Musikkalender - grammofon

musikkalender - GRAMMOFON Ved MOGENS ANDERSEN - BJARNE KORTSEN - ROBERT NAUR HENNING BRO RASMUSSEN - GERHARD SCHEPELERN MÅNEDENS REPERTOIRE RENAISSANCE OG BAROK Alb'inoni, Cimarosa, Haydn, Handel: Obo-koncerter/ A. Lardot (AVRS 6082) Bach: 2. Brandenburger/Prohaska (AVRS EP 15027) - : Ouv. af 1. og 4. ork.suite/Prohaska (AVRS EP 15034) - : »Wohltemperiertes« nr. 13-24/Riefling (MCLP 85012) - : Capriccio/G. Leonhardt (AW 8010) - : Passacaglia c/Piet Kee (AW 8011) Euxiehude: Præl.fug. a, fug. og ciac. C/J. E. Hansen (MCEP 3104) - : Præ.fug. fis, ciac. c/J.E.Hansen (MCEP 3105) Buxtehude, Frescobaldi: Orgelværker/Piet Kee (AW7 8012) Händel: Watermusic/van Beinum (A 00491 L) Jannequin: Vokalværker/Ensemble Théâtre ChampsElysées (AW 8009) Telemann: 4 kct. (APM 14109) ORKESTERMUSIK OG KONCERTER Bartok: Musik f. str., sigt. og cel./Fricsay (LPM 18493) Beethoven: Ouv. »Fidelio« og »Coriolan«/Boult (AVRS EP 15035) - : Ouv. »Coriolan«, »Prometheus«, 2. symfoni/ Klemperer M3CX 1615) - : 8. symfoni/Keilberth (TW 30150) Bizet: Ork.suite af »Carmen«/Rossi (AVRS EP 15016) Brahms: Violinkoncert/Menuhin (ALP 1568) Gluck: Sinfonía, Mozart, Haffnersymf., Haydn, Sinf.

conc./Markevitj (LPEM 19169) Mozart: Fl.koncert G/W. Glass (TW 30147) Prokofjej: Sinf.conc., Rachmaninof: Vocalise/Rostropotitj (ALP 1640) Rossini: Ouv. »Italienerinden« og »Tancred«/Rossi (AVRS EP 15013) Sibelius: Violinkoncert/C. Wicks (MCLP 85057) Sjosiakovitj: Violinkoncert/D.Oistrakh (PMB 1014) Stravinskij: Ork.suite nr. 1-2/Kurz (7ER 5122) Tjakofskij: Klaverkoncert b/Cziffra (FALP 30062) OPERA OG OPERETTE Mascagni: »Cavalleria«, Leoncavallo: »Bajadser« komplette, 1940 og 1934/Gigli, Rasa, dir.

Mascagni og Ghione (ALP 1610/12) Mozart: Af »Cosi van tutte«/Stich-Randall, Maianiuk, Sciutti (S 06196 R) - : Arier af »Figaros bryllup« og »Bortførelsen«/ Cebotari (Spécial EP 8016) Paccini: »Mme Butterfly« komplet, 1939/Gigli, dal Monte, dir. de Fabritiis (ALP 1659/60) Reescn: Af »Farinellk/Schiøtz (7 EBK 1007) Strauss: »Zigeunerbaronen« komplet/Schwarzkopf, Köth, Gedda, Kunz, dir. Ackermann (33CX 1329/30) Wagner: Scener af »Hollænderen« og »Valkyrien«/ Birgit Nilsson, Hotter (33CX 1542) Verdi: »Simon Boccanegra« komplet/Gobbi, de los Angeles, Christoff, dir. Santini (ALPS 1634-}ALP 1635/36) Weber: Arier af »Jægerbruden«/Bohme (Spécial EP 8013) *****: Arier og duetter/Islandi, Skjær, Brems (BLPC 4) ***: »Rita Streich synger« (LPEM 19161) ***: »Tenor Arias«/Poggi (S 06191 R) VOKALVÆRKER OG SANGE Brahms: Sange/Fischer-Dieskau (LPM 18408) Orff: Carmina Burana/Mahler (AVRS 6087) - : Die Bernauerin (LPM 18504) Sibelius: Sange/Flagstad (LTX 5444) KAMMERMUSIK OG KLAVERSOLO Beethoven: Str4tetter op. 59/Tatrai4tet (BLE 14099/ 101) - : Cellosonate D, op. 102/Hoelscher (BLE 14097) - : Klaversonater c, op. 13 og f, op. 57/Schiøler (KBH1011) Dvorak: »Dumky«-trio/Suk-tr. (LPE 17150) Mozart: Str4tetter B og F, K. 589-90/Budapest4tetten (A 01234 L) Tjajkofskij: Sonate c, op. 13, Schumann: Humoreske B/Richter (PMA 1044) Hul i LP-prismuren Med sin plade-klub har den vidtforgrenede Fona-virksomhed slået hul i den prismur, som hidtil har omgærdet LP-pladen på det danske marked. Det er en nyhed af primær interesse i musikkredse, for tilfældet vil næppe blive enestående.

Mod et engangsgebyr på l kr. kan man som i en brugsforening - blive medlem af Fona-klubben og dermed få del i store LPplader ti kroner under den hidtidige laveste pris på 39,50. Ved køb af fire plader gives den femte gratis. Dette er umiddelbart en overvejelse værd, og publikum har allerede reflekteret ved at købe 15.000 af disse klubplader i deres uniformerede udstyr, der dog dækker et højt varieret indhold.

Fona har entreret med den tyske afdeling af selskabet Vox, som hidtil har været kendt under almindelige salgsformer og bl. a. gjort sig bemærket ved et dristigt moderne repertoire. I første omgang har man koncentreret sig om et udvalg af gangbare værker, som dog strækker sig helt til Bartóks Koncert for Orkester. I den kommende tid - oplyses det fra firmaet - vil man gruppere klub-repertoiret i fem hovedafdelinger, hvoraf den ene vil omfatte ny musik.

Det siger sig selv, at det ikke er de musikalske stjerner af første lysstyrke, vi finder i dette repertoire. Af de første lister kan vi slutte, at kunstnerne fortrinsvis stammer fra de store midteuropæiske musikbyer, mens vi om de kunstneriske ydelser ikke kan forudsige ret meget. Det strækker sig allerede nu fra det yderst jævne til det helt udmærkede.

Den første runde anmeldelser af Fonaklubben startes her. Det vil fremgå, at der er anlagt en ren kunstnerisk-teknisk bedømmelse - på linie med bedømmelsen af alle andre plader, og lad det derfor fremgå en gang for alle, at disse plader også konkurrerer på prisen. R. N.

BACH, JOH. SEE.: Das Wohltemperierte Klavier, 1. del. BWV 846-869. Robert Riefling, klaver. Metronome Records MCLP 85011-85012. Producer: Peter Willemoes. Omslagskommentator: Hans Riis-Vestergaard.

Robert Riefling er i gang med at indspille hele Wohltemperiertes Klavier. På Metronome er foreløbig kommet første del. Det er en stor opgave, der er påbegyndt. Sikkert ønsker mange store pianister at gennemføre den. Det er med stolthed, vi andre konstaterer, at også skandinaviske pianister får lejlighed til at gå i gang med dette musikalske hovedværk. Den foreliggende indspilning bør på grund af sin musikalske og tekniske kvalitet finde vej til seriøse elskere af barokmusik langt uden for Skandinaviens grænser.

Det er altid interessant at lytte til fortolkninger af ældre musik, fordi der i denne spiller så mange momenter ind, som yngre musik er fri for. Blandt de diskutable ting er altid usikkerheden omkring tempovalg. I ældre musik er der jo aldrig metronomtal fra komponistens hånd. Da der også mangler foredragstegn, beror valget af styrkegraderne ofte på kunstnerisk intuition. Afstanden i tid skaber selv hos de største musikere usikkerhed over det dynamiske og agogiske foredrag. Hertil kommer så usikkerheden med hensyn til, hvilke instrumenter der overhovedet skal spilles på. Der kan anlægges mange rigtige synspunkter og mange forkerte alt efter den omtalte intuitions kunstneriske grad og efter omfanget af erfaringer inden for de ældre musikalske stilarter.

Robert Rieflings indspilning bærer ikke præg af usikkerhed eller af forsøg. Som han spiller Bachs Wohltemperiertes Klavier, synes man det skal gøres. Ro og afklarethed præger hans klaverspil. Det er rytmisk og levende, spænstigt og gennemkultiveret. De forskellige tempi er velvalgte og gennemført med en besjælet sikkerhed fra første til sidste tone. Velgørende er de usentimentale og upompøse opbremsninger i satsernes slutninger. Velgørende er også det stilfærdige kammermusikalske spil. Riefling spiller hellere et mezzoforte end et forte, hellere et piano end et mezzopiano. Der er en stille indre afspændthed over hans klaverspil, fri for udvendigt føleri og bravour. Musikken får i højeste grad lov til selv at komme til.

Indspilningerne er gjort på et moderne flygel. Problemet om instrumentvalg spiller ingen rolle for denne optagelse. Riefling spiller i fuld bevidsthed om, at det er klaver og intet cembalo eller Clavichord, han sidder ved. Romantiske overdrivelser, lokket af instrumentets muligheder, ligger heldigvis en Riefling fjernt. Det er egentlig smukt i en tid som denne, der udmærker sig ved en intens dyrkelse af kunstværkerne i originale klangdragter, at Riefling uanfægtet sætter sig ned og spiller hele Wohltemperiertes Klavier på plade på et moderne instrument. Det er rigtigt gjort af ham, og trøsterigt og belærende for alle os, der hverken har clavichord eller cembalo. Så nær kan man altså komme Bachtiden på vore egne instrumenter! Pladeomslagenes bagsider er forsynet med fortrinlige indføringer i den verden, musikken på pladerne er udsprunget af. Der findes en udmærket artikel om tempereret og ren stemning, den teoretiske baggrund for værkets titel, og der findes en artikel om Bach selv og om instrumenterne på hans tid.

Begge er skrevet af Hans Riis-Vestergaard.

Om den tekniske optagelse er kun at sige: perfekt. Det eneste man kunne ønske ændret er bredden af båndene mellem satsparrene.

Kun få ønsker formodentlig at høre en længere række præludier og fugaer; flertallet spiller enkelte præludier og fugaer, eller de ville ønske, de kunne gøre det. Med de smalle båndbredder til startrillerne er det imidlertid svært at placere sin pickup sikkert i den tavse rille, ofte ramler man ned i en klingende med fare for at beskadige den.

Der er kun tilbage at ønske pladerne udbredelse og at håbe på at strøgpublikummet trodser det lidet inspirerende omslagsfotografi i triste farver — samt at minde om Robert Schumanns »Musikalische Haus - und Lebensregel«: »Spil flittigt fugaer af gode mestre, frem for alt af Joh. Seb. Bach. Lad Wohltemperiertes Klavier være dit daglige brød, så bliver du ganske sikkert en dygtig musiker.« Mon ikke man også bliver en bedre musikpublikummer af at lytte til »Das Wohltemperierte Klavier«? H. B. R.

BEETHOVEN: Symfoni nr. 2, Ouverture til Coriolan, Ouverture til Prometheus. PhilharmoniaOrkesteret, dirigent: Otto Klemperer. - Columbia 33 CX 1615.

Klemperer arbejder sig støt gennem Beethovens symfonier og er nu kommet til nr. 2.

Selv om de mere heroiske såsom nr. 3, 5 og 7 måske ligger hans psyke nærmere, er dog også hans udførelse af nr. 2 i høj klasse.

Symfonien bliver måske nok lidt alvorligere, end man er vant til at høre den, men han følger partiturets forskrifter nøje - og samtidig uden overdrivelser og krukkeri, og hans tempoer er faste og beherskede. Den lange adagio-indledning tages i et flydende tempo; til gengæld er anden sats, larghettoen, langsommere end sædvanligt, men den går ikke i stå, og orkesteret spiller særdeles klangskønt. Finalen savner nok lidt sprælskhed, men også her glæder man sig over Klemperers åndfulde og gedigne musiceren; man hører alt for ofte denne sats udført i et hvirvlende furioso som drejede det sig om en ouverture af Rossini. - Coriolan-ouverturen er også fortrinligt spillet; Klemperer, som i tyverne hørte til de »vilde mænd« i tysk musik, har med alderen fået den monumentale ro, som netop klassikerne i så høj grad kræver. Han har en ejendommelig uhysterisk form for Pathos, som kommer hans udførelse af Beethovens heroiske værker i høj grad til gode og som ikke mindst i vor amerikaniserede tid er uhyre velgørende. - Også den mere mozartske PrometheusOuvertüre er smukt spillet med fin præcision og stor klangskønhed. - Indspilningens kvalitet er fortræffelig med fuld klarhed og tilpas rumklang. G. S.

BRAHMS: Symfoni nr. 2, D-dur, op. 73. Filharmonica Triestina. Dirigent: Heinrich Hollreiser. — (Pantheon, CX 16260, Fona-klubben). 30 cm LP.

Fona-klubben bringer her et hidtil komplet ukendt orkester - Filharmonica Triestina inden for hørevidde. Under den 46-årige Hollreisers ledelse har man med denne Brahms-symfoni leveret en smuk indspilning, en af de fineste i det symfoniske klassikerrepertoire inden for disse rammer.

Orkestret udmærker sig ved klangskønhed.

Violinerne kan virke lidt spidse, skønt strygerne som helhed har en dejlig syngende kvalitet. Blæserkorpset synes egalt og godt besat. De italienske symfonikere giver os en mere spændt, mere dramatisk og rytmisk bevæget Brahms, end vi vanligvis hører det fra de tyske orkestre. Der spilles veloplagt og medrivende i denne symfoni, som man til enhver tid vil udnævne til sin favorit blandt de Brahm'ske - på linje med de tre andre, naturligvis - og pladen er et godt køb.

R. N.

MOZART: Symfoni nr. 40, g-moll, KV 550. Symfoni nr. 41, C-dur (Jupiter), KV 551. Bamberger Symphoniker. Dirigent: Jonel Perlea. — (Pantheon,CX 16060, Fona-klubben). 30 cm LP.

Det er bastante udførelser af disse to mirakler i symfonisk form. Den rumænske dirigent forlener ikke det sydtyske orkester med nogen overbevisende wienerisch accent.

Man spiller bistert, stivnakket på begge pladesider, så det må tages som udtryk for en generalopfattelse, ikke som karakterisering af et enkelt af disse værker, som er så forskellige, at de egentlig kun deler det himmelske.

G-moll symfonien spilles med klarinetter efter den seneste af de to instrumentationer, som findes fra Mozarts hånd. Dette elegiske klangelement understreges ikke af den næsten militæriske Perlea, som sætter menueíío allegretto an, så vi nærmer os en eet-slags fornemmelse. Derved går spændingen af de lynende dissonanssammenstød, som giver denne sats dens uforlignelige særstilling. I finalen buser han på rekapitulationens sidetema — i g-moll - uden at lade sig mærke med, at her sker et guds under. Ufølsomt.

Jupiter deler visse af disse karakteristika, dog må menuetten noteres som vellykket.

Strygerne er ikke ganske nøjeregnende med intonation, især andensatsen har pletter, mens blæserne spiller nydeligt. Overfladen er rolig, totalklangen har for meget rum.

R. N.

SERGEJ PROKOFIEV: Sinfonía concertante, op.

12$. - Mstislav Rostropovitj (cello og Royal Philharmonie Orchestra, dirigent: Malcolm Sargent. - SERGEJ RACHMANINOV: Vocalise op.

34 nr. 14. - Mstislav Rostropovitj og Alexander Dedyakbin (klaver). - (HMV ALP 1640).

Concertanten er en omarbejdelse af cellokoncerten opus 58 fra 1934-38, den tid da Prokofiev endnu stod med det ene ben i Vesteuropa. Den kan man høre på en Columbia LP (33CX -425) med Janos Starker som solist. Det er interessant at sammenligne opus 58 og 125, to selvstændige værker bygget på samme stof af samme komponist, selv om sammenligningen ikke uden videre »kaster lys over sovjetisk æstetik«, som det siges på pladeomslaget. Prokofiev har først og fremmest gjort formen enklere.

I stedet for cellokoncertens raffinerede tematiske sammenfletning af satserne udfolder concertanten sig mere harmonisk. Dette og en større bredde i udviklingen fremmer selvfølgelig overskueligheden og dermed den umiddelbare appel, men til gengæld taber musikken i formal spænding. En hel del af de radikalismer, der er renset ud, viser sig virkelig at have været unødige, men på den anden side har omkalfatringen bragt nogle lyrismer med i købet, som ikke alle er af samme lødighed som værkets oprindelige legemsdele. Alt i alt bekommer dog den øgede ro den kompositoriske helhed vel. Og Rostropovitj præsterer her et cellospil, som næppe finder sin lige: fuld og skøn tone, aldrig svigtende intonation og præcision, en ubegribelig teknisk suverænitet - og hertil et intenst udtryk. Nogle af blomsterne kan han i øvrigt dele med dirigent og orkester. - Tilgiften, en plydses vokalise af Rachmaninov, har man ikke megen fornøjelse af, når man ikke er cellofan. M. A.

FARTEIN VALEN: Strykekvartett nr. 2 op. 13. THE JULLIARD STRING QUARTETT, Klaverstykker op. 22, 24 og 56, ROBERT RIEFLING.

Ar go RG 81, utgitt ved Fartein Valen Selskapet, Oslo.

Det er ikke hver dag vi berikes med innspillinger av Valens musikk. Siste innspillinger var 78 pressinger av orkesterstykkene »Kirkegården ved havet«, »Den stille Ø« og »Sonetto di Michelangelo« i 1953. I 1957 var forresten disse platene presset på en 33î/3 lp plate som pussig nok foreløpig bare er tilsalgs i Amerika og England. Nylig utkom Valens annen Strykekvartett op. 13 og klaverstykkene op. 22, 24 og 36 spilt av henholdsvis The Julliard Quartett og Robert Riefling. Denne ypperlige innspilling er presset på initiativ av Valenselskapet og er selskapets publikasjon for i år. Innspillingen har tatt en del tid da Riefling ikke var helt fornøyd med sin første innspilling og derfor spilte alt om igjen. Sjelden har jeg hørt noen pianist tolke Valens klaverstykker så brillant som Riefling gjør her. Hans ytterst fine anslagskunst og frasering fremhever Valens fine og gjennomsiktige linjespill slik at hver tone står tydelig for oss. Særlig vil jeg anbefale Valeninteresserte pianister å studere Rieflings vare og sarte tolking av de muntre klaverstykkene »Valse noble« (op.

22), »Gigue« (op. 22) og »Gavotte« (op.

24). Det vemodig lengtende har Riefling fått meget fint f r am i klaverstykkene »Lied ohne Worte« (op. 22) og »Intermezzo« (op. 36).

Den merkelige Musette fra op. 24 med den stadig gjentatte tonen f i sub kontra oktav mot de kromatisk oppadstigende løp i høyre hånd er nesten impresjonistisk i sin frapperende klangvirkning. Valen fortalte meg at den stadig gjentatte orgelpunkttonen f i sub contra oktav skulle symbolisere klokkeklang.

Julliardkvartettens tolking av Valens annen Strykekvartett står også i en klasse for seg. Valen kunne ikke ha ønsket en bedre kvartett til å tolke sitt verk. Valens annen Strykekvartett er på mange mater ulik den første Strykekvartett op. 10. Den åpner med en fuge hvor temaets omvending danner et meget viktig kontrastmiddel. Dette knep nyttet Valen meget i sonateformens gjennomføringsdel, bl. a. i fiolinkonserten op. 37. Også Bach nyttet meget temaets omvending som kontrastmiddel i sin »Die Kunst der Fuge«. Det er en lun humørfylt stemning i kvartettens annen sats som er en todelt menuett med en gjennomføringsaktig triodel og menuett dacapo. Særlig frisk er siste satsens huggende rytmer som minner ikke så lite om et ekte storm füll t vestí andvær med h vit s j ø.

Den er skrevet i en sonateform. Julliardkvartetten spiller Valens verk glimrende og understreker hele tiden det polyfone spill og formen. Denne plate fås kjøpt ved å betale medlemskontingenten kr. 25,- til Fartein Valen Selskapet, Oslo. B. K.

Det unge Tonekunstnerselskab Indlevering af kompositioner og forslag om optræden iøvrigt for den kommende sæson til kontoret inden 1. må] 1959.

Internationale musikfester Firenze, 7. maj-15. juli.

Wiesbaden, 7. maj-7. juni.

Praha, 12. maj-3. juni.

København, 17. maj-1. juni.

Bordeaux, 19. maj-3. juni.

Bergen, 29. maj-14. juni.

Wien, 30. maj-21. juni.

Stockholm, 31. maj-14. juni.

Zürich (maj)-juni.

Strasbourg, 5.-20. juni.

Helsinki, 6.-17. juni.

Holland, 15. juni-15. juli.

Granada, 20. juni-2. juli.

Dubrovriik, 1. juli—31. august.

Aix-en-Provence, 10.—31. juli.

Bayreuth, 23. juli-25. august.

Santander, 25. juli-31. august.

Salzburg, 26. juli-31. august.

Athen, august-september.

München, 9. august-9. september.

Luzern, 15. august-9. september.

Edinburgh, 23. august-12. september Besançon, 3.-13- september.

Venezia, 10.-30. september.

Perugia, 19. september-4. oktober.

Berlin, 20. september-6. oktober.

Kassel, 9.-12. oktober.

ISCM-festen i Rom Juryen for ISCMs 33. verdensmusikfest, der afholdes i Rom fra 10.-16. juni (Hans Erich Apostel, Georges Auric, Mario Labroca, Ingvar Lidholm og Witold Lutoslawski) har blandt 19 sektioners indsendte værker udtaget følgende: ARGENTINA: Alberto G'mas t er a: Strygekvartet nr. 2.

DANMARK: Per Nørgård: Concerto for 12 strygere.

ENGLAND: Don Banks: Three studies for cello og klaver.

FINLAND: Do-de-ka (pseudonym): Triptyque symphonique.

FRANKRIG: André Casanova: Concertino for klaver og orkester.

Manuel Rosenthai: Symphoni for orkester.

HOLLAND: Guilaume Landre: Symphonische permutaties.

ITALIEN: Aldo Clemenii: Tre studí for kammerorkester.

Goffredo Petrassi: Serenata for 5 instrumenter.

JAPAN: Yorilsune Matsudaira: Samai for kammerorkester.

JUGOSLAVIEN: Aloyz Srebotnyak: Madre for vokalstemme og strygeorkester.

POLEN: Tadeusz Band: 4 essais for orkester.

Witold Szalonek: Kurpie suite for vokalstemme og instrumenter.

SVERIGE: Karl-Birger Blomdahl: Trio for clarinet, cello og klaver.

Bo Nilsson: Ein irrender söhn fór vokalstemme og instrumenter.

Hilding Rosenberg: Strygekvartet nr. 8.

TYSKLAND: Hans Ulrich Engelmann: Nocturnos for orkester.

Hans Werner Henze: Nachtstücke und arien for sopran og orkester.

Wolfgang Fortner: Impromptus for orkester.

U.S.A.: Milton Babbit: Two sonnets for baryton og instrumenter.

ØSTRIG: Michael Gielen: Vier gedichte von Stefan George for blandet kor og instrumenter.

Desuden vil følgende værker blive fremført: Pierre Boulez: Improvisations sur Mallarme.

Lîiigi Dallapiccola: Tartiniana II.

Olivier Messiaen: Oiseaux ésotiques.

Luigí Nono: Incontri.

Igor Stravinski j: Agón.

Ældre danske korværker i Grundtvigskirken På opfordring fra redaktionen giver Karl Clausen her en redegørelse for samarbejdet mellem Det unge Tonekunstner selskab og Kobenhavns Kommunes Aftenskole.

Vi henleder samtidig opmærksomheden på, at medlemmer af selskabet har adgang til koncerten den 21. marts kl. 19,30 mod forevisning af medlemskort.

Gennem et par årtier har der bestået en venskabelig og praktisk forbindelse mellem Det unge Tonekunstnerselskab og Københavns Kommunes Aftenskole, baseret på en kommunal bevilling, der ydes DuT med den klausul, at midlerne og foranstaltningerne skal være Aftenskolen til gavn og samtidig Tonekunstnerselskabet og musikerstanden til nytte. Alle parter har gennem årene haft fornøjelse af dette både ideelle og praktiske formål. Der har været afholdt orkester-, kammermusik- og solistkoncerter under Aftenskolens rammer, eller Aftenskolens elever har haft adgang til de særlige arrangementer i Tonekunstnerselskabet, der har været gennemført med tilskud fra nævnte bevilling.

Et særligt træk er der kommet ind i de nævnte bestræbelser derved, at en del af den årlige bevilling i de senere år har været anvendt til genopførelser af ældre danske korværker. Disse koncerter i Grundtvigskirken har kunnet glæde sig ved stor tilslutning fra publikums side. Samtidig imødekommes Tonekunstnerselskabets lovhjemlede forpligtelser over for ældre dansk musik og Aftenskolens interesse i at stimulere korarbejdet med værdige og tilpas overkommelige opgaver. Under nytteparagraffen må også henregnes, at unge solister får lejlighed til at prøve deres evner, og at den egentlige bevilling udelukkende anvendes til musikergager.

Statsradiofonien har støttet sagen ved hver gang at transmittere hele koncerten eller væsentlige dele.

Atter i år tænkes en koncert afholdt i Grundtvigskirken med ældre danske værker.

Rækken af genopførelser ser da således ud: 1954: /. A. Scheibe: Sørgekantate (Johs.

Ewald) 1955: /. A. P. Schulz: Athalia (Racine/ved H. Schönheyder) 1957: F. L. Æ. Kunzen: Skabningens Halleluja (Jens Baggesen) /. P. E. Hartmann: Quando corpus morietur (1958: Et intermezzo med Handels Judas Maccabæus) 1959 (21. marts kl. 19,30): /. A. P. Schulz: Maria og Johannes (Johannes Ewald) C. E. F. Weyse: Påskekantate (Thomas Thaarup) Desuden spilles J. P. E. Hartmanns f-moll Fantasie for orgel (Johs. Viggo Pedersen) og Allegro festivo af Weyse (f. orkester).

Solister i »Maria og Johannes« er Mette Muller og Erling Thorborg. I »Påskekantaten« veksler kor- og ensemblesatser (dir.

Karl Clausen).

Danmarks Hørelæreforenings forårsstævne Alle interesserede indbydes til Danmarks Hørelæreforenings forårsstævne, som i år vil finde sted i Århus, Møllevangsskolen, V. Ringgade, i tiden fredag den 24.-søndag den 26. april (St. bededagsferien). Stævnets program omfatter: 1. Studiekredse: a) Blokfløjtepædagogik v/ Lothar Brockmann.

b) Hørelære for børn v/ Anne Karin Høgenhaven.

c) Kor- og orkesterindstudering v/Herbert Rosenberg og Eskild Hjort.

d) Orff Schulwerk v/ Jørgen Plaetner.

e) Rytmik v/ Gerda von Biilow.

2. Demonstrationer: a) Hørelære med børn v/ Anne Karin Høgenhaven.

b) Rytmik med børn v/ Gerda von Biilow.

3. Foredrag med påfølgende diskussion: Nodelæsning og musikalitet v/ Knud Leopold Nielsen.

4. Aftensammenkomster: a) Folkedans under ledelse af Klari Fredborg.

b) Koncert.

5. Udstilling af undervisningslitteratur og instrumenter.

Stævnekontingent: Medlemmer af Danmarks Hørelæreforening og Danmarks Sanglærerforening kr. 30.-. Ikke-medlemmer kr. 45.-.

Elever eller studerende kr. 20.-. Nærmere oplysninger og indmeldelse (inden 10. april) ved foreningens sekretær, Ingeborg Rosendahl, Norsvej 6, København V, tlf. EV 947.

Danske uropførelser 1958, 2 22/5: Herman D. Koppel: 5 sange m. klaver. (Poul la Cour). Radio.

22/5: Holger Prytz: Det tomme hus. Sang m. klaver. (Grethe Risbjerg Thomsen). Radio.

26/5: Knud Har der: Festpræludium og to inventioner, nr. 10 og 12, af op. 23.

Haderslev domkirke.

27/5: Knud Har der: To inventioner, nr. 5 og 6, af op. 21. Set. Knuds Kirke, Odense.

28/5: Carlo Andersen: Strygekvartet nr. 2.

Radio.

4/6: Tage Højby Nielsen: Pater Noster.

For mezzosopran og orgel. Adventskirken.

10/6: Bernhard Lewkovitch: 3 orationes for tenor, obo og fagot (1957). Radio.

10/6: Bernhard Lewkovitch: 4 stykker for soloklarinet (1957-58). Radio.

10/6: Bernhard Lewkovitch: Trio for fløjte, klarinet og fagot. (1957). Radio.

10/6: Jens Bjerre: Madrigal con variazioni for orkester. Radio.

18/6: Niels Viggo Bentzon: 9 pezzi for violin og bratsch. Radio.

11/7: Børge Roger Henrichsen: Musik til hørespillet »Kejseren af Kinesiens land« (Sven Clausen). Radio.

7/8: Svend Erik Tår p: Symfoni nr. 3. Tivolis koncertsal.

15/8: Niels Viggo Bentzon: Concerto for seks janitscharer op. 115, Tivolis koncertsal.

17/8: Niels Viggo Bentzon: Sonate for 4hændig klaver, op. 117. Louisiana kunstsamling, Humlebæk.

19/8: Per Nørgård: Sinfonía austera, op.

13. Radio.

26/8: Erling Brene: »Antigone«. Fragment af Sofokles' tragedie, for barytonsolo, mandskor og orkester. Radio.

2/9: Herman D. Koppel: Musik til »Romeo og Julie« (Shakespeare). Radio.

4/9: Vagn Holmboe: Kantate til Den kgl.

Veterinær- og Landbohøjskoles jubilæum. For soli, kor og orkester. Frederiksberg rådhus.

24/9: Jörgen ] er sild: Tre madrigaler for bl. kor (dansk førsteopf.). Musikkonservatoriet.

30/9: A. Wieth-Knudsen: »Årstiderne«, op.

81. (Vita Winther). 12 sange. Radio.

2/10: Herman D. Koppel: Symfoni nr. 6: »Sinfonía breve«, op. 63. Radio.

10/10: Bernhard Christensen: Seks sange (Otto Gelsted). Radio.

10/10: Bernhard Christensen: Variationer for fløjte og harpe. Radio.

13/10: Niels Viggo Bentzon: Trio for violin, cello og klaver, op. 118. Palæets mindre sal.

15/10: Per Nørgård: Fantasia concertante for orgel. Musikkonservatoriet.

31/10: Bernhard Lewkovitch: Latinske motetter for bl. kor a cappella (1956-57).

Radio.

31/10: Bernhard Leivkovïtch: Cantabo Domino for bl. kor a cappella. Radio.

31/10: Leif Kay s er: Communio på Jomfru Marias fødselsdag. For orgel. Radio.

31/10: Leif Kay ser: Postludium på tredje søndag efter pinse. For orgel. Radio.

3/11: Per Nørgård: Concerto for 12 strygere. Radio.

6/11: Vagn Holmboe: Concerto for bratsch, obo og strygere, op. 67. Randers.

13/11: Jan Maegaard: 5 præludier f. soloviolin (dansk førsteopf.). Radio.

15/11: Herman D. Koppel: »Årstiderne«. 7 sange, op. 65. Louisiana kunstsamling, Humlebæk.

20/11: Vagn Holmboe. Sinfonía nr. 2 for strygere, op. 73b. Århushallen.

28/11: Per Nørgård. Musik til hørespillet »Intermezzo« (Giraudoux). Radio.

International Joseph Haydn-strygekvartet-konkurrence i Budapest Den ungarske Joseph Haydn-komité har i forbindelse med festlighederne i anledning af 150-året for komponistens død udskrevet en international strygekvartet-konkurrence, der afholdes i Budapest fra 22. september til 4. oktober 1959, hvortil indbydes ensembler fra alle lande (ingen aldersbegrænsning). Konkurrencen afholdes i tre tempi: I. Bunden opgave, Haydns D-dur op. 20, nr. 4, hvortil et romantisk værk fra det 19. århundrede efter eget valg; II. Haydns g-moll op.

74, nr. 3 samt et valgfrit værk fra det 20.

århundrede; III. Haydns D-dur op. 76, nr.

5 + en af Bartoks kvartetter efter ensemblets valg. Haydn-komiteen betaler rejse og ophold i Ungarn inden for konkurrenceperioden. Indmeldelsesgebyret er Ft 100 eller 4 $. Tilmeldelse på særlig blanket fra sekretariatet, Liszt Ferenc ter 8, Budapest VI, inden 31. marts.

Dansk balletudstilling Som led i forberedelserne til den store Balletudstilling, der finder sted i perioden 17.-31.

maj, d.v.s. samtidigt med den 10. Ballet- og Musikfestival, har arbejdsudvalget bedt DM rette en indtrængende anmodning til læserne om at stille billeder, usædvanlige bøger, rollefotografier, breve o. s.v., o. s.v., som kan belyse balletkunstens stilling og historie i Danmark, til rådighed. Selvfølgelig har udstillingen allerede på forhånd sikret sig store samlinger, delvis i offentlig eje, men man vil gerne gøre billedet så rigt som muligt og netop derfor komme i kontakt med alle de kunstnere og kunstinteresserede, der ejer noget usædvanligt. Det kan enten være genstande, som belyser en individuel karriere eller fortæller om balletten i ældre tid, såvel kunstnerisk som kulturhistorisk-socialt. Det er bemærkelsesværdigt, at man ikke alene vil fremstille Den kgl. Ballet gennem tiderne, men tillige give et indtryk af kunstneriske bestræbelser i det hele taget og berette om pantomimens historie.

Det skal pointeres, at udlånerne selvfølgeligt ikke vil få personlige udgifter, ligesom det skal fremhæves, at man har sikret sig varsom behandling af genstandene.

Oplysninger i denne sag bedes givet til Den danske ballet- og musikfestivals sekretariat, Banegårdsplads 5, eller til teaterdirektør Allan Fridericia, Andels-Teatret, N j alsgade 15, telefon Central 4015 eller privat: PAlæ 928.

Slaviske navne Gennem mere end to år har Tivolis kapelmester S. C.Felumb, med eksperter drøftet muligheden for at finde frem til en stavemåde af de slaviske navne, så man (i alle tilfælde for koncertprogrammers og grammonfonpladers vedkommende) kunne løse det spørgsmål derhen, at alle gennemfører den samme stavemåde. Et resultat foreligger nu, som det kan ses af nedenstående liste med eksempler. Som hovedregel gælder, at Í alle de slaviske sprog, der benytter det latinske alfabet, bibeholder man den nationale stavemåde (hvilket dog medfører, at trykkerierne må anskaffe enkelte særlige bogstaver.

En undtagelse fra denne regel er Tjekkoslovakiet, tjekkisk.

For det serbiske sprogs vedkommende benytter man den omskrivning fra de kyrilliske bogstaver til de latinske, som anvendes i det kroatiske sprog. Professor Felumb anfører endelig et par eksempler på russiske titler efter den nye stavemåde: Petrusjka, Tsareritj, Markedspladsen i Sorotintsy. Og således en række navne: Asajef, B.

Aleksandrof, A.

Bortkevitj, S. E.

Balakiref, M.

B or o din, A.

Bargomysjkij, A.

Guère, R.

Glinka, Mikbael Gretjaninof, A.

Glazunof, A.

Ippolitof-Ivanof, M.

Kalinikof, V. S.

Khatjaturjan, A.

Kabelefskij, D.

Khrennikoj, T. N.

L jado f, A.

Ljapunof, S.

Miralof Mj as ko f ski j, N.

Mu sorgski j,'M.

Mikhailof, A.

Nikolaje f, L.

Pr o ko f je f, S.

Rakhmaninof, S.

Rimskij Korsakof, N.

Rebikof, V.

S jap or in, J.

Sjostakovitj, D.

Skrjabin, A. N.

Stravinski], I.

Tjerepnin, N.

Tjajkofskij, P. I.

Liverpool Philharmonie klaverkonkurrence The Royal Liverpool Society indbyder pianister mellem 16 og 30 år til konkurrence fra 10.-23. maj 1959. 1. prisen er et 6-koncerters engagement med Liverpool Philharmonie. Nærmere oplysninger bør erholdes fra selskabets sekretariat, Philharmonie Hall, Liverpool, England.

Scala-operaens Puccini-konkurrence Komponister under 40 år kan inden 31. december I960 sammen med librettisten dele en 1. præmie på 5 millioner lire for en endnu uopført 3-akts opera. - Henvendelse til sekretariatet, Teatro alla Scala, Milano, Italien.

Santa Cecilia-akademiets konkurrencer i direktion og komposition Roms Santa Cecilia-akademi indbyder unge dirigenter til konkurrence i maj 1959 og komponister i I960 (værker for orkester, kor og orkester eller solister, kor og orkester, spilletid 15-25 minutter, præmie 2 millioner lire). - Spørg sekretariatet, Via Vittoria 6, Rom, Italien.