OMS

Af
| DMT Årgang 37 (1962) nr. 06 - side 213-213

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Poetisk podcast

Annonce

Edition s

OMS.

Meddelelse: Som meddelt i »Musik og Handel«, august 1962, bliver der fra og med 1. august 1962 - på grund af omsens indførelse - ikke mere indrømmet 10 % rabat til musikpædagoger, musikere og skoler - dog bibeholdes 10 % rabat ved køb af mindst 5 eksemplarer af samme node.

Dansk Musikforlæggerforenïng. Dansk Musikhandlerforening.

Luksusprægede varer er blevet belagt med OMS; det er en kendsgerning, som de fleste har vænnet sig til, måske endog accepteret. Priserne på f. eks. biler, øl og kosmetik er således blevet forhøjet med nogle procenter af detailprisen for at opsuge en del af de mange penge, der er pumpet ud i samfundet gennem bl. a. høje lønninger og kraftig vareomsætning.

Prisen på papir og hermed priserne på bøger og musikalier - noder, som man kalder det - er også blevet OMSbelagt. At musikalierne selvfølgelig er med i puljen kan ikke undre.

Var det ikke Telmanyi, der fornylig i et interview sagde, at musik i Danmark er en tålt unødvendighed? De gode musikhandlere og musikforlæggere har f øjet staten i det uundgåelige og har lagt OMS på alle deres priser. Varerne er blevet dyrere. Hertil kommer så som meddelt, at musikhandlerne og musikforlæggerne med begrundelse i OMSen inddrager en goodwillrabatordning, der hidtil er kommet musikere og musikpædagoger til gode. Varerne er for os blevet endnu dyrere! Måske var rabatordningerne i de forskellige firmaer og forretninger hverken ensartede eller de bedst tænkelige, måske har firmaerne og forretningerne endog på enkelte ekspeditioner sat penge til; men har det forresten noget med OMS at gøre? Nej! men det er OMSen, der får skyld for rabatinddragelsen! Det er klart, at der opstår visse vanskeligheder med OMSen, idet der ikke kan ydes rabat på OMS-tillægget. Musikhandlerne og -forlagene har derefter hugget den for dem at se gordiske knude over ved ganske enkelt generelt at ophæve alle gængse rabatordninger med musikere og pædagoger - så længe det ikke drejer sig om samlede køb på mere end 5 eksemplarer af en musikalie. Her kan man godt få rabat på OMSen!?! Ingen har noget imod at betale for en vare, hvad den koster. Vi er også mange der tror (i det mindste håber), at musikalier prismæssigt holdes på et fornuftigt niveau af de forskellige forlags og forretningers indbyrdes konkurrence, ligesom vi er sikre på, at varens pris beregnes med skyldig hensyntagen til administrations- og reklameudgifter. Det er derfor lidt bittert, at musikhandlerne og musikforlæggerne ikke har kunnet finde en acceptabel undskyldning for pludselig at inddrage musiker- og pædagogprocenterne til eget brug. Det er da ren ekstrafortjeneste! OMSafgifterne skaber vanskeligheder, men smidigere og venligere ordninger kunne være fundet med lidt god vilje. Som det nu er blevet gjort, sidder vi tilbage med en fornemmelse af at være skubbet ud af gode venner i den kolde efterårsstorm og det triste høstslud med det første det bedste påskud. H. B. R.

Årgang 37/1962, nr. 06