Nye grammofonplader

I Nye Grammofonplader

Ved Erling -Winkel

M. Pareell: Dido og Aeneas. 1T.H.F. 14 Sider.

Denne nye Optagelse af Purcells Mesterværk udsendes under The British Council's Auspicier. Det betyder ikke, at den er høj t hævet over den noget ældre, der kort inden Krigen blev optaget, dirigeret af Clarence Raybould. Men lad os med det samme fastslaa, at man ubetinget kan glæde sig over den herlige Musik. I den nye Indspilning fryder man sig især over Strygerne fra Londons philharmoniske Orkester, hvor musicerer de dog levende og med en fin Klang. Koret er vistnok fint hvad Materialet angaar, men . i Optagelsen er dets klanglige Sammensmeltning med Strygerne ikke helt fuldkommen; intetsteds naas den samme Skønhedsvirkning som i den gamle Indspilning. I det hele synes Constant Lambert ikke at faa nok ud af Sangerne, ligesom hans Foredrag kunde taale mere Nerve. Tempo

Spi Uet af Eva Knardahl ved D. U. T.s norskdanske Koncert i November 1945.

valg og d en dramatiske Sans er levende nok;

Dynamiken gennemgaaende fornuftig, idet dog

ikke alle Betoninger *falder lige naturligt. Af

Sangerne bærer de overnaturlige Væsener Prisen.

Edith Coates' Troldkvinde; G. Ripley og E. Hob-

son som Heksene (de catch-agtige Duetter kunde

taale mere Renlighed) synger, og illuderer ud-

mærket. Isabel B~illie som Hofdamen Belinda

h*ar en nydelig Stemme og synger flere Steder

med stor Skønhed: Derimod har Joan Hammond

ikke rigtig Format og Lidenskab nok til paa en

naturlig Maade at udfylde Dido's Parti, desværre

hjælper,hun sig med explosive Ansatser og for

kraftige 'Betoninger af de højere Toner. I øvrigt

er hun - lige som de øvrige Sangere - en

habil Tekniker. Denis Noble som Aeneas erbedre og meget mandigere end Kollegaen fra den

ældre Optagelse, men hans Dynamik er ikke over-

. alt helt i Stilen. I Sømandens lille Parti glæder

man sig over Tom jopes. Boris Ord ved Cem-

baloet er en udmærket Musiker og har vistnok

ingen Skyld i, at Cembaloet rent klangligt set-

ikke er helt dadelfrit. Gennemgaaende stod det

vokale altsaa højere i den første Indspilning, men

lad os blot glæde os over Purcells Toner; mon

der -nogensinde er komponeret noget dejligere?

I hvert Fald da vist ikke i det 17de Aarhundrede.

De JFalla: Nætter i spawske _ffaver. I Decca K 11,58-60.

Dette Værk er særdeles taknemligt for Grammofon; i hvert Fald saa nogenlunde sikker paa at tage sig ud i klanglig Henseende. I denne Indspilning ved National Symphony Orchestra, der dirigeres af Enrique Jorda, kommer ogsaa den raffinerede Instrumentation fuldtud til sin Ret. Solo-Klaveret spilles af Clifford Curzon, der tager mere »solistagtigt« paa. Sagerne end paakrævet. Iøvrigt er Indspilningen som Helhed udmærket, bortset fra. en Smule Uj ævnhed i Tempofornemmelsen i Mellemsatsen.

Pr. Sehubert: Die seh-Une Miillerinn. M. M.V. DR 6,952-59.

En komplet Indspilning af Schuberts Miiller Lieder kan nok være paa sin Plads. Den maa siges at betegne en værdig Milepæl 1, Axel Schiøtz' Karriere. I denne Optagelse dokumenterer han atter sine værdifulde Egenskaber, specielt som en fin Musikalitet og Kultur med en enestaaende Sans for Sprogets klanglige Muligheder. Dertil kommer hans beherskede Temperament og grundfæstede Teknik. Selve Stemmeklangens Skønhed har været bedre i andre -Optagelser, i hvert Fald har man ikke' fra Naturens Haand fuldtud den Fyldighed og Smidighed i Højden, som-kunde ønskes.

Akkompagnatøren Gerald Moore er ingen Dusinpianist. Man kan tænke sig Schuberts Akkom-. pagnementer spillet anderledes, der kan lægges mere Væ-gt paa det stemningsmæssige, men rent musikalsk kan det ikke gøres bedre. Intet Øjeblik dominerer han i Utide, overalt kommer hver eneste Detaille til sin Ret, overalt er hans Spil sprudlende og levende, saa det er en Fornøjelse at lytte blot efter Akkompagnementet. 1 sin Trang til. at f aa det hele med spores en vis Tendens til at spille staccato, dog uden at det pad nogen Maade virker kunstlet; men man er vant til at høre Akkordbrydninger spillet mere sløret.

, Balancen mellem Sangstemme og Klaver er virkelig helt ideel. Dertil kommer de to Kunstneres fine Opfattelse og kunstneriske Foredrag. ,Man kunde maaske nok have fundet to Kunstnere, der lignede hinanden mere i Henseende til Karakter og Følemaade. Samarbejdet har dog afgjort ført til en Række kunstneriske Oplevelser; begge har forstaaet at lempe sig efter'Makkeren og samtidig formaaet at bevare Friskheden i Udtrykket. Man tør vist spaa denne Indspilning en betydelig Succes.

Beethoven: Syntfoni N~-. 3, Ek-oica. ff.M.T DR8904-10.

Det er Skade, at man ved denne Indspilning med Toscanini qg N. B. C. har nøjedes med en Koncertoptagelse. Selv om man flere Steder fornemmer det store Vingesus, f. Eks. i Sørgemarchen,. er det klanglige meget ujævnt, og selve Op~ .tagelsen generes flere Steder af Ledningsforstyrrelser. Hist. og lier f aar m -an Lej lighed til at f ryde sig over Publikums Hosten,' mens man dog forskaanes for Bifald.

Borodin-Gla-touizoff: Overture t-il Pyrst Igør. H.M.V. DR 6237-38.

Den Ouverture, som Glazounoff har sat sammen til Borodins Fyrst Igor, og som væsentlig bygger paa Temaer fra Fyrst Igors Arie, kan nok taale at høres. Den er veldrejet, iørefaldende og rummer gode Orkestervirkninger. Optagelse og Indspilning ved London Philharmonikerne med Beecharn er særdeles vellykket. Den fjerde Pladeside ud-fyldes med en interessant Indspilning af 'Frojansk March fra Berlioz' Trojanerne.

otfrerture til Mignon. DR61717.

Naturligvis er det fornøjeligt en enkelt Gang at høre, hvor meget Toscanini og N. B. C's Orkester kan faa Lid af en Opgave som Ouverturen z,

til Mignon. Selv om Foredraget selvsagt er mesterligt, alle Muligheder for Effekter udnyttes

og mange Detailler fremtræder i helt fornyet Skikkelse, rykker selve Musiken ikke op i Mesterklassen, med al Respekt. I Optagelsen kommer Dynamik og Instrumentation udmærket til deres Ret.

.E. Grieg: Klaverkoncert. C 7550-59.

(7 Sider).

Griegs Klaverkoncert har vi unægtelig hørt før i gode. Indspilninger. Ogsaa Moisewich's Udførelse har Krav paa en pæn Portion Ros. Hallé~ Orkesteret og.Leslie Howard spiller * med usædvanlig fin Præcision, og Indledningen til Mellemsatsen foredrages overordentlig fint. Skade, at denne lovende Dirigent skulde dø saa tidligt. I selve Optagelsen kunde Klangfarverne taale mere Dybde.

-F. Iff,-delssohn-Barthold,.y.- Scher--o og Bryl1UP-march af Sktersomin evnatsdrønt.

Udførelsen af de 2 populære Stykker fra Skærsammernatsdrømmen er i høj Grad Egisto Tango og Kapellet værdig, navnlig Scherzoen er blevet en straalende Præs,tation. Ogsaa Mar~hen er f in, men ikke usædvanlig. Klangen er en Smule ulden, ellers er Optagelsen god; Scherzoen kan nok siges at være lovlig svag i Styrke. Og saa venter vi stadig med Længsel paa, at Tango og Kapellet skal gaa i Gang med andet end Dusinopgaver.