Musikpædagogiske målsætninger

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 04 - side 133-135

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Musikpædagogiske målsætninger Det internationale musikpædagogiske selskabs (ISMEs) arbejdsprogram.

Alverdens musikpædagoger og deriblandt også de danske medlemmer af ISME modtog for nylig fra Washington et referat af ISMEs konference i København sidste sommer, et referat, der oprindelig er fremkommet i »Music Educators Magazine« (USA, dec. 1958). Referatet rummer, foruden en gennemgang af konferencedagenes indhold bilagt en mængde fotografier fra dagene i Polyteknisk Læreanstalt og fra koncerterne på Frederiksborg og Kronborg Slot, det arbejdsprogram for fremtiden, som ISME's generalforsamling vedtog som afslutning på kongresarbejdet. Kongressens hovedemner var, som det erindres, bl. a. »Nye veje i musikken og i musikopdragelsen i forskellige lande og verdensdele« og »Betydningen af tekniske hjælpemidler (grammofon, båndoptager, radio, fjernsyn og film) i musikundervisningen«. Baggrunden for resolutionens ordlyd er således kongressens drøftelser af den musikpædagogiske status i de forskellige lande og de yderst forskelligartede kår, der i de forskellige lande og verdensdele bydes det musikpædagogiske arbejde.

Da vi herhjemme ingenlunde sidder i nogen ganske uangribelig musikpædagogisk position, men nok kunne have grund til at overveje vor musikpædagogiske indsats, gengives her resolutionens første 9 punkter, som udspringer af de to citerede hovedemner på konferencen.

opgave og ansvar det i første omgang er at give børnene undervisning i musik (sang).

7. Der bør arbejdes på at få myndighederne til at ophæve indførselstolden på audio-visuelle hjælpemidler beregnet på pædagogisk virke.

8. Det var ønskeligt, om der fandtes flere stipendier til gavn for musikpædagoger. Stipendiegivere bør være UNESCO, undervisningsanstalterne samt nationale og internationale organisationer.

9- Der bør oprettes grammofonpladesamlinger i de kommunale og statslige biblioteker, og det offentlige bør i stigende grad yde de nødvendige pengemidler til dette formål.

Det er store ord, udtalt af en stor og kompetent forsamling, der er hævet over hensyntagen til og undskyldende medfølelse med enkeltnationers ofte traditionsbundne vanskeligheder.

Resolutionen er underskrevet i København, hvor samtidig en undervisningsministeriel musikkommission skal tage stilling til bl. a. de musikpædagogiske problemer i Danmark. Måtte den studere ISME's Københavnerresolutionen grundigt! 1. Alle skoler for mindre og større børn, konservatorier, seminarier (colleges) og universiteter bør være således udstyrede, at de kan drive forsvarligt musikpædagogisk arbejde med eleverne.

2. På alle uddannelsestrin i skolen bør der gives undervisning i musik (sang). Der bør afses mindst to lektioner ugentligt til dette arbejde.

3. Ingen anstrengelse bør undlades, når det gælder om at indsamle og udgive folkemusik. Sammenhængende hermed er nødvendigheden af at søge at bevare den originale folkemusik.

4. Der bør skaffes mulighed for en snæver kontakt mellem ledelser af radio- og fjernsynsstationer på den ene side og musikpædagogerne på skoler, etc. på den anden.

5. Der bør i alle lande over hele kloden lægges vægt på, at der uddannes velkvalificerede musikpædagoger.

6. Skoleledere under de i l nævnte institutioner bør være opmærksomme på, at der forefindes de nødvendige hjælpemidler til uddannelsen af lærere til børneskolerne, hvis Den fíngerbeskadigede klaverspiller Vi har vel alle oplevet, at klaverelever sender afbud, hvis de er kommet lettere til skade med den ene hånd - eller med en enkelt finger. Hvis de pågældende elever iøvrigt går oppe og ikke har stærke smerter, er musikpædagogen ikke indforstået med, at timen forsømmes; for man kan lære meget, selv om kun den ene hånd kan bruges. Man vil erindre, at Margit Varró i »Der lebendige Klavierunterricht« også kommer ind på dette spørgsmål. Efter at have dyrket det enhændige klaverspil i nogen tid viser det sig, at »begge hænder« har nydt godt af denne »ensidige« træning, og vi er sikkert mange pædagoger, der i vort arbejde har gjort samme erfaring. Sidst har prof., dr.

Walter Georgii, Stuttgart, belyst spørgsmålet i marts-nummeret af tidsskriftet »Musik im Unterricht«. Georgii gør opmærksom på, at man, hvis kun én finger er beskadiget, ikke behøver at lade håndens øvrige fingre være ubeskæftigede. Hvis f. eks. højre hånds 3. finger ikke kan arbejde, og de øvrige fingre er i besiddelse af deres bevægelsesfrihed, vil følgende muligheder kunne komme i betragtning: 1) Trille-øvelser med 1-2 og 4-5.

2) Terts-tremolo med 2-4, kvart-tremolo med 1-4 og 2-5, kvint-tremolo med 1-5; alt i forskellige forbindelser mellem over- og undertangenter.

3) C-dur skala med 1-2 og 4-1. Mere fremskredne tillige i andre tonearter.

4) Kromatisk skala med 1. og 2. finger.

Opgang: 2. finger glider fra dis til e, første finger på /. Tilsvarende ved ais, h, c. Nedgang: 2. finger glider fra des til c, 1. finger på h. Tilsvarende ved ges, f, e.

5) Kromatiske trin fra / til h og tilbage med 5-4-5-4-5-4-5.

6) Rolig udførelse af c-dur skala med 4. og 5.

7) C-dur skala i tertser med 2. og 4. finger.

Videre kan øves sekster og oktaver.

Hvor helbredelsen kræver længere tid og højre hånd er den beskadigede - kan vi f. eks. henvise til Birkedal-Barfods venstrehånds etuder. Yderligere vil et trehændigt sammenspil være muligt. Mange ganske lette 4-hændige stykker forløber i primopartiet, således at begge hænder følges ad i oktaver.

Her kan eleven nøjes med at spille enhændigt, mens læreren udfører secundopartiet.

Ligeledes er et 2-hændigt sammenspil værd at dyrke. Dette kan for elementårelever f. eks. realiseres efter »Gran, birk, bøg« således: Hvis eleven spiller med højre hånd, sidder læreren ved bassen og udfører f-nøglens noder med højre. Hvis eleven spiller med venstre hånd, sidder læreren ved diskanten og udfører g-nøglens noder med venstre. Eleven skal naturligvis sidde midt for klaveret.

Hertil kommer, at man i sådanne timer kan få tid til at komme dybere ind på forskellige discipliner (f. eks. formopbygning og musikdiktat), der ellers kun får en ret kortfattet behandling. Hvis eleven forsømmer timerne, sker der brud på en udvikling.

Udnytter man i stedet timerne som skitseret, vil udbyttet for eleven kunne blive meget frugtbart.

Lad derfor ikke eleverne forsømme undervisningen, når den ene hånd — evt. en enkelt finger - midlertidigt må sættes ud af funktion. Kr. Wein h olí Petersen.

Statsradiofoniens generalprøver Medlemmer, der ikke tidligere har modtaget kort til generalprøverne på Statsradiofoniens torsdagskoncerter, må, såfremt de ønsker at få et kort for sæsonen 1959-60, snarest sende meddelelse herom til foreningens kontor, Frederiksborggade 50, K.

Husk at opgive fødselsår - og dag.

Er vor uddannelse tidssvarende? Ved et møde i MpF i april om de musikpædagogiske eksaminers aktualitet talte indledningsvis redaktør Robert Naur om det uoverstigelige svælg, der er mellem den musik, der fænger i de brede folkelige lag, og den musik, de statsprøvede musikpædagoger benytter i undervisningen. R. N. talte varmt for den seriøse musikundervisning som den eneste farbare vej til musikkens kulturværdier.

Pædagogens fornemste opgave var den at begejstre de unge for musikken.

Prof. Jørgen Jersild omtalte som den anden indleder de statsprøvede musikpædagogers meget ujævne fordeling ud over landet. Hvis der kunne tages musikpædagogisk eksamen også i Odense, Esbjerg og Ålborg kunne det tænkes, at flere fra provinsen ville søge denne uddannelse. J. J. bemærkede, at der i betragtning af den betydelige spredning over mange instrumenter, der i dag kunne konstateres hos de undervisningssøgende, forholdsvis var alt for mange klaverpædagoger. Undervisningen på m.p.kursus var sikkert tilfredsstillende, men man kunne ønske, at kurset udvidedes med undervisningsmetodik i teknik. Eksamenskravene er p. t. til revision. Der skal findes en balance mellem en fuldt forsvarlig faglig uddannelse og en eksamen, der virker tiltrækkende på de mange, der er brug for.

I den efterfølgende diskussion deltog prof. Finn Hoff ding, der bl. a. hævdede, at musikopdragelsen var en hovedopgave for skolerne, da hjemmene i stadig mindre grad tog sig denne opgave på. Fremtidens musikdyrkelse lå i sammenspillet mere end i solospillet. Foruden at vi lærte mennesker at udøve musik, måtte vi lære dem at lytte til musik.

F. H. efterlyste kurser, hvor der gaves uddannelse i musikkundskabens pædagogiske og metodiske teknik. F. H. efterlyste videre en pædagogisk eksamen som den tyske »Jugendmusikerzieher«-eksamen. En pædagog med denne eksamen skulle kunne sætte folk i gang med at spille og synge, han skulle kunne undervise Í elementære musikalske fag, samt kunne give musikorientering. En sådan pædagog kunne måske en gang også komme til at virke i skolemusikpædagogikken.

Lektor Gunnar Heer up advarede mod at tro på, at alt var i orden, blot mennesker fik et instrument i hånden og begyndte at spille på det, ligemeget hvad. Den musik, der lød, skulle være en indførelse i kulturværdier. Jazzen, som mange hævdede, musikpædagogerne skulle tage op i deres undervisning, mente G. H. vi skulle lade de unge selv om at finde ud af. G. H. støttede Finn Høffdings forslag om en elementarpædagogisk eksamen og præciserede, at initiativet burde udgå fra MpF, ligesom MpF burde tage initiativet til suppleringskurser for de der gerne straks ville gå i gang med musikopdragelsesarbejdet.

Else Prinîz talte for kursus i musikkundskab og gjorde opmærksom på de store menneskelige, kundskabsmæssige og kunstneriske krav, der måtte stilles til pædagogen i dette fag.

Fra bestyrelsens side udtryktes taknemmelighed for de fremsatte udtalelser og for forslaget om en tværgående musikpædagogisk eksamen. Bestyrelsen, oplystes det, havde i nogen tid allerede arbejdet på et forslag om en sådan eksamen, og den så nu med glæde frem til dets offentliggørelse.

Fem musikdage på Ryslinge Højskole Danmarks Sanglærer forening indbyder til sommerstævne i tiden 2.-6. august. Musikdagenes program, der byder på musikalsk selvvirksomhed og på foredrag og kurser, kan rekvireres ved henvendelse til MpF's kontor. Stævneafgiften er for MpF-medlemrner kr. 120,-. Tilmeldelsesfristen udløber 5. juni.

Propagandaugen for den levende musik finder i år sted i dagene 20.-27. september.

Foruden elevkoncerten i Tivoli, som omtaltes i sidste nummer, og det store arrangement i Odd Fellow Palæet, som omtales andetsteds her i bladet (side 115) og som i høj grad har brug for musikpædagogernes medvirken, er man velkommen til rundt om i København og i provinsen at foranstalte koncerter og elevopvisninger, der kan propagere for det musikpædagogiske arbejde.

Musikpædagogisk Forening Kontor: Kl. 9-13 (undtagen lørdag).

Frederiksborggade 50, Kbhvn. K, Telf. BYen 4021.

Postgiro 26284.

Formand: Einar Nørby. Næstformand: Henning Bro Rasmussen. Sekretær: Ilse Meyer. Kasserer: Anne Birgit Moller. — Harald Bjerg Emborg, Ingeborg Strøyberg og Else Tauber.

ÅRHUS: Knud Skytte Birkefeldt ODENSE: Svend Aage Spange.

Juridisk konsulent: Lrsagfører Helge Christopher sen, Vester Voldgade 96, V.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende redaktør: Henning Bro Rasmussen, Frederikssundsvej 121, Brønshøj.

Årgang 34/1959, nr. 04