Radioorkestret gennem 20 aar

Af
| DMT Årgang 20 (1945) nr. 10 - side 188-190

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

RADIO-ORKESTRET GENNEM 20 AAR

Af Waldemar Wolsing

Ved Festkoncerten den 28. Oktober holdt Radio-Orkstrets Formand, Oboisten Waldemar Wolsing dette Foredrag.

I Dag for 20 Aar siden tonede Radio-Orkestret for første Gang i Æteren. Det var ikke det Orkester, som De nu hører til daglig, det var knapt nok et rigtigt Orkester, nærmere betegnet et Instrumentalensemble paa 11 Mand, men det annonceredes som Radio-Orkestret, og det havde for første Gang en Dirigent, nemlig Launy Grøndahl. Det betød i 1925 intet mindre end en Revolution i Radioens musikalske Historie. Indtil da havde man af økonomiske Grunde maattet nøjes med de saakaldte Radiotrioer, der var overtaget fra den frivillige Periode 1923-25 og hvoraf flere Medlemmer i Dag virker paa fremtrædende Poster. Kun faa Mennesker havde Tillid til, at Radioen skulde blive noget andet og mere end lidt Legetøj for fingernemme, teknisk interesserede Mennesker. Det gik jo som bekendt anderledes, Radio blev en af vor Tidsalders allerstørste Opfindelser, en Gave til Menneskeheden, Stedet til en Demokratisering af den talende og tonende Kunst, den vigtigste Faktor og Formidler af Oplysning, der endnu er set og hørt. Men som sagt kun faa Mennesker anede hvad Radiobølgerne kunde bruges til - og en af disse faa var Kammersanger Emil Holm. Det er ikke her Stedet til at give en Oversigt over alt, hvad Emil Holm skabte for dansk STR, men naar Radio-Orkestrets Historie skal ridses op i korte Træk, er dets Skaben og Videreførelse uløseligt knyttet til Emil Holm; det er troligt at Udviklingen havde ført med sig, at Radio- Orkestret var skabt uden en Emil Holm, men det er tvivlsomt, om det var blevet gjort saa maalbevidst, sikkert og hurtigt, med en saa fascinerende Ildhu, der fejede al Tvivl og Hindring væk, med en saa fuldkommen Uegennytte. Radio-Orkestret erkender, at det staar i den dybeste Taknemmelighedsgæld til Kammersanger Emil Holm.

Radio-Orkestret, der kun bestod af de føromtalte 11 Mand, startede paa sin Løbebane i det Aar, der i STR's Historie kaldes »Statens Prøveaar«. Staten havde ønsket et Aar til at se og overveje, om der var Basis for Udvikling af en Radiofoni, før den gik ind for Overtagelsen. Som uomgængelig Betingelse stilledes der Krav om, at Statskassen ikke maatte paaføres Udgifter. Da Indtægten af licensbetalende Lyttere kun beløb sig til 379,000 Kr., hvoraf noget under Halvdelen gik til Stationsudgifter, kunde der selvsagt ikke blive Tale om Fastsættelse af Musikere. Fattigdom og Primitivitet prægede Sendestationer, de tekniske Installationer og Udsendelser. Dem der dengang meldte sig til Fanerne, maatte arbejde under Devisen »Tro og Haab«. Kammerherre Lerche udtalte da ogsaa offentlig bl. a. »At man i det hele taget kom levende igennem, skyldtes i første Linie Driftslederens aldrig svigtende Energi og de optrædende Kunstneres Resignation med Hensyn til Honorarer.«

Men Musikerne tog det onde og ventede paa det gode, og deres Tro blev heller ikke skuffet. Det gik langsomt, men Kammersangerens Optimisme svigtede ikke. I Løbet af 1926 blev Orkestret udvidet til 14 Mand, der tillige med Kapelmester Launy Grøndahl blev fastansat fra 1. April og efterhaanden som Aaret skred frem og STR kunde sikre sig kvalitative Musikere, voksede »Orkestret« i Størrelse til 16, 18, 22 og 24 Mand, til sidst mønstrede man 30 Musici. Først nu kunde man begynde at tale om et Orkester uden at sætte det i Gaaseøjne. STR havde faaet et Stationsorkester, der kunde løse en Række Opgaver paa forsvarlig Maade, naar man ikke stillede for store Krav. Men naar særlige Opgaver meldte sig, maatte naturligvis supplere Orkestret med Musikere udefra. Dette skete f. Eks. ved tre store Orkesterkoncerter, som i Begyndelsen af 1927 blev afholdt i Odd-Fellow Palæet med Carl Nielsen, Georg Høeberg, Felix Weingartner og Philippe Gaubert som Dirigenter, og Radio-Orkestret udvidet til 80-90 Musikere, og ved den første italienske Operauge paa det nye Teater, hvor Egisto Tango for første Gang blev præsenteret for det danske Musikpublikum. Begge disse storslaaede Foranstaltninger gav et Fingerpeg, hvor det førte hen, nemlig at STR i Fremtiden skulde blive Formidleren af de store Opgaver inden for Musiklivet, som hidtil havde ligget uløste hen.

STR var i 1928 flyttet fra de snævre Lokaler i Telegrafbygningen i Købmagergade til Axelborg, og her realiserede Emil Holm sin Idé, der i Radiofoniens Verdenshistorie var noget hidtil ukendt, et Koncertsalsstudie, d. v. s. Publikum fik Lejlighed til at overvære Koncerten i selve Studiet; det blev en overvældende Succes. Udenlandske Eksperter kom rejsende for at se og høre paa dette nye, der var skabt. For Orkestret betød det et Incitament i Udøvelsen af dets Kunst, at der var et Publikum til Stede, der kunde give sit Bifald eller Mishag til Kende, og for Lytterne betød det en Løsning, der sammensmeltede Kunst og Teknik, som maatte og skulde give det radiofonisk ideelle Resultat, nemlig det, der gik ud til Lytterne. Denne Idé er videreført i Koncertsalsstudiet i Heibergsgade og det nuværende smukke Koncertsalsstudie i Radiohuset. Den første officielle Koncert fra Koncertsalsstudiet i Axelborg udsendtes den 26. September 1928 og efterfulgtes den Sæson af 23 andre, der skiftevis dirigeredes af Launy Grøndahl og Emil Reesen. Orkestret var ved disse Lejligheder udvidet til 60 Mand, altsaa en forholdsvis pæn Besætning. Men der skulde endnu gaa nogle Aar inden det store Symfoniorkester blev skabt. Det næste Skridt i Radio-Orkestrets Udvikling blev gjort i August-September 1931, da Behovet for Orkestermusik i Udsendelserne var blevet saa stort, at man maatte forøge de værende 30 Orkestermedlemmer med yderligere 30 Musikere. Radio-Orkestret var nu nominelt lige saa stort som Det kgl. Kapel - behøvede man virkelig at gaa videre?

Svaret blev ja. Det kgl. Kapel havde til Opgave at være ledsagende for Opera og Ballet, mens Radio-Orkestret ved de store symfoniske Opgaver skulde virke selvstændigt.

Det var ingen Hemmelighed, at man i Tidernes Morgen, d. v. s. 1918-20, havde forsøgt at skabe et Symfoniorkester i København efter udenlandske Mønstre, men Planen mislykkedes. Nu var Lejligheden derimod inde til at skabe et fuldtonende Instrument, ikke blot for Hovedstaden, men for hele Landets Lytterskare, ja mere endnu overfor Udlandet skulde det Orkester skabes, som kunde placere dansk Musikliv i internationalt Omdømme.

Med Emil Holm i Spidsen blev der truffet den foreløbige Ordning, at det 60-Mands store Radio Orkester skulde danne Kernen og som Suppleanter skulde de Musikere benyttes, der ved den nylig afholdte Konkurrence havde placeret sig lige efter de antagne. Saaledes dannedes det 90Mands store Symfoniorkester. Det var en Omvæltning i dansk Musikliv, for tidligere var man kun vant til ved Udførelsen af symfonisk Musik at have en Besætning paa 26 Strygere og 24 Træ- og Messingblæsere, og naar det gik højt, udvidede man med 10 Strygere, der endda ikke altid var de samme og altsaa heller ikke deltog i de daglige Prøver. Men nu da man fik et fuldtonende Strygerkorps paa 56 Musikere, der deltog i alle Prøver i Løbet af Sæsonen, vil man forstaa, at dette Orkester gennem sin numerisk overlegne Strygerbesætning blev det første virkelige Storstads-Symfoniorkester i Danmark. Naar saa dertil kom, at STR samtidig anskaffede et stort Antal italienske Instrumenter af berømte Mestre fra det 17. og 18. Aarhundrede til de faste Pladser og udmærkede Kopier af disse gamle Instrumenter, bygget af danske Violinbyggere, til Musikassistenterne, var alt ofret for at faa en saa smuk Strygerklang og Skønhedsfylde som aldrig før var hørt her i Landet.

Nu havde man saaledes baade de kvalificerede Musikere og de bedste Musikinstrumenter, men der hører mere til for at skabe et Orkester, nemlig Traditionen. Flere af de berømte europæiske Orkestre havde hundredaarige Traditioner bag sig, hvad var da mere naturligt end at bibringe det nye Orkester noget af dette derudefra. I Samraad med STR's Ledelse valgte Orkestret de to fremragende Orkesterinstruktører Nikolaj Malko og Dr. Fritz Busch, der hver for sig prægede Orkestret.

Samtidig med Radio-Symfoniorkestret skabte Emil Holm ogsaa et Elite-Kor af professionelle Sangere, noget ganske enestaaende i Musikhistorien, og saaledes rustet stod STR parat til at slaa det store musikalske Slag: Torsdagskoncerterne, der tog deres Begyndelse 28. September 1933. Disse har været med til at formidle de store Musikværker for hele Danmarks Befolkning, og den høje kunstneriske Kvalitet har betydet meget for hele den musikalske Forstaaelse herhjemme. Udenom Torsdagskoncerternes blivende Betydning for den musikalske Udvikling i Danmark vil ingen kulturelt indstillet Samfundsborger komme. Ogsaa i Udlandet har disse Koncerter fastslaaet vort Lands musikalske Position.

Det daglige, men ikke mindre betydningsfulde Arbejde er varetaget af Radioens faste Kapelmestre. Først Emil Reesen og efter ham Erik Tuxen. Den graa Hverdag frembyder ikke de samme Muligheder som de store Festdage, men de er lige saa vigtige. Radio-Orkestret værdsætter da ogsaa i Taknemmelighed det daglige Samarbejde med disse Kapelmestre. Kapelmester Launy Grøndahl, der i Aften kan fejre sit 20 Aars jubilæum, (uden en eneste Sygedag) og som har gjort hele Orkestrets Udvikling med, er vi stærkt tilknyttet. Vi har fulgt hans Direktion igennem de mest forskelligartede Opgaver og altid i Beundring for hans store Musikkundskab. Hvad er mere naturligt end vi i Aften paa hans Jubilæumsdag siger ham Tak for godt Musikerskab og Kammeratskab gennem Aarene.

Under Krigen fik vi i fuldt Maal Anledning til at mærke Alvoren, da Tyskerne besatte STR og begyndte at forme den efter deres Hoved. Efter 29. August 1943 gjaldt Standretsbestemmelserne for Radio-Orkestret som for hele det øvrige Personale, dersom vi ikke forblev i vore Stillinger og passede vort Arbejde, som Tyskerne vilde have det. Flere Gange saa det truende ud, som f. Eks. under Generalstrejkedagene, men STR's øverste Leder, Direktør F. E. Jensen, klarede hver Gang Skærene for os paa sin sædvanlige ligevægtige Maade. Det var i de Dage et meget vanskeligt Hverv at være Direktør for den saakaldte danske STR og det vil Radio-Orkstret ikke glemme.

Men for at vende tilbage til Radio-Orkestrets Historie. Kronen paa Værket mangler endnu; endnu mangler STR et fastansat Symfoniorkester i Lighed med hvad andre udenlandske Radiofonier har. Det kan selvsagt ikke give den tilstrækkelige kunstneriske Balance i et Orkester, at hver Gang der skal opføres et større Værk, skal der hidkaldes et stort Antal Musikere udenfor STR. Maalet er først naaet den Dag, da Radiofonien selv raader over et Symfoniorkester og et Stationsorkester. Og den Dag er forhaabentlig ikke fjern, hvor det Ønske gaar i Opfyldelse, saaledes at STR kan stille alle Lytternes Ønsker tilfredse ved afvekslende og kunstneriske musikalske Udsendelser til Gavn for vort Lands Kultur, baade indadtil som udadtil. Radio-Orkestret slutter sig til dette Ønske paa sin 20 Aars Fødselsdag med hele den Vægt, som Orkestret som ansvarsbevidst Korporation. kan lægge i det. Vi takker STR for de 20 Aar, vi har været i dens Tjeneste, og ønsker Fremgang, Frihed og Styrke til dets Arbejde i de kommende Aar.

Årgang 20/1945, nr. 10