De første famlende skridt

Af
| DMT Årgang 35 (1960) nr. 05 - side 161-164

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

JØRGEN PLAETNER: De første famlende skridt

Andelselektronstudie?

I januar dette år anskaffede jeg den første yderst spæde begyndelse til et elektronisk laboratorium, idet jeg købte en sinusgenerator (Phillips), en stereofonisk båndoptager med overspilningsmuligheder (Movic stereo a two), en mikrofon (Senheiser MD 21) og en ekstra højttaler (Peerles), endvidere lånte jeg en 1/l spors båndoptager (Revox) og med dette apparatur fremstillede jeg mine to første stereofoniske kompositioner »elektronisk kantate« og »elementi«. Senere har jeg erhvervet en Movic båndoptager til, idet den første syntes mig yderst tilfredsstillende, og ved hjælp af disse maskiner har jeg fuldført »continuo« for fire højttalergrupper. Til yderligere udbygning af »laboratoriet« kunne jeg først og fremmest ønske indkøbt a) en rechteckgenerator (Grundig), et terzfilter (med eller uden forstærker, Brüel og Kjær) samt en 1/1 spors båndoptager (f.eks. Movic B-7). Lidt længere nede på ønskesedlen står så b) ekkorum med tilhørende højttaler og teknik, mixerpult, oktavfilter, impulsgenerator og generator til frembringelse af »hvid støj«.

Imidlertid vil de under a) nævnte apparater indtil videre afgive rigeligt materiale, men nar udvidelser endelig synes påkrævet må et større økonomisk fællesskab oprettes mellem komponisterne. Mit konkrete forslag er da dette, at interesserede komponister starter et andels-foretagende med lige ret for alle andelshavere til benyttelse af instrumentariet. Jeg lader mit nuværende apparatur indgå i puljen og med yderligere deltagelse af blot 8-10 interessenter vil anskaffelsessummen af de under punkt a) nævnte maskiner i en 1-arig periode beløbe sig til 100—125 kr. månedlig pr. deltager. Jeg foreslår studiet anbragt i Kalundborg, hvor jeg foruden husly til laboratorium og kunstnere kan byde på skolelokaler i ferietiderne til evt. studiekredse, kurser eller kongresser — samt rekreative omrader, og endelig hvis det skulle vise sig påkrævet, udvidelsesmuligheder. Da det syntes mig af største vigtighed at man i ro og sammenhæng kan løse de opgaver man går i lag med, foreslår jeg med overlæg denne facon. (Tænk blot på hvilket frugtbart samarbejde der kan opstå hvor f. eks. en komponist medbringer en digtende kollega til løsning af en fælles opgave).

»Elektronisk kantate« er sammen med »elementi« og »continuo« mine første elektroniske kompositioner fremstået af et fælles grundmateriale.

Da jeg begyndte på »elektronisk kantate« havde jeg kun yderst ringe viden om den praktiske fremgangsmåde idet jeg ikke havde kendskab til teoretisk stof, der passede til min situation. Jeg begyndte med at indspille et antal frekvenser (31). Dernæst komponerede jeg det vokale forløb til kantaten og endelig begyndte den egentlige kompositionsakt med sammenklipninger, overspilninger og anden bearbejdelse af stoffet.

Dette arbejde indledtes med overspilningsforsøg af forskellige frekvenser og styrker til ønskede klangmaterialer var opnået. Dernæst foretog jeg sammenklipninger så specifikke rytmiske og fraserede forløb fremkom. Endvidere i nogle tilfælde tilsætning af båndekko, frem- og tilbagespilning, påny styrkeregulering og hastighedsændringer, og sluttelig en indordning af stoffet i serier og kæder. Her skal det lige bemærkes at samtlige forløb (tonehøjden undtaget ved fordobling og halvering af hastigheden) er opstillet i primtalsskemaer for tonesammenstillinger, (f. eks. 3, 5, 7 eller 11 sinustoner i hvert komplex), tonestyrke (DB) og båndlængder (cm), der ved hastighedsændringer påny er skåret til nedefter; f. eks. er 17 cm ved halvering ændret til 7 cm. Selve toneantallet (23) til teksten er med i primtalsberegningerne idet der forekommer elision mellem modus og krebs. Ved ekkotilføjelser har det undertiden været nødvendigt at ændre båndlængder opefter til nærmest efterfølgende primtal. »Elektronisk kantate« er forsynet med en ret primitiv indledning - en slags præludium - bestående af sinustonesammenstillinger i enkle rytmiske og melodiske forløb. Disse grupperinger intensiveres imidlertid og kulminerer med en slags »septimakkord«, således at forstå, at akkorden virkelig består af syv frekvenssammenstillinger men med vekslende intensitet på de enkelte områder således at akkordklangen hele tiden ændres. Denne meget kraftige opspænding leder lige over i kantatens vokalparti:

[nodeeksempel]

Imidlertid synges melodien ingensinde i sin helhed. Der indledes med de to første linjer og elektronklange veksler med brustykker af teksten. Dele af teksten som 2-3 st. kanon samt andre dele i krebs, hvilket giver interessante rytmiske virkninger, forekommer.

Et overledningsparti bestående af elektronklange i et roligt rytmisk forløb leder over til kantatens anden del hvor spillet er mere livligt. Nær- og fjernvirkninger (ekko og efterklangsfri forløb), høj- og dybdevirkninger, højre og venstre virkninger (stereo) og lettere forvrængninger omkranses af et kraftigt elektronakkompagnement. Uden afbrydelse indføres et kodalt afsnit, i dette optræder et lille helt nyt motiv uden for primtalsberegningerne, og kompositionen ebber roligt ud.

I »elementi« er der anvendt materiale, som er opstået og opsamlet under arbejdet med »elektronisk kantate« (elementerne) og min tanke var da den, at jeg af et antal givne materialer skulle frembringe nye forløb og deraf følgende nyt stof o.s.fr. Foruden denne begrænsning har jeg ønsket at skabe et instrumentalt modstykke til kantaten, og dette gøres ved hjælp af fem fløjteserier, der i lighed med vokalpartiet i kantaten ikke gøres til genstand for elektrofonisk behandling. Fløjtens funktion indskrænker sig altså til at være igangsætningsfaktor i den rolige indledning. Kompositionen falder i 3 hovedafsnit, en udpræget rolig melodisk del, et udspaltningsforløb og en ny sammenstilling og intensivering af det forrige afsnits enkelte produkter. En mere tilbundsgående analyse vil vise, at den rolige indledning gradvis nedbrydes og satsen får mere og mere præg af en Webern sats. Lidt efter bringes disse mindre og mindre tone-kvanter tættere og tættere sammen og forløbet får tilsidst et melodisk støjpræg.

Opløsnings- og udspaltningsprocessen er i teknisk henseende foretaget på den måde, at jeg efter visse forud fastlagte regler afkorter og ombytter toneforløbet. Endvidere bringes et kompleks altid forskudt »bagud« hvilket giver en hørbar forsinkelse. Udspaltnings- og forsinkelsesprocesserne ophører på intet tidpunkt, meri tætheden intensiveres og pausernes længde diminueres. Proportionalt med tonemængden stiger styrken for at nå maximum ved afslutning. Denne er »åben«, hvilket vil sige at andre komponister, båndamatører og øvrige interesserede påny kan skabe nye elementer - nye kompositioner - af dette værk. Selv har jeg af ovennævnte materiale udarbejdet den efterfølgende komposition for fire højttalergrupper »continuo«.

[ skematisk ekesemepel]

Dette stykke er todelt og undergår fra begyndelse til slutning en forvandling fra x til y. Yderligere er der lagt vægt på visse rumvirkninger (kompositionen er jo som nævnt for fire kanaler), idet den motoriske continuostemme skal skabe en fornemmelse af bevægelse i rummet mens roligere klangflader skal rejse en »klangkuppel« over tilhørerne. Continuostemmen optræder temmelig dominerende igennem det meste af stykket, men dog således at forskellige aspekter af den fremtræder på skift. Hen imod slutningen uddør den imidlertid helt og »koralagtige« klange afslutter forløbet. I teknisk henseende er kompositionen udbygget på den måde at et materiale bearbejdes med sig selv således at et dobbelt (ikke nødvendigvis dobbelt så langt) forløb opstår. Dette behandles igen med sig selv o.s.fr. I forvejen har jeg delt materialet i to hovedgrupper: »continuo« og »koral«. Fordelingen af stoffet fra de to grupper ændrer sig da i stykkets forløb og »continuo« som er enerådende i begyndelsen bliver gradvist afløst af bearbejdet »koral« der afslutter satsen.

Årgang 35/1960, nr. 05