Ny Musik

Af
| DMT Årgang 4 (1929) nr. 07 - side 144-144

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

»NY MUSIK«

I alle Lande er der i det sidste Aarti brudt saa mange nye Idéer frem, at enhver dybere interesseret ikke kan være dem overhørig; overalt, hvor der var Ungdom, voksede der en Trang frem til at orientere sig og den førte til Oprettelsen af Det internationale Selskab for ny Musik, der er en stor Forening, som omfatter næsten alle kulturelt betydelige Nationer. Dens Formaal er ved Vekselvirkning mellem de forskellige Nationer at sprede Kendskab til den nye Musik, der bryder frem rundt om. Til det Formaal afholder den hvert Aar en Fleredages-Musikfest i de forskellige Lande; i Aar afholdes den f. Eks. i Liége.

Hvert Land har sin Sektion af Organisationen, der sørger for at sende Materiale af sit Lands nye Musik ind til den internationale Komité, der saa afgør hvilke Ting, der skal fremføres ved den internationale Musikfest, desuden sørger hver Sektion for gennem Koncerter at representere, hvad der er fremkommet af betydelige nye Værker i andre Lande.

Foreningen »Ny Musik«, der er den danske Sektion af det internationale Selskab, eksisterede allerede inden den internationale Sammenslutning, som netop tog Eksempel efter den danske Organisation. Den har som Hovedformaal at opfore det bedste af den nye Musik i den bedste Udførelse, samt at pleje Danmarks Interesser paa det internationale Musikforum.

Overalt og til alle Tider har ny Musik haft vanskelige Kaar, og det er derfor selvsagt, at Sektionerne rundt om i Landene ikke kan være særligt talstærke. Samarbejdet mellem N. M. og U. T. S. forener de to Foreningers internationale Interesser; det er et forjættende Tegn, at Ungdommen forener sig, det gør den danske Sektion talstærk og bliver Samarbejdet rodfæstet, vil det kunne betyde Fremgang for ung dansk Tonekunst i det internationale Kredsløb, saavel som i det hjemlige Musikliv.

Finn Høffding.