Nu maa det være nok!

Af
| DMT Årgang 21 (1946) nr. 07 - side 109-109

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

NU MAA DET VÆRE NOK!

Af Knudåge Riisager

I Anledning af FAO-Konferencen havde Statsradiofonien indbudt til en Koncert i den nye Koncertsal den 9. September. Ved denne Lejlighed var Programmet sammensat af følgende udmærkede danske Værker:

Et Orgelstykke af Niels W. Gade.

Horneman: »Aladdin«-Ouverture.

Carl Nielsen: »Fyensk Foraar«.

Hartmann: »Hakon Jarl«-Ouverture.

Niels W. Gade: Symfoni Nr. 4, B-Dur.

Det var jo glimrende. Og meget opfindsomt! Her kommer en Skare Gæster fra alle Lande i Verden, og Lejligheden til at vise, hvad der foregaar i nutidigt dansk Musikliv er tilstede. Hvis man slaar op i en Musikhistorie, udkommet i Dag paa et eller andet udenlandsk Forlag, vil man faa at vide, at dansk Musik repræsenteres af Niels W. Gade og I. P. E. Hartmann. At man ikke véd bedre, er vor egen Skyld - ene og alene. Dette Indtryk har Radioens vise Program nu bekræftet. Lad gaa med, at man i Radioen har faaet Carl Nielsen med; det var fornuftigvis med et Korværk, som ingen af de fremmede Gæster forstod et Kuk af, end ikke i Oversættelse (fordi netop denne Tekst ikke kan oversættes) .

Det er kun en Bekræftelse paa tidligere dokumenteret Mangel paa Vilje, naar Radioens Ledelse tillader sig at sætte et saadant Program op ved en saa oplagt Lejlighed, hvor man burde have vist dansk Musiks Ansigt i Dag. Det er mere end en Skandale, for det kan ikke være tilfældigt eller Brist paa Omtanke. Det kan kun opfattes som et ualmindeligt velrettet, bevidst Spark i Ansigtet paa dansk Musik. .

Men nu er det tilstrækkeligt. Allerede set fra et rent praktisk Synspunkt, er det indlysende, at det, det gælder om for vort Land i Dag, er saa vidt muligt at undgaa, at der skaffes udenlandsk Valuta til Landet. Dette opnaas her paa den snilde Maade, at man, dersom det skulde lykkes at interessere de udenlandske Tilhørere for det opførte Program, kan faa Niels W. Gade, Hartmann og Horneman eksporteret. Disse Værker er nemlig frie og kan, spilles uden Afgift, og Formaalet er naaet. Havde man derimod sat et nutidigt dansk Værk paa Programmet og taget Risikoen for, at det, vakte OPmærksomihed og blev erindret af en af de fremmede Tilhørere, hvorimellem baade journalister og Referenter, og det derefter var trængt frem andet Steds, havde man tilført vort lille Land en højst uønsket Indkomst.

Dette er bare en praktisk Bemærkning, og det tjener Radioen til Ære, at denne ulykkelige Mulighed er forudset. Det vil gavne vort Omdømme ude omkring. Og det falder i Traad med hvad andre Lande gør i lignende Situationer. Se hvordan Englændere eller Svenskere arbejder bevidst paa at gøre deres Musikkultur gældende men i Radioen kan man maaske ikke læse Programmer paa fremmede Sprog, end ikke Svensk?

Nu vil man jo nok sige: Det er da ikke noget, der kan tages alvorligt, at Dansk Komponist Forenings Formand tager til Orde i denne Sag, han skal jo varetage cien nutidige Musiks Interesser. Men jeg er ligeglad, for der kommer et Punkt, hvor vi, der har Forstand paa Tingenel maa sige Sandheden og tage til Genmæle mod en saa kynisk Foragt for nutidig dansk Kultur og prøve paa at raabe de ansvarlige op med et: Nu maa det være nok!

Årgang 21/1946, nr. 07