Musikalske frimærker

Af
| DMT Årgang 19 (1944) nr. 01 - side 5-10

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

,MUSIKALSKE FRIMÆRKER""

Af Waldemar Wolsing

Oboisten Waldemar Wolsing gør Rede for, i hvor høj Grad musikalske Emner bar præget Frimærkeproduktionen, og slaar til Lyd for, at vi ogsaa her i Landet skaber en Komponistserie i Frimærker.


I de sidste 20 Aar er der fremkommet et saa stort Materiale af Frimærker med musikalske Emner, at Spørgsmaalet om Frimærkets Værdi som Propaganda- og Undervisningsmiddel er værd at tage op til en almen Undersøgelse. Hvad angaar dets Værd som Propagandamiddel taler Oplagenes Størrelse for sig selv - det er som Regel Millionoplag, det drejer sig om - og at Frimærket naar ud i de videste og mest forskelligartede Kredse, hersker der ingen Tvivl om, selv Ikke-Samleres Nysgerrighed kildres, naar de ser et nyt Frimærke - og saa har Frimærket den Fordel fremfor det meste Propagandastof, at Millioner af Mennesker samler paa dem, opbevarer dem paa det omhyggeligste, undersøger dem minutiøst og erindrer sig deres Indhold. For adskillige Samlere har Frimærket været Anledning til et nærmere Studium af de Landes økonomiske, geografiske, historiske, kulturelle Historie og Struktur, som særlig har fanget Interessen, og i de Tilfælde - og de er ikke faa - (De kan selv anstille en Prøve med at samle paa Frimærker, og De skal se, det slaar til) - har Frimærket haft en større Mission end kun at være en Frankeringsværdi.

Og vil man benytte Frimærket til Undervisningsbrug, opdager man hurtigt, at finere og nænsommere udført Billedmateriale skal man lede længe efter; alene de mange smukke Farver skal nok gøre sit til at vække Elevens Interesse, og Mærkernes Forskelligartethed vil stærkede end en Bogtekst eller et Foredrag fæstne sig i Hukommelsen.

Det første Land, der begyndte med Udgivelsen af »musikalske Frimærker«, var Østrig, d. v. s. paa en Maade var det Polen; for i 1919 udsendte man her et Mærke med Paderewski's Portræt, dog ikke for at hædre ham i Egenskab af Klavervirtuos, men fordi han paa daværende Tidspunkt var en af de ledende Politikere. Aaret efter blev han som bekendt udnævnt til Polens Præsident, den første i Landets Historie.

Men Østrig var som sagt det første Land, der udsendte deciderede Musikfrimærker; det skete i 1922 med en Serie, der omfattede Portrætter af Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Bruckner, Joh. Strauss (jun.) og Hugo Wolf. Mærkerne
blev solgt til Overpriser til Fordel for nødstedte Kunstnere, - ja, man gik endog saa vidt, at man fremstillede en særlig dyr Udgave paa Bøttepapir. Faa Aar efter fulgte Tyskland Østrigs Eksempel og sendte en Serie med Portrætter af Kunstnere og Videnskabsmænd, og her finder vi i Goethes, Schillers, Kants, Lessings, Leibnitz' og Dürers Selskab, Bach, Beethoven og Frederik den Store, som vi i denne Sammenhæng ogsaa regner med blandt Musikerne. - Der er en Ejendommelighed ved Beethovenmærket, som særlig fæstner hans Navn dybt i Filatelisternes Hukommelse, det forekommer nemlig baade med staaende og liggende Vandmærke og er i sidstnævnte Udgave særdeles værdifuld. Senere har Tyskland udsendt mange Frimærker med musikalske Emner, saaledes i 1933 9 Mærker med Motiver fra Wagners Operaer; i 1935, da man kunde fejre henholdsvis 350 og 250 Aaret for Schütz', Bachs og Händels Fødsel, tre Mærker med Komponisternes Portrætter, Navn, Fødsels- og Dødsaar, og i 1941 et meget smukt Mærke med Mozarts Brystbillede. Samme Aar benyttede Böhmen-Mähren Lejligheden til at minde Verden om Mozarts særlige Tilknytning til Prag og sendte 4 Mærker, hvoraf de to gengiver Altes Ständetheater i Prag, hvor »Don Juan« første Gang opførtes, og de to andre med Mozarts Buste i Medaillon. Til disse Mærker er der fastgjort et Hængsel, det ene med de to første Takter af Ouverturen til »Don Juan« (der har forresten indsneget sig en kedelig Fejl, idet den anden Akkord i første Takt er blevet noteret som Fjerdedel i Stedet for Halv) og det andet med Mozarts Klaver. At Prag altid har gjort en Indsats i Musiklivet, minder de tre nylig udkomne Wagnermærker om; det ene bærer Wagners Portræt med Aarstallene 1883-1943, 60-Aaret for Wagners Død, de to andre henholdsvis et Billede af Hans Sachs og Inskriptionen: Mestersangerne, Prag 1871, og et Billede af Siegfried ved Essen smedende sit Sværd og Inskriptionen: Siegfried, Prag 1887. 1 Anledning af 100-Aaret for Dvoraks Fødsel (1841) udgav Böhmen-Mähren et Mærke, der supplerer det Dvorak-Mærke, der i 1934 udsendtes af Tschechoslovakiet i Anledning af 30 Aaret for hans Død. I dette Mærke finder man mel Iem Ornamenterne, der flankerer Brystbilledet af Komponisten, Hovedtemaet fra 1ste Sats af hans 5. Symfoni »Den nye Verden«. Noderne er saa smaa, at hvis man vil spille efter dem, maa, man forsyne sig med en god Lup. Paa samme Maade har man udstyret Smetana-Mærket, der ogsaa kom i 1934 (i Anledning af 50-Aaret for hans Død). Motivet (nodeeks.) stammer, saa vidt jeg kan faa det oplyst, fra en af hans Strygekvartetter. Jeg vil indrømme, at Notationen ser mystisk ud, men maaske kan en eller anden Smetanakender oplyse den virkelige Sammenhæng. Disse to Mærker er kommet i enorme Oplag, Dvorak i 20,900,000 Stk. og Smetana i 86,800,000 Stk.

Et andet Mærke, der ogsaa foreligger i et anseeligt Oplag, selv om det ikke tilnærmelsesvis kan naa Smetana-Mærkets kæmpeoplag, er Chopin-Mærket. Oplaget er 3,059,000 Stk. Polen udsendte dette Mærke i 1927 for at fejre 100-Aaret for dets navnkundige Tonekunsters første offentlige Koncert eller ogsaa, - men dette ligger hen i det uvisse - har Anledningen været 100-Aaret for Udgivelsen af hans Op. 1 (Rondeau).

A propos de store Klavervirtuoskomponister, Ungarn har naturligvis, udsendt et Franz Liszt-Mærke. Det kom i en Serie, der omfattede ungarske Digtere, Malere, Videnskabsmænd, Statsmænd - og Franz Liszt. Det er en Portrætserie - (Heliogravure) med indfældede Navne, Fødsels- og Dødsaar. Maaske har de ungarske Frimærkesamlere erkendt, at Musikerne var forfordelt, og for at gøre noget - om just ikke radikalt, saa i al Fald noget pænt - udgiver de 2 Aar senere i Anledning af et filatelistisk Jubilæum Liszt-Mærket i en eksklusiv Udgave med ændret Farve, trykt stykvis paa særskilte Ark. - Disse Særtryk er forstaaeligt Lækkerbiskener for Samlere.

Trods det begrænsede Felt som Musikken indtager blandt Frimærkernes mange forskellige Emner, er det forbløffende at finde saa mange Mærker med Fejl, Varianter, Særtryk som netop indenfor dette Omraade. Det vil være at gaa for vidt paa dette Sted at opregne alle Snurrepiberierne, hvad angaar Musikfrimærker. Men jeg kan dog ikke undlade at omtale Belgiens hidtil eneste Komponistmærke. Det forestiller Peter Benoit og blev udgivet i 1934 for at minde om 100-Aaret for hans Fødsel; tiltrods for den uhyre fine Udførelse (Heliogravure) kan man finde Peter Benolt med saavel lukket som aabent Øje. - Det er det lukkede Øje, der staar højst i Kurs.

Men med eller uden lukket Øje har Mærket dog gjort sin Gavn ved at henlede Opmærksomheden paa en Musiker, der er estimeret i sit Fædreland, men ret ukendt i al Fald paa vore Breddegrader. En og anden fatter maaske Interesse for Peter Benoit og saa er Mærkets Mission opfyldt; ingen nok saa fin Gesandt kunde have gjort et bedre musikpropagandistisk Arbejde.

Ogsaa Holland har mindet Verden om Eksistensen af to betydelige Komponister: Alphons J. M. Diepenbrock (1867-1921) og Jan Pieters Sweelinck (1562-1621). Mærkerne er udgivet som Velgørenhedsmærker, hvor den ene Halvdel af Overskudet tilfaldt sociale Formaal, mens den anden blev uddelt til Understøttelse af nødstedte Musikere og Orkestre. Da Mærkerne var gyldige fra Oktober 1935 til Udgangen af 1940, indkom der paa den Maade betydelige Summer.

I Frankrig begyndte Udgivelsen af Frimærker med musikalske Emner først i 1936, hvor man mindedes 100-Aaret for Rouget de Lisles Død. To Mærker ofrer man Marseillaisens berømte Komponist, det første forestillende Bartholdis Mindesmærke af Rouget de Lisle, det andet et af Rudes Relieffer fra Triumfbuen i Paris, »Forherligelse af Revolutionen«. Samme Aar kommer der et Mærke med Hector Berlioz' Kontrafej i en Serie med Callot, Hugo og Pasteur; Mærkerne sælges »Pour les Chômeur Intellectuels«og fortsættes de følgende Aar; saaledes kom 1 1939 Mærket med Claude Debussy afbildet sammen med sin berømte Faun. Et lidt forsinket Mindemærke for Emanuel Chabrier (1841-94) kom i 1942; Mærket forestiller Chabrier siddende med nogle Klaverpartiturer af hans berømteste Værker: Operaén »Gwendoline«, den ufuldendte Opera »Briseis« og »Espana«.

Den største Frimærkeserie, der endnu er blevet en Komponist til Del, udkom i Italien i 1935, 100-Aaret for Bellinis Fødsel; den omfattede il Mærker, hvoraf de 6 var specielle Luftpostmærker, med Motiverne: Bellinis Buste, hans Klaver, hans Fødehjem (?) samt forskellige musikalske Allegorier; paa alle Mærkerne staar: »1. Centenario Belliniano«. Senere er der i Italien udgivet Mærker til Ære for Komponisterne Spontini, Pergolesi og Violinbyggeren Stradivarius, og i Aar (1943) er der i Anledning af 150-Aaret for Rossinis Fødsel kommet 4 Mærker, to med Gengivelse af Barbiers Statue af Komponisten og to med Rossinis Portræt.

Bellmans 200-Aars Fødselsdag i 1940 blev naturligvis mindet af det svenske Postvæsen og det norske har i 1942 og 43 udsendt Mindeserier for Rikard Nordraak og Edvard Grieg. Griegmærkerne (4 Værdier) gengiver alle et meget smukt Fotografi af Komponisten som ældre, samt hans Fødselsaar, mens Nordraakmærkerne delvis er forskellige; af disse viser to et Brystbillede af Komponisten med Fødselsdatoen 12-6-1842, de to andre er billedlige Fremstillinger af Nordraaks mest berømte Sange: Vikingeskibe, der stævner paa Togt, symboliserer »Brede Sejl over Nordsjö går« og en norsk Kyststrækning »Ja, vi elsker dette Landet, som det stiger frem«.

Dette var de nøgne Fakta om europæiske Frimærker med musikalske Emner; men jeg kan daarlig slutte Artiklen uden at berøre den svigtede Interesse fra rette Vedkommendes Side herhjemme, naar det gælder en Indsats for Udbredelse af Kendskab til dansk Musik paa vore Frimærker.

Som det fremgaar af det foregaaende, har Frimærker en kolossal Værdi som Propagandamiddel. Det er naturligvis ikke Meningen, at det danske Postvæsen skal gøre markskrigerisk Reklame for alt muligt mellem Himmel og jord, men vi har saa store kunstnerisk-nationale Værdier, som det udmærket kan være bekendt at bryde en Lanse for. Andre Grene indenfor vor nationale Kunst har været gjort til Genstand for filatelistisk Udgivelse omend i meget begrænset Omfang, saaledes i 1920 nogle af vore Monumental-Bygningsværker: Kronborg Slot, Sønderborg Slot og Roskilde Domkirke, i 1937 (i Anledning af Kongens 25 Aars Regeringjubilæum) : Marselisborg Slot, Christiansborg Slotsgaard og Amalienborg; i 1935 fik H. C. Andersen sin Minde-serie, Aaret efter Hans Tausen sin (bl. a. med Afbildninger af Nikolaj Kirke og Ribe Domkirke), i 1938 kom Thorvaldsen- Mærkerne og i 1941 Mindemærkerne for Vitus Bering.

Den danske Musiks Historie er rig som faa andre Nationers, den strækker sig lige fra Lurene og Folkeviserne i en ubrudt Linie til i Dag; Motiver skorter det altsaa ikke paa, den Dag vi skal til at planlægge en Frimærkeserie. Mon det ikke var en Opgave for Musikraadet at overveje? Det er vanskeligt at opretholde Forbindelsen med Udlandet, men Frimærkerne kommer Verden over og gør deres stille Arbejde nu som i Fredstid.

Maa jeg blot til Slut gøre den Bemærkning, at lykkes det at skabe en saadan dansk Serie, lad det saa ikke blive en eksklusiv Serie, der kun omfatter enkelte store Værdier, men lad os tage Lære af f. Eks. Frankrig, der har benyttet enhver gængs Værdi (herhjemme l0, 15, 20, 25, 30 og 40 Øre), saaledes at Mærkerne kan komme videnom og bruges af Menigmand og ikke kun forbeholdes Liebhaveres Pengepung. Og glem ikke de smaa Værdier 1, 2, (3), 4, 5, 6, 7 og 8 Øre; de har siden 1904 med smaa Ændringer haft den samme Tegning, det saakaldte Ringmærke, men det vilde være rart engang at faa gjort Ende paa disse »Tristheder«, ellers ender det saamænd med, at vore Tipoldebørn er belemret med dem endnu, og her er der en god Lejlighed.

Brug Rub og Stub fra 1-50 Øre og skab en dansk Musikfrimærkeserie.

Det vil være til umaadelig Gavn for vort Musikliv.

Årgang 19/1944, nr. 01