Komponister ud i skolen

Af
| DMT Årgang 41 (1966) nr. 07 - side 201-202

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Henning Bro Rasmussen:

Komponister ud i skolen

Det amerikanske CMP-projekt sender unge komponister ud i skolerne med legater i lommen. Det er et eksperiment som har haft megen succes. Her fortæller Henning Bro Rasmussen, formand for Musikpædagogisk Forening, om det.

Fra tid til anden opstår der et spontant og bredt behov for at underkaste gældende teorier og velafprøvet praksis i undervisningen en kritisk vurdering med henblik på eventuel nyformulering af de teorier, som i det daglige undervisningsarbejde skal udføres i praksis.

l USA gennemlever man i disse år en sådan selvkritisk periode og man har i den senere tid med stor stor alvor og med megen energi og opfindsomhed drøftet målet for opdragelsen i skolen og midlerne, der skulle tages i anvendelse for at nå de opstillede mål.

Musikundervisningen er ikke gået ram forbi i denne forbindelse. Af den mangesidige og højst varierende debat, som er blevet ført i USA, skal her kun fremdrages én tanke, som på den anden side i sin rummelighed og i sin musikpædagogiske kraft repræsenterer nogle af de mest positive sider af amerikansk musikpædagogisk debat: ønsket om at det vil blive muligt for børn og unge at få musikalsk erfaring, at opleve musikken.

Et meget vægtigt bidrag til den musikpædagogiske debat er blevet givet gennem det projekt, som administreres af Music Educators National Conference (MENC), den betydeligste nordamerikanske musikpædagogiske forening, omfattende skolemusikpædagoger fra folkeskole og gymnasium til musikpædagoger på konservatorier og universiteter. Projektet kaldes »Contemporary Music Projekt for Creativity in Music Education« og indebærer egentlig to delprogrammer: »Komponister ud i skolen« og »Musik i nutidig opdragelse«.

Dette MENC-projekt begyndte i 1959 med støtte af Ford Foundation som et »Unge Komponisters projekt«. Men mens det i begyndelsen blev administreret af Ford Foundation, er det efter omlægningen i 1963 overgået til MENCs administration, med stadig økonomisk støtte fra Ford. Ford har til MENC til gennemførelse af projektet i en 5-årig periode givet $1.380.000.

CMP-projektet »Komponister ud i skolen« begyndte i 1959 som en reaktion mod de uligheder i den professionelle udøvelse af komponistgerningen, som fandtes i det amerikanske samfund. I denne forbindelse var initiativtagerne ikke så bekymrede for komponisternes indtægtsmuligheder og sociale standard som de var bekymrede for deres muligheder for at hengive sig helt og fuldt til deres profession. Man havde en sikker fornemmelse af, at dersom man kunne placere unge komponister i udvalgte offentlige real- og/eller gymnasieskoler, kunne disse unge komponister udvikle og fuldbyrde deres kunstneriske aspirationer samtidig med at de i samlivet med skolen bidrog til en ekspansion af den musikalske horisont i skolen.

Projektet blev etableret i 1959 i samarbejde med det nationale musikråd og på baggrund af en række ideer, der var formuleret af den amerikanske komponist Norman Dello Joio, som har været formand for projektet siden dets begyndelse.

I skoleåret 1959-60 var det første hold på 12 komponister ude i skolen i større og mindre samfund spredt over hele USA. Siden er sagen gået sin gang med en stadig fastere målsætning og med stadig udbytte for såvel komponister som for samfundene med deres skoler.

I praksis gennemføres projektet på den måde, at man tilbyder unge amerikanske komponister, som ikke er fyldt 35 år; og som har vist talent og har erfaring, et legat, således at de kan tilbringe et helt år ved en udvalgt skole. Legatet sætter komponisten i stand til at vie alle kræfter til kompositorisk virksomhed - i første række med henblik på at komponere for de kor og orkestre og andre egnede grupper, der måtte eksistere ved værtsskolen. Komponisten har absolut ingen andre pligter end at komponere.

Legatet har en størrelse på $5.500 for et skoleår, plus $1000, hvis han er gift, plus $500 for hver evt. barn. Maximum er $8.000. Legatet kan søges fornyet et år.

Komponisten bevarer alle rettigheder til de værker, han komponerer i forbindelse med projektet og er i det hele taget beskyttet på alle måder mod udnyttelse, der kan forstyrre ham i hans kompositoriske arbejde.

Det forventes, at han, mens har oppebærer legatet, ikke har andet arbejde eller anden beskæftigelse end den, på hvilken legatet er beregnet.

Skolerne, som deltager i projektet, er udvalgt med stor omhu af en komite af fremstående musikpædagoger på grundlag af skolens musikalske kompetence. Det vil sige, at man vurderer elevgruppens muligheder for at udføre musik på en kvalificeret måde, man vurderer lærerkræfternes musikalske kvalifikationer samt skolemyndighedernes ærlige vilje til at ville gøre noget for projektets heldige gennemførelse. Skolen modtager en sum på ca. $650 til dækning af de udgifter, som skolen må bære til mangfoldiggørelse af partiturer og stemmer og andet, som opførelse af den unge komponists værker måtte påføre skolen af udgifter.

CMP-projektet »Komponisten ud i skolen« har været en succes. Det vigtigste der er sket, hvor komponisterne har virket, er at der er blevet skabt en kunstnerisk, musikpædagogisk atmosfære på stedet. Alle implicerede har været direkte involverede i den musikalske proces. Komponisten har haft muligheder for at deltage i musikalske processer, som han sædvanligvis ikke har kontakt og kontrol med. Han har kunnet deltage i planlægninger, prøver, opførelser og meningsudvekslinger med lærere og elever og har derigennem fået en erfaring, som han ellers kun med vanskelighed ville kunne fa. Musiklærerne har måttet deltage i processen med skærpet vågenhed som musikpædagoger, instruktører, vejledere. Eleverne har fået en enestående chance for at opleve det under det er at bringe et nyt værk til verden gennem prøver, studium, opførelse og efterfølgende debat.

I fortsættelse af projektet »Komponister ud i skolen« er udviklet projektet »Musik i nutidig opdragelse«. En del af dette program henvender sig til lærere, hvem man tilbyder korte kursus, drøftelser, og studiekredse med henblik på at øge deres viden og kunnen på den nye musiks område. Kurserne og studiekredsene kan beskæftige sig med studiet eller fremførelsen af enkelte værker, eller de kan arbejde med særlige emner, som præsenteres gennem foredrag, demonstrationer eller gennem koncerter.

En anden del af programmet støtter eksperimenter i folkeskolen med nutidig musik. Disse eksperimenter har til hensigt at udvikle børnenes musikalske evner og begreber om nutidig musik gennem musikalsk aktivitet. Man følte, at børnenes fantasi og smag gennem vejledning kunne bringe dem frem til det ønskede mål: den musikalske erfaring.

De veje man har betrådt indtil nu omfatter forsøg med improvisation og komposition i grund- og realskolen samt på gymnasiets yngre trin. Disse elementer er blevet kombineret i et program, man har opstillet, der fører eleverne til lytten til nutidig musik. I skoleåret 1965-66 har man i Michigan et sted gennemført en eksperimentalklasse, hvor man har givet en faglig undervisning, der i vid udstrækning har været baseret på elevernes egne skabende evner.

CMP-projektet er et typisk amerikansk projekt. Private midler i rigt mål skaffes til gennemførelse af en hjertesag. Det er inspirerende, at såvel de bevilgende instanser som de instanser, der gennemfører det omfattende projekt, tror så meget på vor egen tids musik, på komponisterne, på lærerne, på eleverne, at de ofrer de mange kræfter på sagen.

Deres resultater, som begynder at foreligge på tryk, må vi her i Europa kunne lære af. Men er vi iøvrigt ikke i isolerede tilfælde inde på veje, der kunne ligne det gigantiske CMP-projekt? Der er da også danske komponister, der har prøvet at arbejde sammen med unge i en skole. Gid det gode samarbejde f. eks. mellem Per Nørgård og Statsseminariet på Emdrupborg må inspirere således, at også andre seminarier, samt gymnasier og også nogle skoler med mindre elever kunne få oplevelsen at være med til at skabe vor egen tids musik. I et sådan samarbejde løses en lang række af de problemer, der er i forholdet mellem den ny musik og musikpædagogikken, som vi ellers kan snakke os stumme om ved møder og på kongresser.

Årgang 41/1966, nr. 07