De kongelige musikskoler, England

Hanna Lund

De kongelige musikskoler, England
Graderne - og hvad de fører til

Hanna Lunds artikel er blevet til efter et studieophold i England. Den bringes her på opfordring og anbefaling af Musikpædagogisk Forening.

De kongelige musikskoler i England er en sammenslutning, der foruden at give professionel uddannelse til vordende musikere, arbejder for højnelse af musikstandarden i hele British Commonwealth. De fire engelske skoler er:

1) Det kongelige Akademi, London, grundlagt 1822.

2) Det kgl. musikkollegium, London, grundlagt 1873.

3) Det kgl. musikkollegium, Manchester, grundlagt 1893 samt

4) Det kgl. skotske musikakademi 1890.

Der er andre skoler i England med tilsvarende studieordning i grader fra begyndelsen til professionelt diplom. Sådanne er Trinity Musikkollegium, Guildhall Musikskole samt London Musikkollegium, men eksaminer fra de kongelige musikskoler er de højest estimerede, idet disse skoler censurerer efter langt den højeste standard.

Fra begyndelsen gjorde det kongelige akademi det til en regel at prøve elevernes standard ved eksaminer afholdt med passende mellemrum. Det var først 60 år efter starten, at eksaminerne blev åbnet for elever, der blev undervist af lærere udenfor. Eksaminerne blev afholdt i »eksaminationscentre« uden for London.

Efterhånden slog de fire skoler sig sammen til Associated Board. De første lokale eksaminer afholdtes af »The Board« i 1890 i 46 »centre«s i England.

1.141 elever tilmeldte sig til disse eksaminer. Der var kun to grader, Junior og Senior, men man indså øjeblikkeligt nødvendigheden af eksaminer for elever, der var for unge til at kunne magte disse eksaminer. Man havde erfaret, at instrumentalister ofte i en alder af 9 år ved den ikke allerbedste undervisning kunne få uvaner, som tre år senere ville blive vanskelige helt at udrydde.

Eksaminerne blev ikke alene anset som prøver for eleverne, men også som videreuddannelse af lærerne.

Eksaminerne har altid været frivillige og tidsafstanden mellem prøverne individuel.

Væksten af det antal elever, der årligt indstiller sig til disse eksaminer har vist, at forældre er glade ved at kunne få deres barns arbejde bedømt og se fremskridt i forhold til andre børns.

Efter ti år var antallet steget til 10.000, efter 25 år til 45.000, og 1960 censurerede de kgl. musikskoler i England og Irland 123.000 enkeltindstillede, 101 firhændigt klaver, 24 sanggrupper, 3 kammermusikgrupper samt en skolebedømmelse.

Dertil kommer det store antal fra British Commonwealth.

Graderne er tilrettelagt for alle symfoniorkestrets instrumenter, klaver, sang og tale. I det følgende vil emnet blive behandlet ud fra klaver, teori - de to grene af arbejdet, hvor jeg allerede under mit ophold i Canada høstede erfaringer, samt i musikermæssig dygtighed, en senere udvidelse af eksaminens fag. Efterhånden blev de oprindeligt eksisterende to grader udvidet til fire, men 1933 blev hele uddannelsen tilrettelagt i de i dag eksisterende otte grader, der går forud og danner grundlaget for uddannelsen til de professionelle diplomer.

Parallelt med de otte klavergrader er otte teorigrader. Disse grader har i realiteten et galt navn, de skulle hedde skriftlige musikeksaminer, hele musikkens væsen: tonearterne, tonal, harmonisk samt formanalyse, rytmikken, de italienske musikbetegnelser, form definitioner, melodilære, harmonilære, kontrapunkt, ornamentik, transponering, instrumentlære, musikhistorie. Alt dette er tilrettelagt i de otte grader, så grundigt og overkommeligt, at selv det aller-vanskeligste bliver muligt i det mindste for et ret stort elevantal.

Bedømmelsen af teoripapirerne er ligesom bedømmelsen i de praktiserende grader meget streng. Det hele er lagt overkommeligt til rette, men der kræves absolut førsteklasses arbejde på hvert trin. En harmonisering kan godt give et dumpepoint, selv om den er skematisk korrekt. Der kræves en musikalsk tilfredsstillende løsning.

Visse grader er nøglegrader blandt andre V grads teori, som er den sidste teorigrad, der bestås af store masser, ca. 8000 hvert år (VI grad kun af ca.1200). Man må kunne synge småsange fra bladet for at klare graden, og den giver det ideelle grundlag for forståelse af foredrag om musik samt læsning af musiklitteratur.

Kravene er følgende:

a) Notation af alle Dur og Moll skalaer, som f. eks.: skriv den Dur, hvor Es er Dominant, den moll, hvor A er Submediant etc. Hele intervallæren med omvendinger. Transponering af en melodi til en anden toneart.

b) Beherskelse af enkle og sammensatte taktarter, taktbestemmelse, at indsætte taktstreger, samt udfylde med pauser.

c) Terminologi samt ornamentik.

d) Notation samt analyse af primære akkorder, firstemmige i grundstilling, trestemmige også omvendinger.

e) At skrive en god rytme til et opgivet digt, samt tilføje en svarsætning til en opgivet, forsyne denne med tempobetegnelse, frasering samt dynamik.

Masser af børn i 14 års alderen består denne eksamen.

Stykkerne er i klavergraderne fra I. grad lagt an på fra begyndelsen at udvikle de forskellige spillemåder. Der udgives nye stykker hvert år, så en elev ikke har ubegrænset tid til at forberede en eksamen. Ligeledes udgiver de kongelige musikskoler et stort antal andre stykker som supplerende materiale. Disse er nøje analyseret med hensyn til sværhedsgraden af en førende professor, og sværhedsgraden er påført. Et stort antal andre forlag i England følger trop, så træningsmateriale for graderne er ubegrænset.

Mange af Englands betydeligste komponister skriver undervisningsmusik. De kgl. musikskoler undersøger og bedømmer alt, hvad der er en vis chance for kan bruges. Dette gør, at de nulevende komponister virkeligt bliver spillet i England. Desuden anvendes nutidige udenlandske komponister: Bartok, Hindemith, Stravinsky etc. i udstrakt grad.

Der er et pensum af skalaer og klange til hver grad. Dette må præsteres i et tempo, der sikrer, at gradens tekniske behov er dækket. Her forudsættes fri arm, god tone og jævne skalaer.

I de mindste grader opgiver eleven 3 stykker til eksamen (VI—VII 4). Disse er hovedsagelig sat efter følgende principper:

a) Hændernes uafhængighed (enten et polyfont stykke eller et stykke med legatospil i den ene hånd, stakkato i den anden,

b) et stykke, hvor hurtighed er den afgørende faktor, selvfølgelig forudsat at det musikalske er i orden,

c) cantabilespil.

Rækkefølgen kan være anderledes.

Desuden censureres eleven i den til graden krævede hørelære samt prima-vista-spil.

Der er to eksamenslister at vælge imellem.

I VIII. grad, hvor det individuelle begynder at spille den helt store rolle, er udvalget af stykker langt større. Det tekniske pensum til denne grad er meget stort. Skalatempo er 4 noder=126, kromatik = 132, skalaer i stakkato, terz- eller sekstafstand samt modgående, hvis nødvendigt lidt langsommere, dobbeltterzer 2 = 132, treklange i grundstilling samt omvendinger og dominantseptim (kun grundstilling) 4 = 120.

Der opgives tre stykker til VIII. grads eksamen:

a) barok,

b) wienerklassicisme (sonate eller variationer eller en moderne sonate),

c) romantik eller moderne.

Der er hvert år fire barokstykker at vælge imellem, f. eks. Bach: Præludium og fuga d moll, wohl. I, samt præludium og fuga Es Dur, wohl. II. Der er seks stykker at vælge imellem i midterste afdeling. F. eks. Beethoven sonate E-Dur opus 14, John Ireland: Sonatine. I tredie gruppe kan der vælges mellem otte stykker. Som f. eks. Bartók: From a Diary of a Fly - og Brahms: Intermezzo C-Dur opus 119 nr. 3. Programskifte hvert år. Hørelæren, der censureres samtidigt med klaver, er følgende:

1) at synge eller spille udenad den laveste stemme i en tostemmig passage i Dur eller moll, to gange forespillet af censor. Grundakkorden opgives først.

2) Grundtone opgives. Udenad at synge eller spille en kort melodi i Dur eller moll forespillet; derefter sige tonernes bogstavnavne, mens censor langsomt spiller melodien igennem.

3) Tonica-akkord forespilles i grundstilling. At bestemme om efterfølgende akkorder er tonica, dominant eller subdominantakkorder, grundstilling først eller anden omvending.

4) En melodirytme forespilles to gange. Eleven skal klappe den udenad, bestemme om takten er to-, tre- eller firdelt - enkel eller sammensat. Dirigere den, medens censor igen spiller den samt meddele, hvordan den skrives.

5) At sige, om kadencerne i et to gange forespillet stykke er fuldstændige, ufuldstændige, plagale eller afbrudte.

6) At meddele, om en kort passage, der begynder i Dur og forespilles en gang, modulerer til dominant eller subdominant Dur eller beslægtet moll.

Eleven spiller derefter et ret kompliceret stykke fra bladet.

Det er denne eksamen, der skal bestås, før eleven kan ansøge om at deltage i konkurrencen om optagelse på en af de kongelige musikskoler, England.

Desuden kræves enten VI. eller VII. grads teori bestået. Da konkurrencen er meget hård, skal der overordentlig stort talent til for at klare sig med VI. eller usædvanlig ung alder. Gennemsnitsalderen for elever, der begynder på skolerne, er blandt instrumentalister, 17-18 år.

VII grads teori

V. grads krav vanskeligere formuleret plus følgende:

4) Harmonisering af en melodi (bas eller diskant), Dur eller moll. Brug af I., II., IV., V., VI. samt gennemgangsnoder.

5) At skrive en melodi til et opgivet digt eller at videreføre en påbegyndt melodi (begge skal gøres færdige med udtryk og fraseringsbetegnelse). Melodiernes længde ca. 12 takter. Modulationerne til beslægtede tonearter.

6) Analyse af konstruktion af melodi samt forsyne den med sætningsbue. Analyse af akkorder.

7) Spørgsmål i musikhistorie samt orkestrets instrumenter. Det sidste spørgsmål kan gives i form af en kort (ca. 2 takters) melodi, som må kunne udskrives for hvilket som helst orkesterinstrument. Der er ubegrænset krav, men et stort udvalg af spørgsmål at besvare fra.

De skriftlige teorieksaminer danner grundlaget for de musikermæssige eksaminer. Disse er af nyere dato. Der er 4 grader, der fører frem til færdighed i improvisation.

I England er gymnastik for en stor del gået over til den moderne rytmik. Gymnastik og musik er samarbejdende fag. Den nødvendigt forudsatte teori læres i musiktimerne. Det er umuligt at gennemføre denne undervisningsform, hvis et land ikke råder over et meget stort antal akkompagnatricer, der kan improvisere.

For på en kortfattet måde at give lidt ide om disse eksamenskarakterer samt også give et indtryk af, hvilken grundig bedømmelse enhver, der i England indstiller sig til en praktiseret eksamen, får, det være sig den mest beskedne lille I. grads klaverelev, har »The Associated Boards of the Royal Schools of Music« givet tilladelse til, at følgende elevrapport trykkes. Det var »Higher Musicianship« nr. 2 af de 4:

(Ved klaveret Cadence progressioner. Max.15. bestået (10). opnået 14. Alt hurtigt og rigtigt
Klaverspil og forberedt transponering. 15 (10) 14. Det lille stykke blev spillet i glimrende stil
Harmonisering af melodi. Prima vista. 24 (16) 21. Harmoniseringen var sund og stærk i sin generelle helhed
Prima vista transponering. 24 (16) 22. God, kun en lille tøven
Svarsætning. 24 (16) 22. Flydende præsteret, godt balanceret
Spil eller sang fra bladet. 24 (16) 20. Helhedsmæssigt dygtigt, kun et par små besværligheder
Hørelære. 24 (16) 22. Hun har et godt øre og svarede godt
100-120 bestået, 120-130 1. karakter 130 og op - udmærkelse. 150 (100) 135. Generel bemærkning. Arbejdet var glimrende forberedt, og hun er givetvis rede for videre fremskridt)

Eleverne skal være meget hurtige med besvarelser også i hørelære. Hele eksaminen må tage 15 minutter.

Kravet om koncentration er meget stort.

Kortfattet vil jeg gerne tilføje, at den efterfølgende diplomeksamen deles i 3 arter: Instrumental- eller sang-tale-pædagog, koncertudøver samt skolepædagog. Af disse er skolepædagogeksamen vel nok den mest krævende. Der studeres ofte til den efter en overstået instrumentalpædagogeksamen. Fra VIII. grad til diplomeksamen går som regel 3 år, hvis man er heldig at bestå med første program.

Bedømmelsen af diplomeksamen er usædvanlig hård. 1960 indstillede 446 kandidater sig. 182 fik eksamen. Kravene om kombinationer, høj kvalitet plus hurtighed i alle discipliner er meget store.