Kongres- og kursussommeren 1961

Af
| DMT Årgang 36 (1961) nr. 05 - side 205-208

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Kongres- og kursussommeren 1961

Den forløbne sommer har været overordentlig rig på musikpædagogiske kongresser og kurser, hvori danske musikpædagoger har deltaget. Alle foretagender har været velbesøgte, og fra de forskellige deltagere lyder lovord. Der er blevet holdt foredrag, demonstreret, øvet, praktiseret, studeret, lyttet, diskuteret og bølgerne har gået højt. Ringene skal nok brede sig i stadig større cirkler i den kommende tid.

• Det internationale musikpædagogiske selskabs (ISMEs) kongres i Wien drøftede principielle retningslinier for musikundervisningen og for uddannelsen af musiklærere. Hertil kom flere praktiske demonstrationer af enkeltheder inden for det store gebet, musikundervisningen er. Et storartet islæt i kongressen var de demonstrationer eller koncerter, der blev givet af såvel vokale som instrumentale grupper fra en lang række lande i og uden for Europa.

• Den nordiske musikpædagogiske unions (NMPUs) kongres i Oslo har taget sig af de nærværende, vor egen dagligdags problemer. Foredrag og demonstrationer har kastet nyt lys over mange detaljer i musikundervisningen, og de fire rundbordssamtaler gik ofte lige til nerven af de vanskeligheder, der omgiver os. Mange var de planer, der blev født for det videreførte musikpædagogiske arbejde i Norden.

I et kommende nummer af Dansk Musiktidsskrift bringes en artikel om NMPU-kongressen.

• Blokfløjtekurset på Vapnagard dyrkede husmusikken med en glad skare og Copenhagen Summer Seminar på Det kgl. danske Musikkonservatorium, som var kommet i stand på initiativ af en gruppe amerikanske klaverpædagoger, gav megen inspiration også til den gruppe danske, som fik lejlighed til at deltage.

Sommerkurser af denne art finder ofte sted i udlandet, og det må hilses med stor glæde, at Det kgl. danske Musikkonservatorium fulgte kaldelsen fra St. Louis Institute om virkeliggørelsen af et Sommerseminar i Danmark. Musikkonservatoriet har ypperlige muligheder for at iværksætte sådanne kurser. Måtte sommerseminariet for os blive en institution som kongresser og andre kurser er blevet det.
H. B. R.

Copenhagen Summer Seminar 1961 Ud fra den opfattelse at en lærer, en læge, en ingeniør ikke bør slå sig til tåls med de én gang opnåede færdigheder og kundskaber, men uafladelig bør forny og opfriske sin viden, er der i USA overalt ved universiteter, colleges og lignende institutioner »refresher» kurser, der giver de pågældende lejlighed til og mulighed for simpelthen at kunne følge med. Det går så vidt, at det mange steder ligefrem kræves, at man for at kunne beholde tilladelsen til at udøve sit erhverv deltager i disse foranstaltninger. St. Louis Institute of Music anser det for en af sine opgaver at garantere for standarden af den musikundervisning, som gives af de private lærere, som er uddannet ved instituttet. Dette opnås gennem omsorg for de private læreres fortsatte dygtiggørelse. Instituttet foranstalter således ikke blot kurser og »workshops«, men giver yderligere de lærere, der særlig har udmærket sig, lejlighed til at udvide deres horisont ved deltagelse i et »foreign seminar«. Det der blev holdt i København i sommer fra 4. til 12. august var det fjortende. Der var 39 deltagere fra 14 forskellige stater. Deres fællesskab indbyrdes og med instituttet består i anvendelsen af bestemte metoder, bl. a. en som er blevet udarbejdet i samarbejde med og på grundlag af Leopold Godowsky's »Series of Piano Lessons« (Busonis efterfølger som lærer i Meisterklasse ved Akademie der Tonkunst i Wien, indtil han i 1912 flyttede til Staterne).

Systemet kan kun rekvireres gennem instituttet og bliver kun udleveret til de lærere, der har uddannet sig ved St. Louis Institute.

Denne metode sikrer, at den undervisningssøgende ved en evt. senere overgang til et professionelt studium gnidningsløst kan fortsætte på en af de kendte store institutioner.

Copenhagen Seminar var altså kommet i stand på initiativ af amerikanerne, og det var også dem, der havde bedt om et vist dansk indslag for at give deres pædagoger mulighed for at knytte forbindelser og lejlighed til at drøfte pædagogiske og musikalske problemer. Så meget skulle der altså til, før vi endelig herhjemme fik det så længe og brændende ønskede sommerkursus for statsprøvede musikpædagoger. At vi med vore gentagne forslag til noget lignende har haft fat i den rette ende, viste den omgående tilslutning. Der var overtegnet på en eneste dag - og det midt i sommerferien. Mange måtte beklageligt nok afvises.

I en række »instruktive koncerter« blev der budt på det bedste, vi her kan opvise.

En virkelig oplevelse blev f. eks. professor Herman D. Koppels præsentation af Carl Nielsens 5 store klaverværker. N. V. Bentzon introducerede sig med et udsnit af sin vældige produktion. Resten af den danske nutid blev i ugens løb kun summarisk behandlet.

Seminariets øvrige highlights var en præsentation af Bartóks klaverværker ved Georg Vásárhelyi, der kunne give dem præget af autencitet. Robert Riefling var på samme måde den suveræne interpret af Grieg, Fartein Valen, Sæverud o. a. Last not least Victor Schiøler, der udviklede tanker om Chopin som symfoniker. Lige på nær eksemplet med en voldtaget Bach-fuga fulgte man villigt det spirituelle foredrag.

Amerikanerne var med rette begejstrede og vi med. De er heller ikke ene om at bede om en gentagelse. Lad det blive til en institution: Copenhagen Summer Seminar! Behovet er stort. Ilse Meyer.

Blokfløjtekursus ved Helsingør Sommerkurset på Vapnagård ved Helsingør, arrangeret af Studiekredsen for blokfløjtelærere i samarbejde med Musikpædagogisk Forening, fik et meget vellykket forløb.

Det er ikke for meget sagt, at dette årligt tilbagevendende kursus på mange områder er forbilledligt i sin art. Her møder man overalt den gode faglige indstilling til arbejdet, og alligevel musiceres der så utvunget med en musikglæde og et humør, som tydeligt viser, at alt er, som det skal være.

Hvad er nu hemmeligheden bag disse heldigt gennemførte arrangementer? Her er al mulig grund til at fremhæve de dygtige læreres indsats og den idealisme, der prægede deres arbejde, men en afgørende detalje er det også, at studiekredsens arbejdsudvalg efterlever den gode regel i al pædagogisk virke: at der skal gøres et grundigt forarbejde, før undervisningen begynder.

I samråd med lærerne bliver alt på forhånd tilrettelagt med hensyntagen til den enkelte deltagers standpunkt og muligheder.

Det falder da også helt i tråd med denne indstilling, at når tilslutningen i år blev større end beregnet, måtte lærerstaben udvides. Holdene skulle jo stadig sammensættes efter de hidtil gældende retningslinier og ikke være større, end at lederne kunne opnå kontakt med hver enkelt deltager.

En omtale af ledernes indsats i de forskellige studiegrupper vil fylde for mange spalter i dette blad. Det bør dog ikke være uomtalt, hvor overbevisende dr. Peter Streich viste os, at blokfløjte-sammenspil og sang hører uløseligt sammen, ligesom lektor Niels Ringgård meget dygtigt udnyttede blokfløjtens praktiske og musikalske muligheder ved korindstudering. Ideen er jo ikke af ny dato og udnyttes vist mange steder i det folkelige musikopdragende arbejde, men dens udformning her virkede særdeles afklaret og overbevisende, så mon vi ikke var mange, der gav Ringgård ret, da han stilfærdigt bemærkede: »Jeg tror, det er den vej, vi skal.« Niels Bak.

Indmeldelsesblanketrer Eleverne bør ved undervisningens begyndelse udfylde en indmeldelsesblanket, der sikrer de økonomiske og praktiske forbindelser mellem lærer og elev.

Indmeldelsesblanketter med almindelige regler og indmeldelsesblanketter med regler på basis af sæsonaftale kan købes på kontoret. Prisen er kr. 3,50 pr. 50 stk.

Mp F indbyder til: Elevkoncerter Søndag den 10. september kl. 16 i Tivolis koncertsal Torsdag den 28. september kl. 19,30 Hellerup skole, Hellerupvej 26 Mandag den 2. oktober kl. 19,30 på Gerbrandskolen, Gerbrandvej 9 Danmarks Hørelære-Forening afholder efterårsstævne på Den internationale Højskole i Helsingør den 15.-17. oktober. Programmet omfatter et foredrag af Ib Nørholm »Hvorfor skriver komponisterne sådan«, studiekredse med bl. a. Jørgen Haahr »Bliv dus med noderne«, Ravn Jensen (korsang og fælles morgensang), Gerda von Büloiv (rytmik), Herbert Rosenberg »Gennemgang af Schönbergs klaversuite op. 25« samt forventelig Hilla Scbadow (blokfløjte).

Nærmere oplysning om stævnet fås ved henvendelse til Ingeborg Rosendahl, Norsvej 6, Kbh. V.

Ârskursus i sang, spil og bevægelse afholdes i den kommende sæson i København under ledelse af Gerda von Bülow.

Uddannelsen, der tilsigter at skaffe lærerkræfter til den forberedende musikundervisning, bl. a. i skolens frivillige musikundervisning, baseres på rytmisk-musikalsk opdragelse og afsluttes med en prøve. Undervisningen (2 gange 4 timer i 9 måneder) omfatter legemsdannelse, metrik, hørelære, klaverimprovisation, fællesimprovisation, bevægelsesformer, rytmik med børn, metodik samt holdpraktik. For kurset betales kr. 150,- mdl.

Nærmere oplysning om kurset og tilmelding hos viceskoleinspektør Henning Krogsholm, Buddingevej 90 C, telf. (01)874449.

Sommerferiehonoraret Næste nummer af Musikpædagogen vil bl. a.

indeholde kommentarer til Ilse Meyers i juninummeret fremsatte forslag om ændring af undervisningsreglernes punkt 3, hvad angår betalingen for sommerferien.

Bidrag til belysning af problemet modtages gerne.

Redaktionen af næste nummer slutter 20. september.

Musikpædagogisk Forening Frederiksborggade 50, Kbh. K, tlf. BYen 4021.

Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag).

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen.

• Musikpædagogisk litteratur MUSIK I SKOLEN. Årgang IV, nr. 12-16, og V, nr. 1-17.

Som nyt indslag i den storartede serie Musik î Skolen, udgivet af Thomas Alvad og Svend G. Asmussen på Musikhøjskolens forlag, findes de første 8-sidede hæfter af en Ungdommens korbog (IV, 12 og 14 samt V, 3, 6 og 17). Denne korbog redigeres af Ejnar Kampp, som selv har udsat en lang række af de folkeviser fra alverdens lande, korbogen for en stor del består af. Den danske tradition for at synge folkeviser enstemmigt og flerstemmigt er måske nok så svag og nok så begrænset til et snævrere repertoire. Vi savner et fyldigt repertoire af viser i den lystige, livlige genre, som tiltaler unge mennesker. Ungdommens korbog har set en opgave i dels at prøve at fremskaffe et dansk (nordisk) stof med dette præg, dels at præsentere et udvalg af fremmede viser. Ejnar Kampps egne satser er præget af fantasi og udspringer af hans kendskab og arbejde med ungdomskor. Han regner øjensynlig med ret store korbesætninger, da mange af hans satser udvider den grundlæggende firestemmighed til 5- og 6-stemmighed. Udmærkede korsatser til danske viser er komponeret af Thorkild Knudsen og et par engelske viser har Karl S. Clausen taget sig af på vanlig fremragende vis. De fremmedsprogede korsatser er udgivet med såvel den originale tekst som med danske oversættelser. Ungarske satser m. m. er endog forsynet med en lydskriftsgengivelse af originalteksten.

Som en fortsættelse af det sangblad med en række lettere Schubert-Lieder, som findes i en tidligere årgang, rummer IV, 16 sangstemmen til 7 Weyse-romancer. Disse blade med solosange betyder et værdifuldt tilskud til sangundervisningen blandt de unge, der meget gerne deltager i korfremførelse af romantikernes udtryksfulde sange.

Hanna Asmussen står for to blade (V, 12 og 15) med satser for Orff-instrumentarium og Thomas Alvad for et hæfte med blokfløjtemusik (V, 7), der danner indledningen til en blokfløjteskole, der vil fremstå af en række hæfter i serien. Til denne blokfløjteskole hører også Lothar Brockmanns hæfte med folkesange for sangstemme med 2-3 blokfløjter (V, 11). Ulrich Teuber har bidraget med julemusik, bl. a. en lille nydelig julehistorie for soli, kor og instrumenter (V, 9), en ting, som hvad det forlagsmæssige udstyr angår er en ren fornøjelse at tage i hånden. Sluttelig skal nævnes Alvads morsomme cyklus »I cirkus« (V, 16), som er 4 sange til tekster af Olaf Holst. Sangene er fortrinlige for børn. H. B. R.

FINN VIDERØ: En yndig og frydefuld sommertid.

Arbejdsblade for blokfløjte. Hæfte 5. — Engstrøm og Sødring 1959.

Dette hæfte bringer 7 danske folkeviser udsat af Finn Viderø for sangstemmer, blokfløjter og andre instrumenter (strygere, fortrinsvis fidler og cello samt spinet). Man er komponisten taknemmelig for at have fremdraget disse gode danske viser, som fortjener at blive kendt og sunget og musiceret i højere grad end det hidtil har været tilfældet.

Med sin fine sans for en smuk og naturlig stemmeføring, et kunstfærdigt liniespil og harmonisk velklang har Finn Viderø på tonal grund skabt nogle yndefulde satser, som fantasifuldt og afvekslende indfanger hver enkelt sangs særlige stemningsindhold. Af særlig smuk virkning er vekselspillet mellem fløjter og strygere over den af sangstemmen (-stemmerne) foredragne visemelodi. Blokfløjtespillere får i disse visebearbejdelser lejlighed til et inciterende samarbejde med sangstemmer, en ting, som man ikke hidtil er blevet forvænt med i danske blokfløjtepublikationer. En betingelse for en tilfredsstillende fremførelse af viserne er solistisk besætning af fløjtestemmerne. I øvrigt er der mulighed for - med fornøden finfølelse og stilsans - at ændre besætningen, såfremt man ikke råder over de foreskrevne instrumenter.

Teknisk er stykkerne lette.
J. G.

MUSIKSTUDIUM IN DEUTSCHLAND, Studienfübrer berausgegeb. im Auftrage des deutschen Musikraîes von dr. Kurt Hahn. — B. Schott's Söhne. Mainz I960.

Det tyske musikråd har ladet udarbejde en studiefører, der giver udtømmende oplysninger om mulighederne for at studere musikpædagogik og musikvidenskab og for at få en uddannelse som musiker, instrumental som vokal, i Vesttyskland. Studieføreren giver grundig besked om de enkelte fag og giver oplysninger om de forskellige tyske byers musikalske institutioner med angivelse af, hvem der er lærere i de enkelte discipliner. En meget fyldig adressefortegnelse slutter den 84 sider store nyttige publikation.
H. B. R