Danske amatør-symfoniorkestres samvirkes sommerstævne

Af
| DMT Årgang 25 (1950) nr. 09 - side 191-192

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Danske Amatør-Symfoniorkestres Samvirkels sommerstævne

Fællesfølelse, musikglæde og iver prægede det stævne, som Samvirket afholdt i Ollerup i dagene 7.-9. juli. Musikstævnernes række indledtes i fjor med en fin Kerteminde-premiére, en stor oplevelse for deltagerne. I år var oplevelsen ikke ringere. Der blev skabt og udbygget en kontakt, som er af største værd! ikke mindst for provinsens musikliv.

Over 100 deltagere fra alle egne af landet var mødt op, enkeltvis eller i grupper for i de tre døgn udelukkende at hellige sig musikken og for bagefter at kunne gavne de hjemlige orkestre og ensembler med nyhøstede erfaringer. Rammen om stævnet var den bedst tænkelige, og et strålende sommervejr gav anledning til at forlægge nogle af arrangementerne til græsplænerne.

Det var selvfølgelig sammenspillet, der fra deltagernes side stilledes de største forventninger til. Og spillet blev der. Et fuldt besat symfoniorkester på 65 mand med Johan Bentzon og Arvid Andersen som dirigenter holdt to prøver daglig og gav søndag aften koncert for en fuldt besat sal. Ejvin Andersen fortsatte sin instruktion for strygere, som allerede sidste år vakte så stor interesse. Udenfor de tidspunkter, hvor der holdtes foredrag eller andet, hørtes kammermusik oppe og nede, fra tidlig morgen og til langt ud på natten.

Og hvad blev der så spillet? Ja, naturligvis måtte Haydn, Mozart, Beethoven og Schubert holde for, men det var somom der blev taget til genmæle mod den eneste anke, der blev fremført i DM i fjor, nemlig mangelen på nutidig musik. Af komponister, hvis værker blev dyrket under kammermusikken, kan i flæng nævnes Holmboe, Carl Nielsen, Riisager, Ib Martens, Roussel, Niels Viggo Bentzon og orkestret klarede friskt og frejdigt Tarps mosaik.

Det instruktive var ikke forsømt. Som indledning til en diskussion om emnet programtilrettelægning gennemgik og kritiserede Vagn Kappel fornøjeligt og sagligt orkestrenes vinterprogrammer. Kaj Senstius »kaminpassiarede« på åben plæne i aftensolen om brydningerne i musikken. Det blev et fængslende stykke musikhistorie, der fremkaldte stort bifald. Johan Bentzon gav for et lille hold dirigenter vejledning i direktionsteknik.

Bemærkelsesværdigt var Harald Krebs' veltilrettelagte og klare foredrag om vor tids musik. Foredraget afsluttedes med et musiktribunal over N. V. Bentzons variationer over eget tema for fløjte og klaver, fremført af J. Bentzon og Inger Alsted. Man kan vist roligt sige, at dette tribunal blev det første virkelig vellykkede her i landet, måske fordi den offentlige anklager og forsvarer (Senstius og Kappel) forstod, at en teoretisk udredning af værket har mindre interesse end fremhævelsen af det, der opfattes af øret og hjertet. Vidnerne holdt sig ikke tilbage, og værkets. opbygning tog efterhånden form for den lydhøre forsamling. En værd!fuld ting var det også, at værket til slut blev gentaget i sin helhed.

En aften samledes deltagerne til en kammermusikkoncert med Ejvin Andersen, Asta Andersen, Inger Alsted, Johan Bentzon, Holger Valbjørn, Arvid Andersen m. fl. på tribunen. Der blev også afholdt ordinært repræsentantskabsmøde, hvor formanden Arne Buchter- Larsen redegjorde for de indvundne resultater i det forløbne år og takkede for den bistand, han havde mødt udenfor styrelsens rækker. Bl. a. fremhævedes økonomisk støtte til stævnets afholdelse fra undervisningsministeriet og Carlsberg Bryggerierne og en lang række gaver, som blev bortloddet - ved et stort amerikansk lotteri på stævnet. Gaverne var modtaget fra Marno Sørensen, Nordisk Polyphon, Skandinavisk Grammofon, Telefunken, Jespersen .& Plo, I. H. Schultz, Emil Hjorth & Sønner, Pauli Merling, Wilh. Hansen, Imudico, Engstrøm & Sødring, Viking, Skandinavisk Musikforlag og Tono, og var alle skaffet ved velvillig bistand af DM's annoncechef Alto Aggesø. - - -

Disse amatørstævner bør nu blive en tradition. Det er her kontakten skabes, og det er her den ihærdige ledelse får sine opgaver formet. Det er tydeligt, at Samvirkets aktivitet har sat sine spor omkring i landets amatørorkestre. Intet ensemble behøver nu at fortsætte den isolerede og ofte trange tilværelse, som hidtil er ført. Der er nye impulser at hente. Samvirkets styrelse bør støttes fra alle sider. Den yder en betydelig og værdsat musikkulturel indsats.
Viggo Jensen.