En populær musikhistorie

Af
| DMT Årgang 20 (1945) nr. 04 - side 81-83

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Ping Pong Punktum
  • Annonce

    Edition S-annonce

En populær Musikhistorie

Musikkens Meffre af Ejnar Jacobsen og Vign Kappel. (Gjellerup).

Den stærkt voksende Interesse for god Musik, som for en stor Del skyldes den forbedrede Undervisning dels i Skolerne, dels hos private Musikpædagoger og vel ogsaa den lette Adgang ed ae høre god Musik i Radioen og paa Grammofon, har naturlige medført en øget Trang til Læsning saavel om Musiken som om Komponisterne. Hvis man har med unge Menneskers Musikopdragelse at gøre, vil man meget ofte -blive stiller overfor den Opgave, at skulle henvise en interesserer Elev til en Litteratur om dette eller hirit Afsnit, denne eller hin Person i Musikkens Historie, og ofte er man vanskeligt stillet, for g.,,anske vist er der nok af store, lærde Bøger og ogsaa. mere kortfattede Musikhistorier at ty til, rnen de fleste af disse er enten for specielle og dybtgaaende til dette Fori-naal, eller ogsaa er Fremstillingen for tør og videnskabelig til rigtig ar fange den jævne Læser. Man maa jo nernlig ikke glemrne, at det her drejer sig om Ikke- Fagfolk, Lægmænd med en brændende Interesse for og Lyst til Musik, men tiden den faglige og videnskabelige Træning, som maa foruds,-ettes at være til Stede hos Fagmusikere og Musikstuderende. l,,n stor Hjælp i det folkelige Musikarbejde har væ

ret Udgivelsen at den ~ierie Musikbøger, soin Folke H. Tórnblom har skrevet. Heri er pa~i en fornøjelig og saglig Maade gjort Rede for Komponisternes Liv og Værker og disses Stilling i Stilarternes Historie, men de er jo kun Skildringer ;if enkelte betydelige Personer, ikke nogen samlet populær Fremstilling af Musikkens Historie. En saadan foreligger nu i Ejnar Jacobsen og Vagn Kappels »Musikkens Mestre«.

Af Forordet fremgaar det, at Forfatterne sraar sammen om Ansvaret for Bogen som Helhed, mens man i 1ndholdsoversigten kan læse, hvilke Afsnit hver af dem har taget sig af. »M. M.« er ikke, som man maaske af Titlen er fristet til a[ tro, en Skildring af enkelte fremragende Musikpersonligheder, men omfatter hele Musikkens Historie fra gregoriansk Sang til Tiden før den nuværende Krig, Dog er Forf. belt gaaet uden om den danske Musiks Historie, idet der loves en indgaaende Behandling af denne i nær Fremtid. Derimod er den øvrige nordiske Musik ret udførlig behandlet. Fremgangsmaaden har, med Undtagelse af Tiden efter Romantikken, været den, ud fra Skildringen af centrale Skikkelser ae give et Helhedsbillede af paagældende Periodes eller Lands Musikhistorie. En saadan Fremgangsmaade rummer en Fare derved, at Forbindelsen mellem de forskellige Perioder og Afsnit let udviskes, de forskellige Tiders Samhørighed og indbyrdes Afhængighed kommer ikke til at staa helt klart. I denne Henseende maa det siges, at Forf. har klaret Skærene godt, bl. a. ved hyppige Tilbageblik, Overblik og Henvisninger og ogsaa ved Fremblik, som jo nok ikke siger Læserne saa meget ved første Gennemlæsning, men maaske kan have en vis Betydning ved en senere Repetition.

Det er jo et uhyre Stof at behandle, og i Bestræbelserne for at faa saa meget som muligt med er Resultatet blevet en meget stor og dyr Bog, næsten for stor for Læ'gmandens Behov, men ogsaa en god og. smuk Bog, der med sin grundige og udtømmende'f~ehandling af saavel det biografiske som det musikalske Stof, sine talrige Illustrationer og Eksempler vil være til stor Glæde og Berigelse for Læserne.

Det kan jo altid diskuteres, hvor megen Væge der bør lægges paa den biografiske Side i en saadan Musikhistorie, den for stærkt »anekdoteprægede Fremstilling« kan let give Læseren falske Forestillinger om de ydre Begivenheders Betydning for Musiken, dog er det mit Indtryk, at naar det drejer sig om jævne, almindelige Menneskers, specielt Børns Fornemmelse af Stilelementer og karakteristiske Træk i Værkerne, lettes denne i -høj Grad ved en Illustrering med biografisk Stof. Forf. til »M. M.« har gennemgaaende forstaaet at bolde de to Sider i Balance, selv om der undertiden er Tendens til Slagside til »Anekdotesiden«, og selv om Bogen vrimler med Eksempler, hænder det, at Læseren lades i Stikken som paa Side 14, hvor der efter en Omtale af de nederlandske Kunster staar: »Hvad mener man om en trestemmig Sats, der er formet paa den Maa-de, at alle tre Stemmer begynder samtidig med den samme Melodi, men i Understemmen i dobbelt og i Overstemmen i tre Gange saa hurtige Værdier som i Mellemstemmen?«

Den musikalske Lægmand, der lige er -begynde Læsningen af Bogen har sandsynligvis slet ingen Mening om saadan noget; her havde et Eksempel været paa sin Plads. Ligeledes naar der paa. Side 149 1 Omtalen af Beethovens Opus i nævnes en tilbageskuende og en fremadskuende Beethoven, vilde det være rart at faa paavist Eksempeler der

paa. Og mens vi er ved Eksemplerne, i Omtalen af den cykliske Sonateform er Menuetten blevet slemt Stedbarn, der er slet ingen Eksempler paa den, selv ved Gennemgangen af Haydns London Symfoni Nr. 7 i D-Dur er den faldet helt bort. jeg vil tro, at nogle vil foretrække lidt færre og saa mere indgaaende behandlede Eksempler, men alt 1. alt er Eksemplerne og de ledsagende Forklaringer gode og oplysende, i mange Tilfælde fortrinlige.

Ved de forskellige Perioder har Forf. paa ud-

mærket Maade gjort Rede for den kulturelle og

sociale Baggrund. Et enkelt Afsnit, Tiden før

Bach, er meget korfattet og nødtørftigt behand-

let, det havde været rimeligt, om Forf. i Mangel

af særlig spændende biografisk Stof -havde for-

dybet sig noget mere i det musikalske. Til Gen.

gæld medtager Bogen Stof, som ikke almindelig-

vis findes i en saadan Fremstilling, f. Eks. 'Vir-

tuoskomponister og Danse- og Operettekompo-

nister herunder jazz. Det er rimeligt at tage saa-

danne med, Wienervals og Operettemusik, for

ikke at tale om Jazz'en danner endnu mange Men-

neskers Udgangspunkt for musikalsk Aktivitet,

og ogsaa. disse Musikformer har deres Berettigelse

og Mission, som man ikke kommer uden om,

blot maa deres Stilling nøje præciseres, og deres

Betydning underkastes en nøgtern Vurdering.

Naar saaledes Millócker og Karl Zeller omtales

som Wieneroprettens ældre Mestre, forekommer

det i nogen Grad at være Misbrug af Ordet Me-

ster. Man bliver jo dog ikke Mester i Tonekun-

sten, blot fordi man kan skrive Musik. I dee hele

taget kan der vel indvendes mod Tonen. i Bogen,

at den undertiden er præget af alvorlig.stor og

unødvendig Begejstring, selv om, det skal ind-

rømmes, ogsaa Kritik nu og da kommer,t~1 grde.

Selv Afsnit af polemisk Karakter findes- ' f. ' Eks.

en Drøftelse af Operaeris Berettigelse som Ind-

ledning til en Gennemgang af det 19. Aarh.s

Operakomponister. Baade Operaens Modstande-

res Argumenter og dens Forsvareres Mod-do. er

gjort op paa. en god Side; flot og lovlig letkøbt

gaar Operaen af med Sejren.

Det er selvfølgelig en kolossal -Masse Musik og Personer, Bogen faar med, det er, meget lidt der savnes, blot kan nævnes, at der slet ingen Omtale findes af j. A. P. Schultz og hans Lieder, som dog ogsaa, har en vis Interess'e uden for Danmark. Af almindelig kendt Musik, der ikke nævnes, er Schuberts Rosamundemusik, mens enkelte Værker, som f. Eks. Brahms' Ouverturer og Liszts' Les Préludes kun findes omtalt.i -den-iøvrigt udmærkede Oversigt over Musikværker bag i Bogen. Foruden denne og Navne- og Emneliste, rummer Bogen en leksikal Ordliste med Forklaring af de i Bogen -benyttede Fagudtryk og Musikbegreber, samt en Bogliste over dansk og udenlandsk Musiklitteratur. Selv om en saadan Liste ikke kan være fuldstændig, havde det vel været timeligt at nævne f. Eks. Sven Møller Kristensen: »Musiken« og navnlig jeanson-Rabe: »Musiken genom Tiderna«, som »Musikkens Mestre« i Anlæg og Udstyr minder en Del om.

Alt i alt maa det siges, at Udgivelsen af »Musikkens Mestre« afhjælper et stort Savn. Det er en smuk og meget nyttig Bog, som sikkert vil faa stor Udbredelse og Anvendelse i de store Kredse, den har Bud til.

Fi-itz Haase.

Årgang 20/1945, nr. 04