyragtigt med forceret Klang eller Tempo, især Finalen; Andanten er overordentlig smukt anslaaet; ved Overgangsledet til første Temagentagelse kommer en Smule Uro over Tempofornemmelsen, som ikke helt overvindes i Resten af Satsen. I Scherzoen kunde Forholdet mellem Hoveddelens og Trioens Tempi være bedre. Det er en Smags Sag, om man kan lide Træblæsernes Klangfarve. Balancen er fin,. Klang og Optagelse i øvrigt særdeles vellykket.

Mozart: Ave Verum; Halleluja af .,Exsultate Jubilate41. H X V DA 5246

Denne Plade med 2 af Mozarts mest yn~dede Numre maa sikkert være en rigtig »Sælgert«. Drengekorets Udførelse af Ave verum, er smuk i Klangen; Kontrabasserne er rigelig fremtrædende og Holdningen lidt forsigtig. Solist i Halleluja er Karin Munk, der synger med megen Færdighed. Her som i Ave verum, dirigeres Orkesteret af Mogens W,61dike. Udførelsen er i begge Tilfælde god og kultiveret, men den helt store Musikfryd og kunstneriske Oplevelse, som disse Værker kan fremkalde, foraarsages ikke ved denne Indspilning, dertil savner Foredraget tilstrækkelig Ynde og Lethed.

Årgang 18/1943, nr. 10