Nye grammofonplader

Af
| DMT Årgang 19 (1944) nr. 05 - side 107-108

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Nye Grammofonplader ved Erling Winkel

G. Gersh-svin: -Balkjosang og D#tet af

,,Porgy og Bess"". - Tono. X,~?50,98

Det er en udmærkct Idé at optage to af de mest iørefaldende Stykker fra Gershwias Sukcesopera. De udføres paa samme fortræffelige Maade og med samme Besætning som ved Opførelsen paa Det kgl. Teater. Einar Nørby synger med Intelligens og Dygtighed, selv om Musik af denne Art ikke ligger ham i Blodet. Derimod finder Else Brems sig overordentlig fint til Rette med Stilen; til Gengæld er hendes Tekst knap saa tydelig som Nørbys. Man maa i det hele taget erkende, at det danske Sprog ikke saa nemt lader sig tilpasse Gershwins Musik. Hye-Knudsen dirigerer det kgl. Kapel og Operakor med største Omhu; i Duetten kunde Rytmen maaske nok være kraftigere understreget. Det væsentlige ved selve Operaen maa vist siges at være den Kendsgerning, at det ved en Sammenfatning af jazz, moderne Harmonik og Klangbegreber samt enkelte Islæt af Salonmusik og Romantik er lykke~ des Gershwin at skrive en tidssvarende folkelig Opera, i hvilken ogsaa de mere kræsne kan finde Ting af Interesse, bl. a. Korets Anvendelse, Enkeltheder i Akkompagnementet. I Duetten kunde Orkesteret maaske taale at staa stærkere; ellers er Optagelsen overmaade vellykket.

Mans Seltreiber: 11astorat klaiitami

over 11. C. A-ndersens Eventyr ,Røjlhveden"". Tolio. X 25016

Hans Schreiber har utvivlsomt et godt Greb paa at skrive Mikrofoninusik. Man maa ogsaa indrømme, at han har skabt en ganske velformet Ramme om H. C. Andersens »Boghveden«. Det pastorale Hovedtema giver en ganske fin Grundstemning, der dog er mere lyrisk præget end selve Eventyret. I øvrigt er det musikalske Indhold righoldigt paa Klichéer, og det er en Smagssag, om man finder alle Detailler velmotiverede. Der er aabenbart »skruet ned« for Orkesteret under Oplæsningen. I øvrigt er Optagelsen udmærket. Bodil Ipsens Foredrag er blændende virtuost. Komponisten dirigerer selv Orkestret, vistnok en særdeles taknemmelig Opgave.

E. Griefj: Melødrama over Bjørnstjerne

Bjørnsøns ,Berg1i0t11. - Tøj10. X 25024.25

Bjørnsons Bcrgliot blev oprindelig skrevet i nært Samarbe'de med Peter Heise, i sin ori inale 9

Skikkelse for Alt og Orkester (Klaver). Senere har Griegs Melodrama-Musik fortrænge Heises »Koncertstykke«, hvilket ikke betyder nogen musikalsk Forbedring. Heises »Bergliot« er af megen Lødighed og kunde nok fortjene en Renaissance; men naturligvis er Teksten mere sikker paa at komme til sin Ret som Melodrama end som Sang, hvor en utydelig Tekstudtale kan virke generende i de ariose Partier. Augusta Blad har et prægtigt Organ. Hendes Gengivelse viser ikke noget større Temperament, men den sorgbetonede Resignation i Slutningspartiet kommer smukt til sin Ret. Kurven i Talestemmens Melodilinie er hyppigst faldende. Martellius Lundquist dirigerer Radioorkestret. Den betydningsfulde Indledning er for massiv og uden den fornødne Pathos. Det øvrige er spillet med stor Omhu og fin Udarbejdelse af alle Detailler. Optagelsen er der kun godt at sige om; Balancen mellem Recitation og Musik er god. Indspilningen er foranlediget ,tf Knud Hegermann-Lindencrone.

Årgang 19/1944, nr. 05