Sjostakovitch' svar

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 04 - side 90-92

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

Sjostakovitch' Svar

Ifølge et Moskvatelegram af 21. Februar har Sjostakovitch givet nedenstaaende Svar paa den Reprimande, som Kommunistpartiet d. 12. Februar rettede til Sovjets ledende Komponister. Svaret er oversat fra det engelske Blad »Manchester Guardian«, som tillige citerede de ogsaa her følgende Uddrag af en Artikel af Tikhon Khrennikov. Sjostakovitch udtalte:

Naarsomhelst Partiet har givet Udtryk for Folkets Vilje og korrigeret Kunstnernes Fejl eller strengt kritiseret Retninger i Sovjetkunsten, som var fremmede for Folket, har det altid været til Fordel for Kunsten som Helhed og for Kunstnernes skabende Aktivitet. Beslutningen med Hensyn til Muradelis Opera tilkendegiver Partiets store Interesse for at hævde den Rolle, Kunsten spiller, og den Betydning, den har for det russiske Fædreland. Da den offentlige Mening i Sovjet 1936 fordømte min Opera »Lady Macbeth«, led jeg dybt under mit Fejltrin og teenkte meget over Forandringen i mine Værkers Karakter. Det forekom mig, at jeg i mine senere Arbejder til en vis Grad havde overvundet mine formalistiske Mangler, som »Pravda« i sin Tid omtalte.

Imidlertid ser jeg klart idag, at jeg overvurderede Dybden af Forandringen i mit skabende Arbejde, og at visse særligt negative Træk i mine musikalske Tanker har forhindret mig i at udvikle den nye Retning i mine senere Arbejder. Det er ikke lykkedes mig at finde Vejen ind til Sovjetfolkets Hjerte. Det er den allerbitreste Følelse, der kan besjæle en Komponist, som skaber Musik for Folkets brede Masser.

Naar vort Part! og hele Folket fordømmer min fejlagtige formalistiske Tendens, ser jeg - hvor vanskeligt det end er for mig at indrømme det - at Partiet og Folket har Ret. Et fyldestgørende Svar paa dette kunde kun være at gøre sig store An-strengelser for at komponere nye Værker, som kunde finde Vej til Sovjetfolkets Ejerte og akcepteres og elskes af Folket. Idag arbejder jeg paa Musiken til en Film: »Den unge Garde«, og jeg er begyndt at arbejde paa en Opera af samme Navn, ba.seret paa en Roman af Fadeyev. Jeg vil engang igen komponere populære Sange for Sovjetfolket. - Overholdelsen af denne berettigede Partibeslutning vil skabe en ny, frugtbarr Strømning i Sovjetmusiken.

Det antivestlige Synspunkt med -Hensyn til Angrebet paa de ledende Sovjetkomponister tilkendegives i en Artikel af Tikhon Khrennikov, Sekretær i De Forenede Sovjet Komponisters Organisationskomité, rundkastet samme Dag. Nogle Uddrag følger:

»Vore Dages Musik i det vestlige Europa ,og i De Forenede Stater genspejler den universelle Dekadence og aandelige Snæverhed hos Bourgeoisiet i Almindelighed og blandt dets Musikere i Særdeleshed. Den moderne Musik er kommet ind i en Blindgyde. Vesteuropæiske Komponister lider af Laster som Formalisme, Subjektivisme, Mysticisme og Mangel paa ideologisk Princip. Den moderne Musik betegner ligefrem en Tilbagevenden til den primitive, barbariske Kultur og det moderne Bourgeoisis Skamløshed. Saavel vesteuropæiske som ~amerikanske Kritikere hylder som en større Begivenhed i moderne Musik Værkerne, komponeret af de saakaldte franske »Fire Store« ogsaa kendt under Navnet »Det unge Frankrig«. Et af dens Medlemmer, Olivier Messiaen, komponerer helt igennem mystisk Musik, baseret paa Emner hentet fra Evangelierne og fra middelalderlige katolske Skrifter. Med alle sine Udtryksmidler prædiker han Tilbagevenden til den »universelle Katolicisme«. André Jolivet stræber efter - hvilket han ogsaa selv indrømmer - at gøre Musiken til en Besværgelse af magiske Udtryk for direkte religiøse Følelser. De to andres Værker ... karakteriseres ligeledes ved deres extreme Dekadence.

I England tælles Benjamin Britten blandt de større nulevende Komponister. Dog ifølge en aabenhjertig Udtalelse fra en schweizisk Professor, som anmeldte Britten's Opera »Peter Grimes«, repræsenterer dens Musik en Mosaik af forskellige Stilelementer, bl. a. ogsaa den største Atonalitet og Kakofoni. Samtidige Operaer af de tyske Komponister Hindemith, Krenec og Albwz Berg er kun et Konglomerat af de vildeste Lyde, som afspejler en fuldstændig Ignoreren af den menneskelige Stemmes naturlige Leje.

Den samme Vej ad denne sygelige Kunst, som tjener Bourgeoisiets Klasseinteresse, blev betraadt af Igor Stravinsky, som af Bourgeoisiets Kritikere blev anbragt paa et ny-klassisk Niveau. Hovedformaalet for Stravinsky og for alle moderne Komponister, der er dekadente, var at flygte fra vore Dages Realisme ind i en Verden af Abstraktioner. Deres Kompositioner indebærer et Varsel om og en Frygt for Ødelæggelsen af Bourgeoisiets Levevis. Folkets brede Masser i Vesteuropa har ikke akcepteret disse Værker. I Fremtiden vil de blive glemt og kastet over Bord. Sovjet-Musikerne værner omhyggeligt Sovjet-Musiken mod denne skadelige fremmede Indflydelse.«

I Slutningen af Marts meddelte »New York Times«' Korrespondent i Paris - Sulzberger -, at Sjostakovilch er blevet tvunget til at forlade Moskvas Konservatoriuml - at Sjebalin er blevet fjernet fra Konservatoriets Ledelse og Khatjaturian afsat fra sin Stilling som Formand for den sovjetrussiske Komponist- Sammenslutnings Organisationskomité.
Red.

Årgang 23/1948, nr. 04