Litteratur

Af
| DMT Årgang 36 (1961) nr. 05 - side 200-201

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

• LITTERATUR

RICHARD PETZOLD (tekstdel) og EDUARD CRASS (billeddel): Richard Strauss, sein Leben in Bildern. 58 s., 130 ill. - Verlag Enzyklopädie, Leipzig, I960.

En let tilgængelig bog om Richard Strauss, som bringer et stort og godt kommenteret billedstof og en knap, men velskreven, omend noget panegyrisk tekstdel, der formidler et i forhold til det begrænsede omfang forbavsende detailrigt billede af Strauss' udvikling fra ungdomsårene i München til den allersidste tid i Garmisch. En noget forstemmende kontravægt er den konservative, for ikke at sige reaktionære holdning, der kommer til orde i tekstdelen, en indstilling, der nærmest virker som et forsøg på at snobbe nedad. Bogens materialistiske historieopfattelse fører nu og da til absurde påstande, f. eks. når der menes, at Haydns og Mozarts kompositioner genspejler en »Kampfstellung für die Ideale einer künftigen Gesellschaftsordnung«. Afsnittet om Strauss* Lieder udfordrer ligeledes til kritik af noget vovede påstande, der dog her ikke er af politisk natur. Hvis man kan abstrahere fra forfatternes lidt forstemmende tendens til at spænde musikhistorien ind i en marxistisk Prokrustes seng, er den lille bog anbefalelsesværdig.

H. R.

JOSEPH MÜLLER-BLATTAU: Franz Schubert. Leben und Werk. 64 s., 20 ill. - Hans Koster, Königstein in Taunus.

Om Schubert findes der mange småværker, der er halvtilforladelige eller derunder, og nogle få store videnskabelige værker fra de senere år. Det er derfor glædeligt, at ingen ringere end Miiller-Blattau har påtaget sig at skrive en lille bog om Schubert, som enhver kan anskaffe og læse. Navnet borger for kvalitet. Det er dog ikke en bog, man kan slå op i, der er hverken værk- eller litteraturfortegnelse, og ikke et eneste nodeeksempel. Betegnelsen causeri kommer vel sagen nærmest. I dens tre kapitler, der omhandler mennesket, vennerne og musikken, er forbløffende mange væsentlige oplysninger listet ind, samtidig med at et livagtigt billede af Schubert milieu er ridset op. Således skuffer forventningen til indholdets lødighed og pålidelighed ingenlunde; men man må dog spørge, om det var nødvendigt at reducere det til det minimum, der kan indeholdes på 64 små sider. J. M.

RICHARD PETZHOLDT og EDUARD CRASS: Joseph Haydn. Sein Leben in Bildern. 51 s., 111 ill. - Verl. Enzyclopädie, Leipzig, 1959.

Som de andre bind af serien Leben und Werk grosser Musiker m Wort und Bild er denne lille bog lige populær i anlæg og i udformning. I en let flydende fortællestil beretter Petzholdt om Haydns liv, der er så fattigt på ydre spænding. De få »interessante« momenter, især de kvindelige, er grebet med kyshånd og udmalet, dog ikke ud over grænserne for det tilladelige. Om musikken siges meget lidt, af dokumentation og henvisninger findes intet; men forfatteren har støttet sin fremstilling på den nyere Haydn-forskning, bl. a. Nowaks biografi, og har derved sikret den mere troværdighed end de fleste små bøger om den store mester. Billedreproduktionen er middelmådig, ombrydningen sammentrængt og billedteksterne sat med ulideligt små typer; men alene i kraft af sin mangfoldighed og antallet af samtidige afbildninger tegner billeddelen et ganske plastisk omrids. J. M.