Sommerstævne paa Ry Højskole

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 10 - side 242-243

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Sommerstævne paa Ry Højskole

Af Ilse Meyer

Igen i Aar havde de danske Folkemusikskoler indbudt til et Sommerstævne og ligesom i Fjor var Rammen Ry Højskole.

For første Gang i Folkemusikskolernes Undervisningspraksis havde man ved dette Stævne taget den sproglige Fordybelse op som et nyt Moment. Studiet af de musikalske Elementer i Sproget, Lyden i sig selv, Glæden over dets Skønhed ved Siden af Tekstens Indhold og de musikalske Momenter som Melodiforløbet, Dynamik, Klangfarve og Tempo, som spiller en saa afgørende Rolle ved Indstudering og Fremførelse af en Sang ligesom af et Digt; disse Lighedspunkter mellem Musik og Poesi var Kærnen i Foredragene om svensk, norsk, islandsk og dansk Lyrik.

Svenska Turistfóreningens Formand, Hr. Karl Falkmans Foredrag om Svensk Lyrik var et meget vel tilrettelagt og gennemtænkt Arbejde, formet som en Vandring gennem Aarstiderne i det vældige Sveriges Land, illustreret af de skønneste Farvefotografier, som forstærkede de fremsagtes Digtes Stemningsmaleri paa en vidunderlig Maade.

Det norske Foredrag af Turid Håkonson forbandt en Skildring af det norske Landskab med en kunstnerisk fuldendt Recitation af norsk Naturlyrik af forskellige gamle og nye Forfattere i saavel Lands- som Riksmaal.

Blandt Gæsterne var to Islændinge. Den ene, Skribenten Bjarni M. Gislason holdt et fængslende Foredrag os Islands Kultur, ledsaget af interessante Lysbilleder. Han fremhævede særligt Landets sociale og kulturelle Særpræg gennem Tiderne og Tankelyrikens Domineren overfor Naturlyrik.

Hr. Programsekretær Felix Nørgaard overførte Radioens Featureteknik til Foredragssalen og gav sammen med Skuespilleren Jørn Rose og flere et supplerende Billede af danske Digtere og deres Tilknytning til Landskabet.

Af andre Bidrag maa fremhæves Magister Heerups udmærkede Foredrag om aktuelt dansk Musikliv, samt et interessant Indblik i Provinsoperaens specielle Opgaver og deres vanskelige Løsning, som Gerhard Schepelern med sine nyvundne praktiske Erfaringer gjorde Rede for.

Grammofoneauserier og Musikgennemgang udmærkede sig ved vidtspændende Behandling af specielle Emner, som i deres Helhed gav meget værdifulde og tankevækkende Indblik i praktiske og teoretiske Musikproblemer Verden over. De blev holdt af Karl Willum Hansen, Vagn Rehling, Herbert Rosenberg, Jette Tikjøb, Frits Haase og Klari Fredborg.

Det var velgørende at se, hvor lidt formelt Programpunkterne var fastlagt i Forvejen. Der var altid Lejlighed til aktuelle Improvisationer indenfor den fastlagte Ramme. -

Mere aktivt Medarbejde krævede Stævnets tredie Del: de musikalske Foranstaltninger hver Aften i en »Hyggetime« med Viggo Pedersen fra Odense som ordnende Kraft. - Stævnet var paa en Maade internationalt. Faktisk var otte Nationer aktivt repræøsenteret. Deriblandt en ung engelsk Komponist, Gerald Cockshott, Elev af Vaughan Williams, som spillede egne Kompositioner. Endvidere hørtes Prøver paa schweitzisk Jodlen og ungarsk og amerikansk Folkemusik i udmærkede Gengivelser.

Arne Bertelsen, som lige var kommet hjem med Laurbær fra den internationale Korkonkurrence i Wales (af hvilken han gav en meget levende Skildring), havde til Søndag Aften sammensat et meget smukt Program til en Kirkekoncert under Medvirken bl. a. af sine tre jydske Kolleger Edmund Fabild, Jørgen Hundahl og Asbjørn Meyer.

Det Fællesskab, som denne ene Uges Samvær havde skabt, viste sig bedst ved den afsluttende Koncert, som Ryboerne hørte paa, og som efterfulgtes af en Kostymefest, hvor der ikke fandtes Grænser for den individuelle Fantasi og Festglæde. - Det eneste Skaar i Glæden var, at man maatte undvære Professor Erik Abrahamsen. Dog viste han sin Interesse for Stævnet, idet han sendte et Brev med en meget udførlig Gennemgang af Jacob Knudsens Digt »Se, nu stiger Solen«.

At alt forløb saa tilfredsstillende har ikke mindst Fru Lis Jacobsen og hendes Hjælper Anna Sofie Olsen Æren for. Enliver, som overværede Stævnet, maa beundre deres uegennyttige Indsats.