uden titel

Af
| DMT Årgang 34 (1959) nr. 06 - side 215-215

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

ORIENTERING 1 Om blokfløjteundervisning på hold Af Inge D au b Ved Østrigsgades musikskole, der nu har eksisteret i 6 år, undervises der i blokfløjte, klaver, violin, cello, klarinet, trompet, tværfløjte, obo og guitar.

De fleste elever begynder på blokfløjten, men mange går videre med et andet instrument, når det har vist sig, de er musikalske og glade for at spille. For nogle instrumenters vedkommende er det en betingelse, at barnet har spillet blokfløjte i et par år, ligesom blæserne skal have en vis alder. Til blokfløjte modtages alle børn fra 2. klasse og opefter, medens 1. klasserne bliver henvist til en fritidsklub, der hedder »Vi leger musik« og som forener hørelære, rytmik og Orff-undervisning.

Lige efter sommerferien udsender skolens inspektør en skrivelse til alle forældre, der har børn i 2. og 3. klasse, hvori han fremhæver, at det er ethvert barns ret at have spillet i hvert fald i 2 år; blokfløjteundervisningen anbefales specielt, da sammenspillet her har mange pædagogiske fordele.

I guitar undervises i hold på 3, medens undervisningen for alle de andre instrumenters vedkommende foregår i enetimer, bortset fra blokfløjten, hvor der er 7-8 på et hold. 6 ville nok være at foretrække, men det fordyrer undervisningen en del.

Lærerne er såvidt muligt statsprøvede musikpædagoger, for tiden er der 2 lærere for blokfløjte, 4 for klaver og l for hvert af de andre instrumenter.

Børnene kan låne blokfløjter, enkelte violiner, nogle celli, tværfløjter og guitarer på skolen. Børnene får naturligvis lov til at beholde instrumenterne ligeså længe de spiller og kan også købe dem nårsomhelst. Afleveres de igen, bliver de bedste sorteret fra, renset og oplakeret. Udgifterne dækkes ved diverse indsamlinger, bazarer og lign.

Hvad selve undervisningen angår, så er der ingen metodetvang og man kan benytte de noder, man selv synes er bedst. Jeg for mit vedkommende starter uden trykte noder og lader børnene notere, hvad vi spiller. Først når vi er kommet til 6-tonig F-dur, tager de deres skolesangbøger med, så de kan spille alle de sange de kender. Da der altid vil være i hvert fald et par ivrige elever på hvert hold, der prøver på at spille alt hvad de har sunget, vil de trække de andre med, og vi kommer på den måde ind på nye toner. Alle sange spilles Í kor, men ofte også enkeltvis, hvorved hver elev spiller en sætning og skal gøre sig umage for at fortsætte på samme måde som kammeraten, der lige har spillet.

Er der svære rytmer, klapper og synger vi dem først, engang imellem går vi rytmen. Vi synger på ordene eller på fløjtestavelsen »dyt«. Foruden sangene fra sangbogen spiller vi små danse og marcher og som forøvelse til flerstemmigheden også kanons.

De stykker, vi ikke har i vore trykte noder, lærer ví på forskellig måde: efter gehør ved at jeg spiller en lille sætning og eleverne gentager den en for en og så prøver på at skrive den ned, andre skriver jeg straks på tavlen og atter andre dikterer jeg på nodenavnene. For alle melodier gælder det, at vi først prøver på at finde sætningerne og evt. gentagelser, sekvenser og lign.; af og til øver vi først en vanskelig passage efter gehør og finder den så i nodeteksten.

Engang imellem liver vi op på stykkerne med rytmeinstrumenter eller vi går til klaveret og får akkompagnement til; der deler jeg holdet i en solist og tutti, hvilket har mange fordele: da hver enkelt elev er solist, får vi spillet stykket mange gange og jeg får lejlighed til at rette hver enkelt, desuden skal alle være opmærksomme for at falde ind på de rigtige steder, vi får en forte-piano-virkning og ví kan lære formerne at kende, idet inddelingen naturligvis altid holder sig til stykkets form.

Har børnene spillet i nogle år og ikke vil gå over til andre instrumenter, får de en alt- eller en tenorfløjte og fortsætter dermed. Disse fløjter må de dog selv anskaffe. På den måde får vi mulighed for større sammenspil, og vi har da også 2 blokfløjteklubber på vor skole, hvor vi kan spille 4-stemmigt, idet skolen ejer 4 basfløjter. Men foruden blokfløjtekorene findes der også et studieorkester med strygere og blæsere og 4-hændigt klaver, som violiniæreren leder.

Børnene får lov til at optræde, først og fremmest naturligvis ved de årlige afslutningsopvisninger, men desuden også til hvert forældremøde, hvor der altid er 10 minutters musik, til morgensang, julefester, for de gamle, i menighedshuset eller hvad der ellers byder sig af lejligheder. Ved disse lejligheder prøver vi at vise så meget sammenspil som muligt, f. eks. akkompagnerer klavereleverne de andre instrumenter, eller en cello spiller continuo-stemmen til en barokkomposition eller guitarerne spiller sammen med blokfløjterne.

Som man kan se er der meget arbejde forbunden med undervisning på en skole, men det er et stort og lønnende arbejde.

6. NMPU kongres Den Nordiske Musikpædagogiske Unions præsidium har besluttet, at den 6. Nordiske Musikpædagogiske Kongres skal finde sted i Oslo i sommeren 1961.

Næste nummer Stof, der ønskes optaget i »Musikpædagogen«s novembernummer, skal være redaktionen i hænde inden 22. oktober.

Musikpædagogisk Forening Kontor: Kl. 9-13 (undtagen lørdag).

Frederiksborggade 50, Kbhvn. K, Telf. BYen 4021.

Postgiro 26284.

Formand: Einar Nørby. Næstformand: Henning Bro Rasmussen. Sekretær: Ilse Meyer. Kasserer: Anne Birgit Moller. - Harald Bjerg Emborg, Ingeborg Strøyberg og Else Tauber.

ÅRHUS: Knud Skytte Birkefeldt.

ODENSE: Svend Aage Spange.

Juridisk konsulent: Lrssagfører Helge Christophersen, Vester Voldgade 96, V.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende redaktør: Henning Bro Rasmussen, Frederikssundsvej 121, Brønshøj.

Årgang 34/1959, nr. 06