Svar til professor Erik Abrahamsen

Af
| DMT Årgang 20 (1945) nr. 08 - side 150-150

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

Svar fil Professor Erik Abrahamsen

Af Povl Hamburger

Naar Prof. Abrahamsen erklærer med Ordet »sekundært« ikke at have villet betegne noget »mindre værdifuldt«, men blot noget »tidsmacssigt«, tager jeg mig det naturligvis til Efterretning, det fremgaar bare ikke umiddelbart af den citerede Passus. Som Prof. A. fremstiller det,

kommer den - følelsesmæssige Oplevelse nernlig ikke kun bagefler den intellektuelle, men som noget deraf afledet (jfr. »At Erkendelsen af disse klare og logiske Tonetanker sekundært opvækker et følelsesmæssigt Velbehag . . .«). Hvor bliver her Musikværket af som prånært Udtryk for menneskeligt Stemnings- og Følelsesliv? De rationalistiske Formaleestetikere (hvortil Prof. A. altsaa ikke vil vide sig medregnet) svarer blot: Det findes ikke!

Prof. A. anker over, at jeg i min Bog »Kul-turkrisen - musikalsk set« har tillagt ham den Opfattelse, at vi alle (fraregnet nogle faa »abnorme«) fra Fødselen af er musikalske - det skal rettes til »fødes med visse omkredsede musikalske Anlæg«. Bortset fra, at Forskellen ikke, synes mig stor, var det nu heller ikke paa det Punkt min Kritik blev sat ind. Den var rettet. mod Fortsættelsen - Troen paa Muligheden af gennem Opdragelse at kunne bringe bare Flertallet af de »medfødt musikalske« frem til det Prof. A. kalder for »Norm-Musikalitet«. Her er det, mener jeg, at Menneskenaturen som den er, vil desavouere alle Forhaabninger, fordi kun et Faatal er i Besiddelse af det Fond af aandelig Energi - Vedholdenhed, Selvdisciplin, Koncentrationsevne - som en saadan Udvikling vil kræve. Det er Forestillingen herom jeg kalder »rationalistisk Teor*etiseren udenom Virkeligheden«. Den forekommer mig saa meget mærkeligere, som man dog ikke behøver at have set sig farlig meget om i Tilværelsen for at blive ganske paa det rene med, hvor udbredt den resistentia såentiæ er, som Jacob Paludan et Sted saa træffende taler om. Denne Modstand mod at lade sig belære er maaske ikke stærkere nu end den alle Tider har været. Folkeoplysningen incrusive den »lige« Skolegang har bare afdækket og understreget den.

Sluttelig vil jeg tillade mig at gøre Prof. A. opmærksom. paa, at: selv om jeg er en flittig Mand ved »Blækhornet«, saa tilbringes dog Størstedelen af min Tid i Undervisningslokaler, hvor jeg kommer i praktisk Berøring med Mennesker af alle Samfundslag. Saa en Smule Forudsætninger for at snakke med om disse Spørgsmaal mener derfor Qgsaa jeg at have - i al Ubeskedenhed.

Årgang 20/1945, nr. 08