Bøger

Af
| DMT Årgang 42 (1967) nr. 07 - side 173-173

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

BØGER

UHYRLIGHEDER

Vagn Kappel: Danish Compo-posers. Det danske Selskab 1967.

Omslagsvignetten til denne 3. udgave af Kappels bog forvirrede mig ved første øjekast. Det forsøges at citere Espansiva-temaets begyndelse, men uden held: af de ni anvendte toner er de tre forkerte. Da det imidlertid har vist sig, at denne fejlprocent overholdes ret konsekvent bogen igennem, kan det ikke udelukkes, at

der er tale om en bevidst, særlig raffineret form for citatfusk, der skal understrege vignettens mottoagtige karakter.

De indledende kapitler om dansk musik til og med Carl Nielsen og hans samtidige er trods lakuner og skævheder solide og anvendelige som førstehjælp for den helt ukyndige udlænding. Værre, ja helt katastrofalt står det til med de nyskrevne afsnit om vore yngre og yngste komponister. Her røbes' end ikke glimtvis nogen dybere indsigt i, hvad der er foregået i dansk musik den sidste snes år. Både det indledende oversigtska-pitel om modernismen og de efterfølgende karakteristikker af de enkelte komponister vrimler i den grad af misforståelser, halve sandheder og hele fejl, at det unddra-ger sig en seriøs bedømmelse. Det tjener ikke noget formål at gå i detaljer, for det er noget så elementært som føling med stoffet, sagen drejer sig om. Dertil kan

føjes, at disse afsnit betjener sig af et engelsk, en gennemsnitsgym-nasiast ville vægre sig ved at lægge navn til.

Det danske Selskab må bære hovedansvaret for denne skandale. Hvordan går det overhovedet til, at selskabet kan anvende sine knapt tilmålte offentlige midler til en så dilettantisk publikation? Man kan ikke laste Vagn Kappel, hvis sygdom naturligt nok har forhindret ham i at føre sin viden om dansk musik à jour. Det eneste anstændige ville være at tilbagekalde oplaget og lade bogens sidste tredjedel skrive om. At dette vil betyde yderligere forbrug af offentlige midler, er for intet at regne mod den skade, bogen i sin nuværende form vil anrette. Det løber én koldt ned ad ryggen ved tanken om, at disse uhyrligheder måske i en årrække vil være den eneste musikalske rejsefører, vi kan tilbyde udlændinge.

Sven Erik Werner