Ouverture

Af
| DMT Årgang 33 (1958) nr. 03 - side 61-61

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Ouverture

VORT endnu unge opera-akademi har både offentligt og fra private, mere skumle kroge været udsat for en temmelig stærk beskydning, der har sigtet mod visse, for udenforstående meningsløse dispositioner fra ledelsens side. Også andre af vore højere læreanstalter har været ude i lignende storme (man erindrer det store røre om visse doktordisputatser ved Universitetet og Landbohøjskolen), — så hvorfor skulle ikke også opera-akademiet stå for skud? Uddannelsen i kunstneriske discipliner er tilmed mere uhåndgribelig end de rent tekniske og stringent videnskabelige studier, — både lærere og elever har større og mere uberegnelige følelsesudsving, som er betingelsen for al kunst og giver spillerum for meningsforskelle.

Angrebene på opera-akademiet, både de officielle og de helt private, var oprindelig forårsaget af nogle uklare og vistnok midlertidige bestemmelser om elevernes tilhørsforhold til deres sanglærere. Det er en kendt sag, at et stærkt sympatisk forhold mellem sanglærer og elev er af stor betydning for en lykkelig uddannelse — i langt højere grad end ved anden musikalsk undervisning, og at en elev, der har følt sig tryg hos sin hidtidige sanglærer, reagerer stærkt og bittert ved at blive henvist til en ny lærer. Dette vil i mange tilfælde ske, når det drejer sig om en operasang, som efter alle virkelige eksperters udsagn er grundlæggende forskellig fra koncertsang, endog rent fysiologisk. Professor Josef Witt, den wienske operainstruktør, der nu i fire år har ledet de svenske operakursus, hævder, at den moderne opera fordrer en anden sangteknik, en mere bevægelig funktion af stemmeapparatet. Derfor behøver et lærerskifte ikke vedrøre kvalitet, men kun en ændret teknik.

Men der må nu skabes ro om vort danske opera-akademi. Hvis de oprindelige statutter er uklare og kan misforstås, må de revideres, og den bedst mulige sagkundskab må rådspørges. På næste side har Josef Witt ordet. Han véd en hel del om operaens krav til sine sangere. Derefter bringer vi Frede Schandorf Petersens redegørelse for problemerne om visse af opera-akademiets statutter og deres fortolkning. S. B.

Årgang 33/1958, nr. 03