Poetik

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 05 - side 121-123

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Poetik

Af Johannes Smith

I Anledning af Igor Stravinsky: Pöetique musicale. - Oversat af Børge Rudbeck. Wivels Forlag.

Hvordan blir Kunst til. Det er stort set det Poetik drejer sig om, og selv om Stravinsky først og fremmest er Musikens Mand, gælder det han har paa Hjerte fuldt saa vel andre Kunstarter, og utallige af de Exempler han bruger til at illustrere sine Tanker og Formuleringer er hentet fra Digtningens og Billedkunstens Verden. Havde det ikke været Tilfældet, vilde jeg næppe ha indvilliget i at skrive om et Værk af Stravinsky og da slet ikke i et Musiktidsskrift. Det er i hvert Fald ikke paa Grund af mine musikalske Forudsætninger jeg gør det.

De forskellige Kunstarters Fællestræk har Laenge interesseret mig, og maaske blir det muligt engang at lave en Slags Universal-Poetik som ganske vist kun kan ha en vis filosofisk Interesse for dem, der har det med at søge bag om Tingene, foruden eller i Stedet for at besk2eftige sig med selve Tingene. Der er den Forskel paa Kunstarterne at det er gennem forskellige Sanser Oplevelsen ledes ind i Sindet eller hvor det nu er det væsentlige foregaar. Man bedes her erindre at de 5 Sanser vi lærte om i Skolen, i Mellemtiden har mere end fordoblet sig. Det bør ogsaa huskes at Nydelsen af Kunst tar flere Sanser i Brug, og der er flere Sanseindtryk end man har Navn til. Visse Former for Musik nydes ikke gennem Øret alene. Dertil kommer de sekundære Fornemmelser som affødes af Sanseindtryk, f. Ex. Rytme og Rumfornemmelser, og det som Fantasien udfylder Pausen med.

Stravinskys Bog bestaar af en Serie Forelæsninger, hvis Titler Det musikalske Fænomen, Om musikalsk Komposition m. fl. gir Indtrykket af at det drejer sig om Musik. Naar jeg derimod nævner de behandlede Begreber, vil man forstaa at det er noget som kunstinteresserede af alle Genrer maa. operere med. Det er f. Ex. Inspiration, Motiv, Form, Tradition, Stil, Lovmæssighed, Helhed kontra Mangfoldiglied, etc.. Stravinskys uromantiske, ja næsten matematiske Form for Tænkning bidrager ogsaa til at Bogen nærmer sig den universale Poetik.

Med gallisk Klarhed og spirituel Energi afliver han adskillige Vaneopfattelser og Misfortolkninger. Man har f. Ex. beæret ham med at kalde ham revolutionær, men han frabeder sig AEren. Revolution er forbigaaende Kaos, men Kunst er det modsatte af Kaos. Han tvivler paa at der er en eneste Begivenhed i Kunstens Historie der kan betegnes som revolutionær. Denne Komponist der mere end nogen anden nulevende har været et Forargelsens Tegn, vil sikkert overraske mange ved at gaa saa kraftigt ind for Traditionens Betydning og for streng Orden og konstruktiv Disciplin.

Selv det mest velklingende Naturen har at byde paa, f. Ex. Nattergalesang, er ikke Musik i kunstnerisk Forstand. Kriteriet for Kunst er at den menneskelige Tankevirksomhed har været skabende, idet den begynder med at »bevæge sig i det abstrakte i den Hensigt at gi et konkret Stof Form.« For Musikkens Vedkommende er Grundelementerne Tone og Tid. Alt hvad der sker, æder af Tiden, paa en Maade kan Tidens Gang kun realiseres i Bevidstheden i Kraft af det der sker. Men ved Musik er der det særlige at den ikke æder hemningsløst fra en Ende af, for i samme Nu den sætter ind, har den inddelt Tiden og - som Stravinsky siger - »besat os med noget regelmæssigt.« Metronomen er startet, om ikke i haandgribelig Forstand, saa i Bevidstheden. Hvad Komponisten saa kan bruge Tiden til mellem Taktslagene og i Relation til dem, det er det næste Punkt og det det hele drejer sig om. Den Speending der er en Forudsætning for al Kunst, opstaar i Musik ved en Konflikt mellem de to Elementer, det regelmæssige og det der skal være halvt uventet og dog virke bekendt.

Jeg har tit undret mig over den hurtige Tilegnelse og fænomenale Hukommelse som musikalske, musiktrænede Mennesker har vedr. Musik, og som jo er uden Sidestykke i anden menneskelig Virksomhed.

I en Spionfilm jeg saa for mange Aar siden forekom et haandskrevet Nodeark der i Virkeligheden var en Kodeskrift indeholdende vigtige militære Hemmeligheder som Marlene Dietrich skulde smugle gennem Fjendens Linier. Hun blev imidlertid opsnappet, og en Officer der fattede Mistanke til Nodearket, spillede det igennem paa et Klaver i Marlenes Paahør. Det gav ikke Antydning af Melodi i mine Ører. For en Sikkerheds Skyld blev Ark-et revet i Stykker. Marlene var i Filmen fremstillet som en meget musikalsk Kvinde, og hun indprægede sig under Officerens Spil hver eneste Tone - under synlig Koncentration. Da hun senere naaede frem var hun i Stand til at spille »Melodien« saadan at Kodeskriften atter kunde skrives ned og dechifreres.

J-eg vil haabe og antage at det er en komplet Umulighed at hun kunde ha gjort det, ligesaa usandsynligt som at et Menneske skulde kunne lære et Tal paa 60 Chifre udenad ved een Oplæsning. For ellers falder min Forklaring paa den fænomenale Hukommelse paa Musikkens Omraade totalt til Jorden. Hukommelse beror efter min Mening paa Orden og Sammenhæng, Lovmæssighed og System. Den indre Orden i Opbygningen er maaske ikke opfattelig for alle, men den virker til en vis Grad alligevel alt eftersom man er fortrolig med det System der er bygget i. Det karakteristiske for et Kunstværk der er lykkedes og helt gennemarbejdet, er Elementernes Uombyttelighed. Alt er paa Plads. Selv i et saakaldt abstrakt Maleri vil en forbavsende lille Ændring kunne opdages, i hvert Fald af Maleren selv.

Orden og System er Alfa og Omega i al Kunst, men Lovmæssigheden er ikke noget een Gang for alle givet. De forskellige Epokers og Personligheders Stil spiller afgørende ind, selv om der er noget evigt uforanderligt. Om Stil siger Stravinsky at »det er den særlig Maade paa hvilken en skabende Aand ordner sine Begreber og taler sit Fags Sprog.« I Hælene paa det skabte kommer Definitionen af de Regler der mer eller mindre ubevidst har været fulgt, ligesom Grammatiken kommer efter Sprogbrugen. Eller som Stravinsky har det: »Vore Lærebøger i Harmoni refererer saaledes til Mozart og Haydn, der aldrig har hørt Tale om Lærebøger i Harmoni.«

Om Begrebet Tradition siges der fortræffelige Ting, og Stravinsky overrasker som sagt ved at vurdere Kontinuiteten i kulturelle Værdier meget højt. Paa den anden Side siger han om det meget omtalte Ord Evolution, at »det er en Gudinde det er gaaet galt for, hun er nedkommet med en lille uægte Myte der ligner hende og som Folk plejer at kalde Fremskridt med stort F.«

Fejlvurderingen af Traditionen er han ogsaa paa Jagt efter. »En sand Tradition er ikke Vidnesbyrd om en svunden Fortid; den er en levende Kraft der beaander og oplyser Nutiden.«

Hvis man vil bruge det kendte Billede om at alle Kunstnere staar paa Skuldrene af andre Kunstnere,, maa den værdifulde Tradition altsaa lægge Hovedvægten paa Evnen til at balancere og ikke paa at Skuldrene findes. »Forsaavidt er det Paradoks sandfærdigt der spøgefuldt paastaar at alt hvad der ikke er Tradition, er Plagiat.«

Nogen' systematisk Gennemgang af Bogen er ikke tilsigtet, ej heller nogen kritisk Vurdering. Jeg gør mig Haab om ved nogle Citater og ved at forfølge et Par af de Tankegange Bogen gir Anledning til,,at kunne gi andre Lyst til at 12ese dette aandfulde og indholdsrige Arbejde, som Forlaget fortjener Ros for at ha udgivet paa Dansk.

Jeg vil slutte med lidt om det vanskelige Problem Inspiration. Nogle Kunstnere har strøget det af deres Ordbog, de kender kun Begrebet Flid og Energi. Om denne Kategori siger Jacob Paludan et Sted: »De skal ikke bekymre sig. De har aldrig selv været inspireret, og de maa ikke tro at det ikke er blevet bemærket.« I den an-di E,,n Grøft havner de der kun - kan skabe naar In~pirationen allernaadigst har indfundet sig. Stravinsky har formet sin Mening om Spørgsmaalet saaledes:

»Bagefter, men ogsaa først' bagefter, fødes hin Uro. i Sindet der ligger til Grund for Inspirationen, og som man taler saa skamløst om naar man tildeler den en Betydning der generer os, og som kompromitterer selve Begrebet. Er det ikke klart at denne Sindsbevægelse blot er en Reaktion hos den skabende som kæmper med dette ukendte der endnu kun er Genstand for hans Skaben og skal blive til et. Værk? Det bliver ham givet at opdage det Led for Led, Maske for Maske. Det er denne Kæde af Opdagelser, og hver enkelt Opdagelse i sig selv, der afføder Sindsbevægelsen - en næsten fysiologisk Refleks, som Spyttet der fremkaldes af Appetitten - hin Sindsbevægelse der altid følger i Hælene paa Skaberaktens Etaper.

Enhver Skaben forudsætter en Art Appetit der fremkaldes af Forsmagen paa det man skal afdække, opdage. Denne Forsmag paa Skaberakten ledsages af en intuitiv Fornemmelse af noget ukendt man allerede har taget i Favn, men som endnu er uforstaaeligt, og som kun kan bestemmes ved en aarvaagen Tekniks Arbejde.

Denne Appetit der vækkes tillive hos mig ved den blotte Tanke om at bringe musikalske Elementer i Orden, er paa ingen Maade noget tilfældigt saadan som Inspirationen, men noget sædvanligt og periodisk, om ikke konstant, som en naturlig Trang.«

Årgang 23/1948, nr. 05