Mozarts og Beethovens breve på dansk

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 10 - side 244-244

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Mozarts og Beethovens breve pa dansk

»Mozarts breve« i udvalg og på dansk - »Beethovens breve« på -dansk ved Johannes Weltzer. Henholdsvis 255 og 170 sider. Illustreret. Skandinavisk Bogforlag.

Musikliteraturen på dansk er blevet forøget med to fortræffelige bøger indeholdende Mozarts og Beethovens breve i oversættelse. Disse intime dokumenter fra de to wienerklassikere har igennem tiderne været uvurderlige kilder for den musikhistoriske forskning; mangt og meget er blevet besvaret gennem førstehåndsoplysningerne fra komponisterne selv, men først og sidst får brevene dog deres største værdi og uvurderlige betydning gennem det hensynsløst åbenhjertige billede, de giver af to af musikhistoriens største personligheder som mennesker. Det hænder, at brevene åbenbarer stærkt personlige tanker, ikke knyttende sig til musik eller kunst alene men belysende almenmenneskelige problemer. Men desuden og det er vel ikke af mindst værdi fortæller disse breve ofte gennenismå hverdagsbegivenhederlangt mere om mennesket bag kunstneren, end lange psykologiske udredninger formår. Mozart er i flere af sine breve til faderen ikke, hvad vi i dag ville kalde »helt stueren«, nien der er en befriende, sund livskraft i hans ofte barokke og saftige indfald, som han uden blusel eller blot nied en sønlig underdanig undsk~

yldning lader* flyve fra pennen i en ordstrøni, der ikke står tilbage for en Rabelais. I ganske korte rids

kan han tegne en karakter, så den står

~1

lyslevende ' her er det, man mærker den begavelse, der genneni operaen skulle svinge sig til gigantiske højder i musikalsk karaktertegning.

Ikke mindre interessant er Beethoven, men som hans kunst, hans personlighed i musiken er forskellig fra Mozarts, sådan er også hans breve det - mærket af hans stejle, stolte og trodsige natur.

z,

At oversættelser i al almindeli£ffled. be-

I

røver et værk en del af dets karakter, ja i nogle tilfælde slet ikke evner at give et

~1

sanddru indtryk af værket, er ikke noget ukendt fænomen. Men vanskelighederne, hvor det gælder oversættelser af breve

personlige dokumenter, som ikke er tænkt til offentliggørelse -, synes her næsten uovervindelige, hvis man ønsker at indfange og transponere de mange bag ordene liggende tonefald. Oversætteren skriver i et forord: »Mozart. var ingen særlig ven af :grammatiken og tog let og spøgtefuldt på syntaksen, han stavede som det passede ham og behandlede alle frenimedord med den hjerteligste nonchalance. Også dette er en charme mere i disse vel

signet naturlige breve - og er søgt fast-

holdt.« Dette forsøg er virkelig lykkedes

på den smukkeste måde. De to brevsam-

linger, der er forsynet med historiske ind-

ledninger af henholdsvis Kai Aage Bruun

og Vagn Kappel og rigt illustrerede, hen-

vender sig ikke alene til musikeren men

til enhver, der ønsker at k_~ere ikke blot

kunstneren men også mennesket at kende.

F. S. P.