Musikopdragelse i folkeskolen

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 04 - side 98-98

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Musikopdragelse i Folkeskolen

. Af Ejnar Boesen

I Anledning af den senere Tids Diskussion om Folkeskolens Sangundervisning i Forbindelse med Folkeskolelærernes Uddannelse paa Seminarierne beder jeg om Plads for følgende:

Den kritiske Læser bør gøre sig klart, at Hensigten med Læreruddannelsen hidtil har været, at give selv den mindste Skole blandt de mellem 3 og 4000 Skoler lier i Landet en Lærer, der paa forsvarlig Maade kan bestride Folkeskolens Fagkreds - ogsaa Sang. For Tiden er der ca. 15.000 Lærere i Funktion i Folkeskolen, men paa Grund af stigende Børnetal er det meget svært at skaffe alle - især de smaa - Skoler en Lærer, der har bestaaet Eksamen i Sang. Der søges Gang paa Gang oni Dispensation for dette uomgængelige Krav. Disse praktiske Omstændigheder er en medvirkende Grund til, at ca. 80 elo af Seminariets Elever maa følge Undervisningen i Musik og indstille sig til Eksamen i Faget. Selv om de musikalsk svagere af de 80 % kun naar et jævnt Resultat ved Lærereksamen, er det dog ikke usædvanligt, at ogsaa Leerere af den Type udretter et godt Arbejde i Sagens Tjeneste. Den pædagogiske Indstilling er afgørende.

Det er klart, at efterhaanden som de store Centralskoler bliver byggede, vil Skolesangen have langt bedre Muligheder for at komme i de bedste Hænder. Forholdene vil da for Sangundervisningen paa Landet blive omtrent som i Byskolen, hvor i livert Fald Hovedsanglæreren i Almindelighed er en Mand med særlig Interesse for Faget, og ofte med særlig Indsigt. For Tiden er ca. 10 % af Landets Skoler købstadordnede.

Med Hensyn til Uddannelsens faglige Side viser Erfaringen, at der med Energi og Arbejdsro kan naas endog særdeles respektable Resultater inden for de Rammer, der blev fastlagt i 1930'erne i høj Grad under Medvirken af Mogens Wøldike,

som den Gang var Statens Sanginspektør. Betingelsen for at der skulde kunne naas, mere paa Seminariet er, at der skaffes, flere Timer - baade Elevtimer og Lærertimer - paa den haardt belastede Timeplan, og at Eleverne har Tid og Energi til at øve Færdighederne ogsaa paa Dage, livor andre Fag er niere aktuelle.

Til Faget hører Gennemgang af Sangundervisningens Metodik og Undervisningsøvelser i den til Seminariet hørende Børneskole. Denne Øvepraktik har ikke endnu ved alle Seminarier den Plads, som (len kan tilkomme ved Siden af Skolens andre Fag. Men det er dog ikke ualmindeligt, at de vordende Lærere deltager i Sangundervisningen af Børn i ca. 2 Mdr. i hvert af de to sidste Seminarieaar

baade i-ned smaa og med store Børn.

Da Seminariet forbereder Lærere til at undervise i mange Fag, bliver Resultatet i højere Grad en almen Lærerdygtighed end en speciel Forberedelse til Faglærergerning.

Imidlertid er der ogsaa, sørget for Adgang til fortsat Uddannelse af særligt interesserede og begavede Folkeskolelærere, idet Danmarks Lærerhøjskole siden 1941 har et Aarskursus i Musik. Her undervises af Konservatorielærere og andre kvalificerede Lærere. Provinslærere kan søge Stipendium, og Lærere fra København og Omegn faar fri Undervisning og Adgang til at sprede Uddannelsen over 2 Aar. Der er siden 1941 uddannet ca. 20 Lærere om Aaret paa Danmarks Lærerhøjskole.

Spørgsmaal om Læreruddannelsen som Helhed vil Seminariekommissionen tage under Overvejelse. Denne Kommission er sammensat efter pædagogiske og politiske Linier, og der er ingen særlige Repræsentanter for Fagene. Men selvfølgelig tager Kommissionen ikke Standpunkt til faglige Spørgsmaal uden først at tilkalde Raadgivere.

Årgang 23/1948, nr. 04