Levende musik

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 05 - side 137-137

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Levende musik

For 26. gang afholdes »Den danske propaganda-uge for den levende musik«, i år fra den 20.-27. september. »Musikpædagogen« giver på sin lederside en introduktion til arrangementet, men blandt de mange institutioner, der tager aktivt del i tilrettelæggelsen, er også »Det unge Tonekunstnerselskab«. Og DuT's indsats på Musikmessen i Odd Fellow palæet i København er nok nogle liniers overvejelse værd.

Det, man forsøger, er nemlig at skabe en fornyet forbindelse mellem amatørerne og det professionelle musikliv. Unge tonekunstnere vil musicere, og unge komponister har skrevet ny musik til lejligheden, musik, som henvender sig til og kan spilles af andre end tribuneheltene. Tre danske komponister af yngste generation har skrevet et værk for strygekvartet. Det drejer sig om Per Nørgårds »Tre miniaturer«, Ib Nørholms »Elementærkvartet« og Pelle Gudmundsen-Holmgreens »Quartetto facile«. Disse uropførelser suppleres med bestræbelser fra jazz-side mod det seriøst koncertante, idet Finn Savery og Erik Moseholm fremfører Børge Roger Henrichsens »Præludium, koral og fuga« og Saverys »Blues« for bas og klaver. På skrivende tidspunkt er forhandlinger med et førende kvartetensemble endnu ikke afsluttet. Men datoen er 22. september, og DuT's medlemmer har gratis adgang kl. 20! Forhåbentlig bliver her tale om ikke alene lejligheds-, men også brugsmusik.

Bortset fra jazzen synes den moderne musik ikke at have skabt noget større repertoire af kvalitet, der kan skabe en naturlig forbindelse mellem amatøren og komponisten. Begge isolerer sig helst inden for egne vægge og lader musikken være et udtryksmiddel frem for en meddelelsesform, mennesker imellem.

»Musik skal der til - spil selv« har været mottoet for propaganda-ugen. Vil man tale uforkortet skal »Syng selv« naturligvis med, og med jazz og anden improvisatorisk kunst in mente kunne man derfor tænke sig et slogan, der mundede ud i ordene »Prøv selv!«

Hermed tænkes ikke på en ABC-metode i kompositionsteknik, hverken efter blindskrift- eller 12tonemetoden. Elektronhjernen knirker allerede forude, men hjertet behøver derfor ikke at blive en ensom vandrer. Spørgsmålet er måske ikke så meget, med hvilke midler et musikalsk behov tilfredsstilles. Målsætningen er snarere, at dette behov erkendes …

Årgang 34/1959, nr. 05