uden titel

Af
| DMT Årgang 31 (1956) nr. 04 - side 97-97

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

ESBJERG har nu over 50.000 indb. og kappes med Randers om pladsen som landets femtestørste by.

Vestjyskmusikkonservatorium er grundlagt 1946. Nuværende tilskud: Esbjerg kommune 7.000 kr., Den kulturelle fond 15.000 kr. Samlet elevtal (omfattende alle kategorier fra grundskole til musikpædagogstuderende) ca. 100. Deraf er mange tilrejsende, bl. a. er flere elever kommet fra Lemvig.

Ved sidste lærerkoncert fremførtes følgende værker: Carl Nielsen : Sonate nr. 2 for violin og klaver. Brahms : Sonate nr. 8 for violin og klaver.

Prokofieff: Sonate nr. 3 for klaver. Beethoven: Rapsodi, h-mol.

Debussy: Trois chansons de Bilitis.

Vestjysk orkester blev oprettet i 1948. Nuværende tilskud: Esbjerg kommune 25.000 kr., Den kulturelle fond 1.000 kr. Orkestret har i sæsonen 1955—56 fremført værker af Marcello, J. S. Bach, J. Chr. Bach, Gluck, Mozart, Beethoven, Schumann, Brahms, Verdi, Tjaikofski, Holmboe og Lårs-Erik Larsson. Foruden orkestret og dets faste dirigent Peder Holm har følgende medvirket: Nicolai Malko, Else Brems, Victor Schiøler, Waldemar Wolsing, Vestjysk musikkonservatoriums kor og Esbjerg statsskoles kor.

PEDER HOLM (f. 30/9 1926) gik i 1949 ind til et stort pioiiérarbejde for provinsmusiklivet, da han efter endt studietid i København tog til Esbjerg som lærer på konservatoriet dér og som repetitør for Vestjysk symfoniorkester. Som søn af arkitekt Helge Holm og barnebarn af kgl. kapelmusikus Ludvig Holm har Peder Holm dyrket musik, særlig kammermusik, siden han kunne holde en violin i hånden. Han forlod Det kgl. danske musikkonservatorium i 1947 med store eksamen i violin og teori, og havde allerede dengang flere kompositioner bag sig. Siden 1950 har Peder Holm skrevet en halv snes større kompositioner, der omfatter Symfoni nr. l (1955, Aarhus), koncerter for viola og orkester (1950), for violin og orkester (1952), for klaver og orkester (1953), Fantasi for viola og orkester (klaver; 1954), Præludium, scherzo og fantasi for orkester (1956), strygekvartetter nr. 3 og 4 (1951 og 56), sonate nr. 2 for klaver (1950), foruden en del pædagogisk tilrettelagt musik for skoleorkester og strygere.

Peder Holm er mi pa^dagogisk leder af Esbjerg konservatorium og fast dirigent for Vestjysk symfoniorkester. Han er gift med sangerinden Kirsten Holm.