Århus Folkemusikskole

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 01 - side 9-10

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Kunstkritikk

Jette Tikjøb
Århus Folkemusikskole

Århus Folkemusikskole blev startet af pianisten C. M. Savery i 1933 i den gamle Forældreskole, Guldsmedgade 25.
I 1935 blev skolen overtaget af musikpædagogen Eduard Müller, der udvidede den stadigt voksende folkemusikskole med en musikpædagogisk afdeling, hvor talentfulde elever — helst fra folkemusikskolen - men også udefra — med lyst og evne for musikpædagogisk arbejde (som der var og er brug for) kunne forberede sig til musikpædagogisk eksamen.

Denne afdeling kaldtes Jydsk Musikakademi, og her blev der lagt vægt på, at vordende musikpædagoger ikke blot skulle uddannes og udvikles til at gøre fyldest i enetimeundervisningen, men de skulle også kunne være med i et musikopdragende arbejde på bredere front, lære at forme og udfylde en holdundervisning i fagene: hørelære (solfège, elementær teori), musikgennemgang og -historie, således at der hos eleverne blev skabt en musisk ballast, som ville komme dem til gode i den personlige sang- og instrumentaludfoldelse, og som kunne blive en betydningsfuld baggrund for koncert- og radiolytteren.

I 1946 overtog musikpædagogen Hans Erik Knudsen og undertegnede skolen efter at vi begge - fra starten - havde været medlemmer af lærerpersonalet.

I 1958 trak Hans Erik Knudsen sig tilbage til privat virksomhed, og undertegnede står nu som leder af skolen, der har 1260 elever og 30 lærere.

Et barn kan begynde på folkemusikskolen, når det er fyldt 4 år i den afdeling, der hedder »Musikalsk legestue« (ledes af musikpædagogerne Tove Storch og Hilda Rosenstedt). Opholdet her varer 3 år. Der leges med og lyttes efter rytmer, toner, klange og fraser. På dukketeater vises dramatiserede eventyr og musikhistoriske situationer, hvor musikindslagene er de vigtigste.

Opgaven her og hele børneskolen igennem er at tilrettelægge efter barnets behov og evner samtidig med, at vi aldrig må glemme, at musikken ikke tåler at vi går på akkord. Med andre ord vort ønske er, at første barneskridt på dette område skal være et led i en lang kæde, der organisk og naturligt senere kan føre over i en musikeruddannelse, eller, og det er måske det vigtigste, at ethvert menneske - efter omstændighederne - får en forsvarlig musikalsk opdragelse, så det livet igennem kan deltage i samfundets musikliv aktivt eller passivt.

På folkemusikskolen fortsætter hørelæren så vidt muligt hele opvæksten igennem. Samtidig deltager de fleste elever i instrumentalundervisning og korsang. Har man opnået nogen færdighed på instrumentet kan man være med i skolens skoleorkester (ledes af musikpædagogen Vagn Pedersen), man kan deltage i messingblæseorkestret (ledes af musikpædagog Willy Christensen), man kan spille med i en guitargruppe (ledes af guitaristen og fagottisten fra Århus By-Orkester, Verner Simonsen), eller instrumentallærerne slutter sig sammen indbyrdes og hjælper eleverne med kammermusikopgaver.

Hvert år er der årsprøver, hvor sammenspillet udgør en væsentlig del af programmerne. En folkemusikskole med mange elevtyper og med forskelligartet undervisning af lærere, der indordner sig et musikalsk fællesskab uden at sætte et personligt forhold til musikken over styr - er en nødvendig øvelsesskole for vordende pædagoger.

Ialt er der uddannet ca. 50 pædagoger på Jydsk Musikakademi. Folkemusikskolens lærerstab har altid bestået af disse lærere, som i de fleste tilfælde har været elever der, hvor de nu er lærere. Dette kan skabe en god hjemlig atmosfære, som kan forskønne den gamle bygning vi lever i - for også vi trænger til et nyt, stort hus.

Betydningsfulde kunstnere og pædagoger har igennem årene ydet stor indsats på Jydsk Musikakademi. Komponisten Niels Viggo Bentzon, violinisten Martin Andersen, solo-violoncellist Edm. Fabild, mag. art. Erling Winkel, pianistinde Johanne Madsen-Mygdal, kapelmester Gerh. Schepelern, pianisten Anker Blyme, komponisten Svend Westergaard, solfegepædagogen Bente Baden, klaverpædagogen Harriet Næraa og flere.

Nu har staten overtaget den musikpædagogiske uddannelse. - Her i Århus var det derfor mest praktisk og også den lykkeligste løsning at samle dette arbejde på konservatoriet, hvortil undertegnede knyttedes fra september 1962. Det vil sige at folkemusikskolen fremover stadig kan danne øvelsesskole for vordende pædagoger, og at den kan aflevere egnede elever til konservatoriet til videre uddannelse.

Musikskolen har et præsidium bestående af gode rådgivere: professor Andreas Blinkenberg, professor Finn Høffding og borgmester Bernhard Jensen. Skolen er knyttet til »De danske Folkemusikskoler«, hvis formand er cand. mag. Vagn Rehling.

Der er et mindre tilskud fra stat og kommune; men alligevel er de økonomiske vilkår således, at enhver node- og pladeanskaffelse er et problem for ikke at tale om lærerlønningerne, som er for lave i forhold til den uddannelse, der kræves for at kunne gøre arbejdet.

Jeg mener, at det staten vil give til et samfunds musikopdragelse, sparer den på kontoen: nervehospitaler og ungdomsfængsler. Og jo mere effektiv en musikopdragelse er, desto bedre blomstrer musiklivet i et samfund.

Årgang 38/1963, nr. 01