Den jydske Opera

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 01 - side 4-7

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Gerhard Schepelern
Den jydske Opera

Da Århus Teater d. 15. september 1900 blev indviet, bestod åbningsforestillingen af to værker, nemlig Holbergs »Erasmus Montanus« og August Ennas énaktsopera »Prinsessen på ærten«, som var komponeret til lejligheden. Det har nok været tanken derved at tilkendegive, at man ønskede at skabe et nyt grosted også for operaens kunst uden for København. I teatrets første 20 år lykkedesdet med års mellemrum og med skiftende held at bringe en halv snes operaer til opførelse, men noget fast blev det ikke til; de knebne tilskud kunne ikke opveje de store udgifter, der er forbundet med dyrkelsen af denne kunstart, og da Det kgl. Teater kort efter 1930 begyndte en fast turnévirksomhed i provinsen, udslukkedes for en årrække det lokale initiativ på operaens område.

I marts 1945 foranstaltede og dirigerede denne artikels forfatter en koncertopførelse af Mozarts »Don Juan« i København, og kapelmester Thomas Jensen, som havde været leder af Århus Byorkester siden dets oprettelse i 1935, overværede opførelsen og indbød de medvirkende til at gentage den i Århus. Dette skete i 1946, og man bad nu Schepelern og Holger Boland om - henholdsvis som kapelmester og instruktør — at komme igen med en »rigtig« operaforestilling. Det blev realiseret i marts 1947 med fem opførelser af »Jægerbruden« på Århus Teater, og hermed begyndte Den jydske Operas virksomhed. Institutionens formelle oprettelse skete om efteråret samme år, og i ledelsen sidder tre medlemmer af byorkesterets forretningsudvalg, to repræsentanter for teatret og to repræsentanter for bystyret. Man sigtede på at spille to gange om året, og det blev snart skik at opføre sæsonens to operaer ti gange hver. Kommunens garanti fastsattes til 20.000 kr. pr. sæson - og er ikke siden ændret. Til Århus Teater betaler institutionen i leje 33 1/3 % af billetindtægten, idet teatret dog giver et nedslag i lejen på 1.000 kr. pr. aften. Heller ikke denne ordning er ændret - bortset fra at billetpriserne i løbet af de 16 år er steget til omtrent det dobbelte. I 1949 opnåede institutionen for første gang tilskud fra staten, 10.000 kr.-og det er i årenes løb steget til 60.000 kr. pr. sæson; dog er dette tilskud ikke fast, men skal søges for hver sæson. - Samtidig med Den jydske Operas oprettelse grundlagdes også Århus Operakor, som omfatter 31 faste stemmer, hvortil kommer et vekslende antal assistenter. Operakoret medvirker også lejlighedsvis i opførelser af korværker sammen med byorkesteret - i disse tilfælde dog uden betaling.

Hvad det kunstneriske angår, så har Holger Boland iscenesat så at sige alle forestillingerne, og Gerhard Schepelern har dirigeret alternerende med byorkesterets faste dirigent, først Thomas Jensen, senere Per Dreier. Sangerne engageres til hver enkelt opgave; trods denne noget løse tilknytning har der gennem årene dannet sig noget i retning af en fast stab, som dog bestandig suppleres med ny-tilkommende. Blandt dem, der i årenes løb har tilhørt denne stab, kan nævnes Monna Ry Andersen, Inge Frey, Gerda Gilboe, Karen Heerup, Frans Andersson, Johannes Astrup, Gert Bastian, Herman Hansen, Richard Kroll, Asger Stig, Ole Walbom - og naturligvis Holger Boland, der foruden at iscenesætte har sunget et større antal roller på Den jydske Opera end nogen anden sanger. - Der har været adskillige bemærkelsesværdige operadebuter, således bl. a. Monna Ry Andersen, Birgit Bastian, Anne Lund Christiansen, Gerda Gilboe, Ellen Winther, Lars Billengren, Helge Birkeland, Kim Borg, Uno Ebrelius, Jørgen Paulsen, Ole Walbom og Odd Wolstad. Ialt har 23 sangere (10 damer og 13 herrer) haft deres operadebut på Den jydske Opera; heri er ikke medregnet småroller, som er udført af operakorets medlemmer. 18 gæster fra udlandet har optrådt på Den jydske Opera; heri er ikke medregnet de i Danmark bosatte og ved Det kgl. Teater ansatte skandinaver. - I sommeren 1962 opfyldtes et af institutionens største og ældste ønsker, idet teatrets hidtil meget snævre orkestergrav udvidedes fra at kunne rumme 32 mand til at kunne rumme 52 mand. Dette fejredes med en opførelse af »Boris Godunov«, og man håber i den kommende tid at kunne bringe en række af de operaer, som orkestergravens lidenhed hidtil har sat bom for. — Hvad repertoiret angår, henvises til den fuldstændige liste på næste side. Som man kan se, er der opført 32 forskellige operaer af 20 forskellige komponister. To af disse operaer blev uropført, og yderligere fire spilledes her for første gang i Danmark. - I sommeren 1962 foranstaltede Den jydske Opera i samarbejde med Den gamle By en række opførelser af Pergolesis énaktsopera »Kur mod skinsyge« på det gamle Helsingør Teater, og man håber, at dette initiativ kan videreføres i de kommende somre og blive en fast tradition.

Den jydske Opera har fra begyndelsen haft en dobbelt hensigt, nemlig dels - først og fremmest - at byde det jydske publikum en række gode opførelser af operaer, som kan formodes at have interesse, og som der ikke på det pågældende tidspunkt er lejlighed til at høre andre steder i landet, og dels - desuden - at give danske sangere et nyt virkefelt, hvor også yngre og mindre prøvede kræfter kan få en udvikling, som de ellers måtte undvære. Trods glædelige forbedringer i institutionens økonomi i de sidste år - navnlig takket være statstilskuddets vækst og gode gaver fra bl. a. støtteforeningen »Den jydske Operas Venner«, hvis bidrag går ind i »Den jydske Operas Hjælpefond«, som i årenes løb har støttet institutionen med betydelige beløb, og fra Carlsbergs mindelegat — er situationen dog stadig ikke mere stabil, end at man økonomisk må stage sig frem fra forestilling til forestilling og f. eks. adskillige gange i årenes løb har været i den ærgerlige situation, at man ikke har haft råd til at spille mere end de normerede 10 aftener, selv om forestillingens succes i høj grad berettigede en prolongation. Under disse forhold har man set sig nødsaget til at koncentrere sig om de primære af institutionens to førnævnte formål: at give gode forestillinger, og at slække lidt på iveren efter for enhver pris at anvende danske sangere i alle roller, hvilket heller ikke mere er så påkrævet, da der kun er meget få anvendelige sangere i free lance, og fordi Det kgl. Teater som følge af dobbeltdriften og en beundringsværdig intensivering af operaens virke så at sige ikke mere kender til underbeskæftigelse af sangerpersonalet. Skulle der engang igen opstå et overskud af unge, overbevisende sangdramatiske talenter i landet, vil Den jydske Opera naturligvis med største glæde anvende disse kræfter, hvor ledelsen skønner, at både institutionen og den pågældende sanger kan være tjent dermed. I øjeblikket kræver økonomien imidlertid forsigtighed med hensyn til eksperimenter på dette område.

Institutionens fremtidsmål er - som man vil kunne forstå - i første række økonomisk konsolidering og dernæst en gradvis forøgelse af virksomheden, i begyndelsen f. eks. ved genoptagelse af tidligere forestillinger udover sæsonens to faste nyopsætninger, og desuden ved gæstespil i andre større byer, hvis sceneforhold gør det muligt, f. eks. Ålborg og Flensborg. Dette skulle åbne muligheder for at engagere en mindre sangerstab for en hel sæson ad gangen. - Højt på ønskesedlen står også en bedre aflønning af koret, som er et af institutionens uvurderligste aktiver. - Først langt ude i horisonten lyser et endnu højere mål, som må være, at institutionen giver ca. 8-10 forskellige operaer om året (ca. 100 forestillinger) på Århus Teater, som så må formodes i mellemtiden at være gået over til vekslende repertoire. Dette lyder nok i de flestes ører ret fantastisk og urealistisk, men for det første har Den jydske Opera navnlig i de senere år haft større problemer med at skaffe plads til publikum end med at kalde det til, og for det andet må man ikke glemme, at Århus By derved kun ville nå et teatermæssigt stade, som tyske byer af samme størrelse i over hundrede år har befundet sig på. Det kræver imidlertid økonomiske ofre af betydelig størrelse (bl. a. til fast, fuldt beskæftiget kor og balletgruppe), og må vel således betegnes som et efter vore forhold fjernt mål. Men det vil ikke blive tabt af syne.

Den jydske Operas repertoire

1947 Weber: Jægerbruden
1947 Donizetti: Elskovsdrikken
1948 Beethoven: Fidelio
1948 Rossini: Barberen i Sevilla
1949 Bizet: Carmen
1949 Donizetti: Regimentets datter
1949 Leoncavallo: Bajadser
1949 Sv. S. Schultz: Solbadet
1950 Mozart: Bortførelsen fra seraillet
1950 Dupuy: Ungdom og galskab
1950 Sv. S. Schultz: Høst
1950 Mozart: Teaterdirektøren
1951 Mozart: Don Juan
1951 Puccini: Boheme
1952 Verdi: La Traviata
1952 Mozart: Figaros bryllup
1953 Verdi: Rigoletto
1953 Rossini: Barberen i Sevilla
1953 Mozart: Cosi fan tutte
1954 Carl Nielsen: Maskarade
1954 Lortzing: Krybskytten
1955 Mascagni: Cavalleria rusticana
1955 Rossini: Il signor Bruschino
1955 Donizetti: Don Pasquale
1956 Puccini: Tosca
1957 Mozart: Don Juan
1957 Bizet: Carmen
1958 Weber: Jægerbruden
1958 Tjaikovskij: Eugen Onegin
1959 Menotti: Mediet
1959 Pergolesi: Sanglæreren
1959 Donizetti: Regimentets datter
1960 Beethoven: Fidelio
1960 Rossini: Barberen i Sevilla
1961 Stravinskij: Lastens vej
1961 Gounod: Faust
1962 Verdi: La Traviata
1962 Pergolesi: Kur mod skinsyge (Den gamle By)
1962 Mussorgskij: Boris Godunov
1963 Puccini: Madame Butterfly