Folkehøjskolens melodibog i nyudgave

HENNING BRO RASMUSSEN: Folkehøjskolens melodibog i nyudgave Melodier til Sangbog udgivet af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler.

6. udgave.

Udgivere: Karl Bak og Mogens Wöldike. - Wilhelm Hansens Musikforlag 1958.

»Det er vort håb, at samlingen vil kunne blive en hjælp ikke alene for sangen i hjemmene, men for den folkelige sang i det hele« skrev Carl Nielsen, Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard i 1922 i fortalen til 1. udgave af Folkehøjskolens Melodibog. Hvordan det i løbet af de 37 år er gået med sangen i hjemmene og med den folkelige sang i det hele er for omfattende og indviklet en sag at forsøge en dyberegående redegørelse for her. Sangen i hjemmene i jo nok i takt med de mekaniske musikapparaters sejrsgang i de enkelte hjem svundet ind, mens den folkelige sang hvor den øves i store og små forsamlinger, for eksempel i skoler af mange slags, i det folkelige korarbejde, ved de folkelige, kulturelle møder og lignende sammenkomster næppe tidligere har haft en større udbredelse end den har i vore dage, udbredt som den er gennem tusinder og atter tusinder af højskolesangbøger og igennem atter tusinder af forskellige skolesangbøger, som jo nu i det store og hele for det folkelige sangstofs vedkommende er baseret på samme højskolesangbog. En fyldig redegørelse for den folkelige sangs aktuelle problemer er just fremkommet i Karl Clausens »Dansk Folkesang gennem 150 år« til hvis kapitel »Til afslutning« der henvises for yderligere orientering.

Vi står da i dag således, at Folkehøjskolens Sangbog (tekstbogen) og Folkehøjskolens Melodibog (klaverbogen, i det følgende citeret som FM) er faste institutioner i det folkelige musikliv. Tekstbogen kom i 1953 i sin 14. udgave, og FM kom i december 1958 i 6. udgave, som omtales her.

FM 1958 rummer på få melodier nær det samme melodistof som FM 1940 (4. udgave) med tillæg fra 1953 (5. udgave) og er således en bog med alle traditionerne i behold. Fornyelsen i 6. udgave skal søges i de moderne anskuelser for gengivelsen af ældre sangstof samt i det udgiverapparat, der ledsager bogen. Hertil kommer nogle udstyrstekniske småting, som ingen betydning har for bogen som musikværk, men som for den der interesserer sig for Folkehøjskolens Melodibogs historie nok kan afspejle et og andet nysyn. Blandt disse småting skal nævnes, at »de fire store«s navne ikke mere står på titelbladet; der findes overhovedet ikke udgivernavne her. Karl Baks og Mogens Wöldikes signaturer som udgivere af FM 1958 står kun under fortalen. Det er symptomatisk, for FM er ikke længere enkeltmandsværk, ikke længere et personligt præget privatudgiverarbejde.

Til udenomsværkerne i FM 1958 hører et helt nyt og værdifuldt noteapparat, der giver oplysninger om melodiernes kompositionsår og første tryk i Danmark, hvor disse forhold lader sig oplyse, samt ophavsmand til klaverudsættelserne, hvor disse ikke er komponisternes egne. Karl Bak har udarbejdet noteapparatet og dermed nedfældet en verdslig pendant til noteapparatet i Den Danske Koralbog. Det er en nyttig tilvækst til FM. Nærværende anmelder, der ikke har haft kræfter til kritisk at gennemgå op mod 818 noter af typen: »464. a) se N. Sch. I, 139.b) Ny Rah. V, 1814. c) O. R., FM. 1922« stoler, støttende sig tu pålideligheden af tilsvarende noter af Bak i Rings og Grytters »Vore Skolesange«, fuldt og fast på oplysningernes korrekthed. Baks egen viden er på det sidste suppleret med oplysninger hentet fra den nyeste speciallitteratur og med oplysninger fra privatfolk og institutioner. Det skal bemærkes, at oplysningerne under 614 a) og 786 a) er faldet ud af tryksatsen. I 786 skal stå kompositionsåret for »Internationale«, hvilket Arnholtz' »Lille dansk Sangleksikon« oplyser er 1871, med datoen 26. marts.

Mysteriet hvornår melodien til »Should auld acquaintance« (614) første gang så dagens lys løses måske til 2. oplag? Komponistfortegnelsen fra ældre udgaver med optællinger af hvor mange melodier, hvilke komponister havde komponeret, er forsvundet ud af FM 1958; det er egentlig synd. indholdsfortegnelseelsen er sat med nye og klare typer, og Laubs note »Om udførelsen af de gamle folkeviser« er flyttet om bag i bogen og sat med den mindste skrift. Nodesatsen derimod er uændret.

Til glæde for alle, der har summet, brummet eller på anden måde improviseret mellemspil i »Flyv, fugl, flyv« (718) meddeles det herved, at mellemspillene er optaget i FM 1958. Til gengæld er bjørnebrummet forsvundet fra »Du som har sorg i sinde« (700); her må i fremtiden improvisationen træde supplerende til.

Af ti melodier, som det »af forskellige grunde« ikke var muligt at bringe i FM 1940 og i tillægget fra 1953, er det i FM 1958 kun lykkedes at bringe nr. 307 »Den danske sang«. Dette hilses med glæde, hvem det så end er, der har gjort de største indrømmelser for at få den med. Fremover er det således stadigt besværligt at finde klaversatser til f. eks. Stenhammers »Sverige, Sverige« (569), Wennerbergs »Har er gudagodt att vara« (721 ) og Körlings »Dar gingo tre jäntor« (709).

Forsvundet ud af FM 1958 er 7 melodier af Laub, 2 af Ring, l af Aagaard og l af Carl Nielsen. Ingen af de forsvundne melodier savnes; de havde ikke vundet fodfæste. Blandt de forsvundne er Laubs melodi til »Velkommen igen, Guds engle små«. I stedet er sat Weyses. Byttet er ikke ringe. I stedet for Rings melodi til »Rejs op dit hoved, al kristenhed« som fandtes sammen med Cora Nyegaards er sat en fra Thomissøns salmebog. Om salmemelodierne i FM 1958 kan det i øvrigt sammenfattende siges, at den på få undtagelser nær følger Den danske Koralbog i tykt og tyndt. Foruden melodivalg gælder følgeskabet således såvel harmoniseringer som toneartsansættelser. Afvigende fra Den Danske Koralbog er først og fremmest Weyses morgen- og aftensange. I FM 1958 er disse sange gengivet med Weyses egen klaversats med 2- og 3-stemmighed, samt pauser, hvor de ældre udgaver havde fuld 4-stemmighed. De to generalbassange »Den klare sol går ned« (55) og »Det mulmer mod den mørke nat« (59a) er gengivet med adskilt højre og venstre hånd - oftest 3 stemmer i diskanten og bassen solo i nederste system. Enkelte melodier har endelig unisone passager, hvor koralbogen har 4stemmighed (129 og 150) og Laubs melodi til »Morgenstund har guld i mund« (14) har bevaret den originale passage i melodiens midte, hvor koralbogen har fået fuld 4-stemmighed.

Hvor praktisk denne overensstemmelse mellem de to store melodisamlinger til den folkelige sang iøvrigt end kan være, er det dog et problem, om den er rigtig.

Den danske koralbog er udgivet med henblik på orglet som fremførelsesinstrument, men FM er jo dog klaverspillernes bog - også når det drejer sig om salmer. Når man derfor på orgel udmærket kan spille stærkt spredte akkorder, idet satsen fordeles over manual og pedal, er den samme sats svært spillelig på klaver, hvor kun »manualet« står til disposition. Når melodier som f. eks. »O Jesus, morgenstjerne« svarende noter af Bak i Rings og Grytters »Vore Skolesange«, fuldt og fast på oplysningernes korrekthed. Baks egen viden er på det sidste suppleret med oplysninger hentet fra den nyeste speciallitteratur og med oplysninger fra privatfolk og institutioner. Det skal bemærkes, at oplysningerne under 614 a) og 786 a) er faldet ud af tryksatsen. I 786 skal stå kompositionsåret for »Internationale«, hvilket Arnholtz' »Lille dansk Sangleksikon« oplyser er 1871, med datoen 26. marts.

Mysteriet hvornår melodien til »Should auld acquaintance« (614) første gang så dagens lys løses måske til 2. oplag? Komponistfortegnelsen fra ældre udgaver med optællinger af hvor mange melodier, hvilke komponister havde komponeret, er forsvundet ud af FM 1958; det er egentlig synd. indholdsfortegnelseelsen er sat med nye og klare typer, og Laubs note »Om udførelsen af de gamle folkeviser« er flyttet om bag i bogen og sat med den mindste skrift. Nodesatsen derimod er uændret.

Til glæde for alle, der har summet, brummet eller på anden måde improviseret mellemspil i »Flyv, fugl, flyv« (718) meddeles det herved, at mellemspillene er optaget i FM 1958. Til gengæld er bjørnebrummet forsvundet fra »Du som har sorg i sinde« (700); her må i fremtiden improvisationen træde supplerende til.

Af ti melodier, som det »af forskellige grunde« ikke var muligt at bringe i FM 1940 og i tillægget fra 1953, er det i FM 1958 kun lykkedes at bringe nr. 307 »Den danske sang«. Dette hilses med glæde, hvem det så end er, der har gjort de største indrømmelser for at få den med. Fremover er det således stadigt besværligt at finde klaversatser til f. eks. Stenhammers »Sverige, Sverige« (569), Wennerbergs »Har er gudagodt att vara« (721 ) og Körlings »Dar gingo tre jäntor« (709).

Forsvundet ud af FM 1958 er 7 melodier af Laub, 2 af Ring, l af Aagaard og l af Carl Nielsen. Ingen af de forsvundne melodier savnes; de havde ikke vundet fodfæste. Blandt de forsvundne er Laubs melodi til »Velkommen igen, Guds engle små«. I stedet er sat Weyses. Byttet er ikke ringe. I stedet for Rings melodi til »Rejs op dit hoved, al kristenhed« som fandtes sammen med Cora Nyegaards er sat en fra Thomissøns salmebog. Om salmemelodierne i FM 1958 kan det i øvrigt sammenfattende siges, at den på få undtagelser nær følger Den danske Koralbog i tykt og tyndt. Foruden melodivalg gælder følgeskabet således såvel harmoniseringer som toneartsansættelser. Afvigende fra Den Danske Koralbog er først og fremmest Weyses morgen- og aftensange. I FM 1958 er disse sange gengivet med Weyses egen klaversats med 2- og 3-stemmighed, samt pauser, hvor de ældre udgaver havde fuld 4-stemmighed. De to generalbassange »Den klare sol går ned« (55) og »Det mulmer mod den mørke nat« (59a) er gengivet med adskilt højre og venstre hånd - oftest 3 stemmer i diskanten og bassen solo i nederste system. Enkelte melodier har endelig unisone passager, hvor koralbogen har 4stemmighed (129 og 150) og Laubs melodi til »Morgenstund har guld i mund« (14) har bevaret den originale passage i melodiens midte, hvor koralbogen har fået fuld 4-stemmighed.

Hvor praktisk denne overensstemmelse mellem de to store melodisamlinger til den folkelige sang iøvrigt end kan være, er det dog et problem, om den er rigtig.

Den danske koralbog er udgivet med henblik på orglet som fremførelsesinstrument, men FM er jo dog klaverspillernes bog - også når det drejer sig om salmer. Når man derfor på orgel udmærket kan spille stærkt spredte akkorder, idet satsen fordeles over manual og pedal, er den samme sats svært spillelig på klaver, hvor kun »manualet« står til disposition. Når melodier som f. eks. »O Jesus, morgenstjerne« (30) og »Den store hvide flok« (190) har små hjælpenoder, hvor den klaverspillende kommer ud for en uløselig opgave, er det en indrømmelse af problemets eksistens. At FM er og bliver en klaverbog, synes dog ikke at stå udgiverne helt klart, idet hjælpenoderne er sat med små noder, hvor dog orgelnoderne som det sekundære burde være sat med småt - eller helt udeladt. I flere andre salmer (77, 97, 147 a, 163 a, 169, 171 og 180) har udgiverne skønnet, at det velkendte da-dum i venstre hånd, der ikke kan gribe akkorden i et, var at foretrække for en klavermæssig sats, der afveg fra Den Danske Koralbog.

Af størst betydning for FM 1958's nye ansigt er imidlertid de mange sange, i hvilke akkompagnementerne er reviderede, først og fremmest sange, der har fået komponisternes egne klaversatser tilbage, efter at have været forsynet med bearbejdede klaverakkompagnementer. Endvidere er der sange, der har genvundet akkompagnementet fra melodiens første harmoniserede fremkomst, f. eks. ofte fra Berggreens samlinger. Interessante er endelig de mange især 1800-tals-sange, der af Karl Bak er forsynet med nye klaversatser liggende nær op ad originalerne, som af forskellige praktiske grunde ikke kunne bringes ubearbejdede.

Om alle tre grupper gælder det, at det i vid udstrækning drejer sig om romancer og sange, der fra enkeltmandsrepertoiret er gledet ind i folkesangsrepertoiret og fra optagelsen i FM 1922 har fået forenklede akkompagnementer af O. R.

Th. Aa. De originale akkompagnementer var i 1922 enten »for romantiske«, for pianistisk raffinerede eller simpelt hen for svære. Nu er betænkelighederne overvundne, og klaversatserne er genoptaget i de ældre skikkelser.

Som eksempel på den nye klaversatstype skal her citeres »Jeg frit mig tumled i verden om« i de to versioner fra henholdsvis FM 1940 og FM 1958: »Til Rosengården gik jeg« (333) har på samme måde fået sin originale skikkelse igen, og det klæder den. Om det samme kan siges om »Ved Lejre græsse« (332) er nok tvivlsomt, da den transponeret til C-dur med Gades bastante akkorder tager sig meget tyk ud. Havde datidens klaverer ikke en spinklere klang, der i højere grad tillod fyldigere akkorder end nutidens? Mens Holger Danske-sangene således er omarbejdede i forhold til tidligere FM-udgaver, er sangene fra »En Snes Danske Viser« genoptaget uforandret. Man kunne her godt ønske sig en revision til næste ugave, idet flere af sangene ville vinde ved at at blive ført op i nærmeste kontakt med originalerne. »Der er et land så kosteligt« (534) er således i det gamle arrangement knap så smidig som den kunne have været. Der skiftes akkorder på andre takttider end i originalen, og der er en del overflødige gennemgangsnoder.

Spørgsmålet om den rette balance mellem historisk korrekthed og aktuel anvendelighed melder sig naturligvis med styrke i denne samling af gammelt og nyt sangstof. Selv om udgivelsen er i de bedste hænder, og FM 1958 er en meget vellykket publikation, synes det dog som om udgiverne, hvor det drejer sig først og fremmest om romantiske sange, i bestræbelserne for at få originale klaversatser eller klaversatser så nær de originale som muligt, for ofte lader den jævne klaverspiller, som nok er FM's største forbrugergruppe, i stikken. Bogens betydning som historisk antologi må være sekundær over for dens betydning som et brugsapparat i arbejdet med den danske folkesang. Efter noterne at dømme er Karl Bak mester for alle omharmoniseringer. Hans klaversatser er gode og sobre og udført med omhu og indsigt. De anførte betragtninger ovenfor rammer ikke hans harmoniseringer som sådanne, men det principielle grundsyn bag udgivelsen. Man ser med fortrøstning hen til, at han kigger hele bogen grundigt igennem en gang til.

Sådan en superkritisk gennemgang vil også afsløre og rette en markant trykfejl, som er arvet fra forrige udgave. Bogens allersidste akkord er forsynet med den nydeligste sekst, hvor der ventes en treklangskvint.

Efterhånden som Folkehøjskolens Sangbog og Melodibog tydeligere aftegner sig som de mest anvendte samlinger, melder ønsket sig om en udgave af sangbogen med melodierne i enstemmig notation. Mon ikke der er marked for en sådan bog?