Nodemanuskripterne på Statsbiblioteket i Aarhus Del 1

Af
| DMT Årgang 20 (1945) nr. 09 - side 164-167

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

NODEMANUSKRIPTERNE PAA STATS BIBLIOTEKET I AARHUS

Af Erling Winkel

Det er ganske selvfølgeligt, at de mere betydelige danske Komponisters efterladte Nodemanuskripter placeres paa det kgl. Bibliotek. Det sker dog ogsaa her til Lands, at man uden for denne Hovedcentral for musikhistorisk Studium kan støde paa Sager af nogen Interesse. Foruden den store og stærkt benyttede Samling af trykte Noder findes der paa Statsbiblioteket i Aarhus en lille Samling Nodemanuskripter. Størsteparten er af nyere Dato, og meget af dens Indhold er naturligvis Afskrifter af større eller mindre Interesse. Den originale Del af Samlingen rummer ikke just de større Mestres Værker. Det er dog ofte saaledes, at en Epokes Særpræg, selve det musikhistoriske Tidsbillede, træder nok saa tydeligt frem i de mindste Aanders Frembringelser og i visse sammenhængende Afskriftssamlinger.

Den ældste og interessanteste Del af Statsbibliotekets haandskrevne Noder hidrører fra Perioden 1760-1800; den er overleveret fra Stiftsbiblioteket, hvortil den er indgaaet enten fra Kathedralskolen eller fra en af Kirkerne. Indtil Skolereformen i 1806 var Disciplene i Latinskolerne pligtige at synge ved Gudstjenesten i Byens Kirker. Det var saa heldigt, at man i den sidste Trediedel af det 18. Aarhundrede i Aarhus havde en energisk og habil Musiker til at lede Musikopførelserne, nemlig Heinrich Ernst Grosmann (1). Grosmann var født og opvokset i Haderslev, havde studeret ved Universitetet i Jena og haft forskellige mindre Stillinger. 1760 blev han ansat som Lærer og Kantor i Aarhus. 1789 maatte han paa Grund af Blindhed opgive sin Lærervirksomhed, men vedblev at lede Musiken. Saa sent som 1806, da han tilmed var blevet lam i Ben og Underkrop, lod han sig bære over i Kathedralskolen for at lede Musiken ved Indsættelsen af det nye Lærerpersonale efter Skolereformen Fra Grosmanns Hand er der bevaret en større Samling Partiturer og Stemmer, der giver en et levende Indtryk af det Repertoire af Kantater, der har været benyttet for at kaste Glans over de større kirkelige Højtider og andre festlige Begivenheder. En kronologisk Oversigt over det bevarede Materiale ser saaledes ud:

1760
Cantata. Paa første og anden Pindse Dag. Oboe Primo, Oboe Secundo, Violini, Tromba, Canto et Organo di Teleman. Den første Musik som af mig blev opførdt og siungen i Aarhuus Kirker 1760. H. E. Grosmann Cantor Scholae. (Kun Omslaget bevaret, Musiken bortkommet).
Discant Cantata Paa St: Hanses den Døberes Dag. O! hører i Folk som langt bort. 2 Violiner, Syngestemme og Orgelverk af Telemann.
Tenor Cantata. Paa alle Helgens Dag. Lover Herren og hans Magt pp 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.
Cantata Paa Første og Anden juledag. Op i Dag til Fryd og Glæde - 2 Trompeter og Pauker. 2 Violiner, 2 Flautc, Travers: Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Ruhe og Telemanns Compositioner,
Jubel Music Op! Op i Andagtsfulde Siele etc. I anledning af Souverainitetens indførsel i dannemarck 1660. Opført i Aarhuus Kierke 1760 af H. E. Grosmann (Clarini 1-2, Tympani, Cornet, Trombone 1-3, Soprano, Alto, Tenore, Basso, Continuo, Violine 1-2).
Cantata til Ordinations Acten. jeg er med eder alle Dage. i Oboe, 2 Violiner, Viola, 4 Syngestemmer af j. Fr. Ruhe.
Discant Cantata til Provste-Mode. O formørkede Forstand. 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.

1761
Alt Cantata Paa Mariæ Besøgelsens Dag. Alt got vor Gud os skienker. 2 Violiner, 4 Syngestemmer. Orgelverk af Telemann. Cantata Paa Første og Anden Paaske Dag. Helved! Hvor er din Magt. 2 Trompeter og Pauker. 2 Violiner Oboe eller Clarinet, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Ruhe og Telemanns Compositioner.2)
Discant Cantata Paa Christi Himmelfarts-Dag. Op Christne, synger fryde Sang pp.
Cantata paa Første og Anden Pintse-Dag. Op Siele! Op og Jesum priiser. 3 Trompeter og Pauker. 2 Oboer, 2 Violiner, 2 Flauto Travers. 4 Syngestemmer og Orgelverk af Ruhes og Telemanns Compositioner.
Alt Cantata Paa St. Hanses den Døberes Dag. Dette har Gud Fader giordt, at pp. 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.
Tenor Cantata Paa Mariæ Renselsens Dag. Herre lad til Hvile Mig din pp. 4 Syngestemmer, 2 Violiner og Orgelverk af Telemann.
Discant Cantata Paa St. Michels Dag. I sande jesu Venner, fra pp. 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann. Bass-Cantata Paa Alle Helgenes Dag. Hvo ikkuns lader Herren raade pp. 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann. Cantata Paa Første og Anden jule-Dag. Et Barn er bleven født os pp. 3 Trompeter og Pauker, 2 Violiner med i Oboe, 3 Syngestemmer, Orgelverk af Georg Philipp Telemann.
Alt Cantate til Provste Mode. Lad o Herre Ordets Sxd, riigelig pp. Oboe, Flauto Traverso, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann. Opført i Aarhuus Domkirke d. 13de October 1761.

1762
Alt-Cantata Paa Hellig Tree Kongers Dag. Op! opmuntrer Siel og Tanker. 2 Violiner ' 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann. Cantata Paa Første og Anden Paaske-Dag. Man synger om Frelse med fryd. 3 Trompeter og Pauker, 2 Violiner med i Oboe, Viola, 3 Syngestemmer og Orgelverk af Georg Philip Telemann.
Cantata Paa Første og Anden Pintse Dag. Viide i ey at eders Legeme. 3 Trompeter, Pauker, 2 Violiner med Oboe, Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann. Kun Bratschstemmen bevaret.
Cantata paa St. Hans Dag. O! Hører Johannes behagelige Røst. 3 Trompeter, Pauker, 2 Violiner, i Oboe, Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.
Cantata Paa Første og Anden Juule Dag. Englenes glade Chor. 2 Violiner Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Niemeyer.
Cantata til Provste-Mode. o lader os i Lyset vandre. 2 Violiner, 2 Oboer, Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Ruhes og Telemanns Compositioner. Opført i Aarhuus Domkirke d. 4de May 1762.
Choral jesu du min Glæde. 2 Oboer, 2 Viliner, 2 Fagotter, Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Georg Philipp Telemann. Componeret for Magistraten i Danzig. Aarhuus d. 23de Octobr. 1762.

1763
Cantata Paa Første og Anden jule-Dag. Et Barn er bleven født og en Søn er os pp. 2 Trompeter og Pauker, 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Georg Philip Telemann.
Cantata til Høytidelige Ægteskabers Fuldbyrdelse, 2 Violiner, 2 Oboer, 2 Valdhorn Viola, 3 Syngestemmer og Basso continuo (Indeholder: Aria di Telemann; Aria di Agricola; Duetto di Niemeyer; Aria di Niemeyer. - Ikke alle Nr. komplette).

1764
Cantata Gott hat den Herre auferweket. Am iste heiligen Oster feyer tage vom Herrn Capellmeister Bach Berlin, Coro 3 Trombe et Timpani, 2 Violini, 2 Oboi, Viola e Basso.
Tenor Cantata, Paa Christi Himmelfarts Dag Til Himlen staaer min Længsel. 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.
1765
Cantata Paa Første og Anden Pintse Dag. O! Glæder i Fromme Forsonerens Venner. 3 Trompeter og Pauker, 2 Violiner, 2 Flauti Travers; Oboe Amour Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Georg Philip Telemann.
1766
Choral. I jesu Navn skal ald vor pp. 2 Violini, 2 Flauti Travers; 2 Oboi Viola, 4 voces et Fondamento di j. A. Scheibe. Forfærdiget til Kong Christian den Syvendes Formæling 1766.

1768
Discant Cantata Paa Første og Anden juule Dag. O jesu kiær din Krybbe er etc. 2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.

1774
Cantata paa første og anden Paaske Dag. Udbryd med Lov og Priis gienløste Siel. 2 Valdhorn eller Clarinet, 2 Violiner, Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk. Componeret af H. E. Grosmann, 1774.
Paa Nytaars-Dag. Vi Himlens allermægtigste Herre etc. 2 Corni, 2 Violini, 3 Syngestemmer og Orgelverk af H. E. Grosmann. (I Partituret: Festo Circumcissionis 1774).

1775
Paaske Music. Componeret af H. E. Grosmann (Sangstemme, 2 Clarinetter, 2 Violiner, Bratsch og Orgel).

1777
Cantata Paa Første og Anden juule-Dag. Et Barn er bleven født os, en Søn à 2 Corni,
2 Violini, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.

1780
Stabat Mater af Johan Baptist Pergolesi. Med Hr. Professor Sporons dertil satte Passions-Sang. (I Textheftet er tilføjet: afvexlende med Choraler, som i Fasten 1780 paa Concert Salen i Aarhuus opføres).

1783/85
Cantata Paa første og anden Paaskedag. Opstandne Frelser dig være etc. 2 Valdhorn eller Clarinet, 2 Violiner, 3 Syngestemmer og Orgelverk. (Det første Kor er dateret: 29. jan. 1783 di me). Opført i Aarhuus Domkirke Anno 1785, componered af Mag. H. E. Grosmann.

1791
Cantata Paa Christi Himmelfarts Dag. Gud farer op etc. 2 Floyte Traverer, 2 Violiner, 3 Syngestemmer og Orgelverk. Opført første Gang i Aarhuus Kirker Ao. 1791 af Mag. H. E. Grosmann. Comp. 1791 af H. E. Grosmann.

1796
Cantara til Præste Vielse eller Provste Mode. Guds Sandhedes ord og reene Lære etc. 3 Trompeter og Pauker, 2 Valdhorn, 2 Oboer eller Clarinetter, 2 Violiner, Viola, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Agricola og Graun 1796.

1801
Cantata Paa iste January 1801 i Anledning af det Nittende Aarbundredes Indtrædelse. (Med Anmærkning: I Mangel af fuld besætning, forandrede jeg Choro Adagio af Jnbel-Musicken 1760 saaledes: Cornetten og iste Trompet, hvor de har Melodie, satte jeg for Clarinetto imo i A, og af Trombone Imo og 2den Trompet, blev Clarinetto 2do. Trombone 2do eller Tenor Basonen, blev udsadt og Blxst paa Alt Basonen eller Trombone imo Bass Basonen eller Trombono 3die, blev blæst paa Tenor Basonen. Den sidste Aria af 3/8 Tagt, Transponeredes i D, Violinerne stemte en halv Tone høyere, nemlig d efter Orgel c, og Trompeterne havde Sætstykker i D.

Repertoiret har naturligivs været mere omfattende; der er ogsaa bevaret flere Stumper af forskellige Kantater og lignende. Man kan nævne Størsteparten af et Partitur til en Passion. Det kan endvidere nævnes, at Statsbiblioteket ejer Grosmanns Exemplar af det trykte Partitur til Grauns Tod Jesu.

Det er ikke Hensigten paa dette Sted at gennemgaa dette Kantate-Repertoire nøjere. Det ser ud til, at man de første Par Aar har prøvet en hel Del forskellige Kantater. Senere har man hyppigt vendt tilbage til tidligere benyttede Sager, idet man ændrede lidt hist og her efter Trang og Behov, lavede om paa Teksterne eller forandrede Instrumentationen. Man har tydelige Exempler paa, at den samme Musik har været benytter ved højst forskellige Lejligheder. I en Arie fra Kantaten paa første og anden Paaskedag 1785 er der i Partituret skrevet en lang Række Texter, der ved forskellige Begivenheder har været afsunget til samme Toner:

Christnes Fryd i Dag skal lyde
Glædens Chor da skal udbryde
Hiertets Tak de skal frernbære
Sejerherre dig til Ære.

Skolens Ungdom sig her fryder,
og derfor sin Tak dig yder
den . . . . .. . .
at faa Guldberg i sit Sæde.

I det Haab dig at behage
vil han flittig Byrden drage
Vores Tak vi her frernbære
Sejerherre dig til Ære.

Aarhuus Skoles fryde Tone
lyde høit til Christians Throne
den sin Konges Navn velsigner
i sin Tak hans Mildhed ligner.

I som Smag paa Lærdom søge
kappes Kundskab at forøge
derved skal i Christian yde
tak for det i af ham yde.

Du al gode fra det høye
til vor Bøn, dit Øre bøye
lad ham længe Konge være
størst af Viesdom Naade Ære.

Foruden ved kirkelige Højtider har denne Musik aabenbart været benyttet ved de aarlige Festligheder paa Kongens Fødselsdag og ved en eller anden Fest til Ære for Guldberg. Dette er sikkert et særdeles typisk Exempel paa almindelig Kantor-Praxis fra Tiden.

Som Kildernateriale har Samlingen især Betydning for følgende Komponisters Vedkommende: Grosmann selv, Niemeyer og Scheibe. Hvad Grosmann selv angaar, svarede hans kompositoriske Talent ikke til hans Energi og aabenbare Evner som udøvende Musiker. Et Par enkelte Prøver paa hans Kunnen er tilstrækkelig til at vise, at hans Bestræbelser gaar i Retning af det galante og velklingende. Resultatet er - som hos mange af Haydns og Mozarts samtidige blevet lovligt tyndbenet og banalt, omend man ikke kan frakende ham et vist Haandelag. (Nodeexempel 1: Af Feste, Gratias Actionis. Kantate 1. 12. 1773. Eks. 2: Af Paaskekantate 1785).

Større Interesse har det at stifte Bekendtskab med Niemeyers Kompositioner. Det maa formodes, at det drejer sig om Kantoren fra Grosmanns Fødeby Haderslev, Johan Christoph Niemyer. Niemeyer var født i Halberstadt 5. 10. 1721(3). 1746 blev han Kantor og Lærer ved Latinskolen i Haders Iev(4). Han døde 1770. Om hans Virke i Haderslev haves enkelte Oplysninger. 29. 10. 1749 blev der opført en »Vocal- und Instrumentalmusik des Kantors Nierneier« ved en Skolehøjtidelighed i Anledning af Oldenborgernes 300 Aars Jubilæum. Texten, der er trykt hos P. H. Holwein i Slesvig, findes paa Det kgl. Bibliotek. Samme Aar havde han ansøgt Magistraten om Penge til Anskaffelse af Musikalier med følgende Begrundelse: »Die Kirchen-Musique merklich zu verbessern, und zu dem Ende von denen berümtesten Componisten Deutschlands einen Vorrath von Sonn- und Fest-Tages-Cantaten zusammen zu bringen, der an Neuigkeit, regelmässigen Composition und guten Melodie sich besonders distinguiret(5).

(Fortsættes)

Fodnoter:
(1) Udførlige Biografier om Grosmann findes følgende Steder: Em. Sejr: Artikel i Aarhuus Stiftstidende 7.110. - 1923; Engelstofts Universitets- og Skole-Annaler 1811, andet Bd. (Nekrolog af Rector E. Tauber, Aalborg); C. W. Hertel: Aarhus Dom- og Cathedralkirke II S. 496.

(2) De understregede Instrumenter er antagelig senere tilføjet.
2 Violiner, 4 Syngestemmer og Orgelverk af Telemann.

(3) T. O. Achelis: Haderslev i gamle Dage 1637 -1800. S. 439.

(4) P. Rode, Sognepræst i Utterslev udi Laaland: Samlinger til Haderslev Amts Beskrivelse. Kiøbenkavn 1775. S. 262. I Følge elskværdig Meddelelse fra Arkivar T. O. Achelis er Niemeyers Kaldsbrev dateret 12.15. 1746.

(5) Elskværdigst meddelt af Arkivar T. O. Achelis.

Årgang 20/1945, nr. 09