Viggo Forchhammer 1876-1967

Af
| DMT Årgang 42 (1967) nr. 07 - side 177-178

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

VIGGO FORCHHAMMER 1876-1967

Kort tid før sin 91 års fødselsdag døde Viggo Forch-hammer. Denne den mest inspirerende, glade, igang-sættende, veloplagte er ikke mere.

Viggo Forchhammer var et af Mp Fs' mest trofaste medlemmer. Han deltog gennem flere generationer med hjerte og hjerne i foreningens virke. Han var med til at forme den som organisator, som revser, som opmuntrer. Han var med til at forme foreningens ydre rammer gennem meget af sit virke, han var med til at forme dens indre værd gennem hele sit pædagogiske arbejde.

»Streng saglighed og trang til logisk ræsonnering brydes med et næsten drengekådt lune« skrev Ejnar Nørby for 11 år siden, da Viggo Forchhammer fyldte 80 og blev æresmedlem af Mp F. Hans sidste tiår svækkede ikke disse ord. Hvad musikpædagogikken og musikpædagogerne har mistet ved Viggo Forch-hammers død er uerstatteligt.

Henning Bro Rasmussen * * *

Hvad Viggo Forchhammer har udrettet, som den kapacitet han var inden for sit fag, behøver jeg ikke at sige noget om; det ved alle, som har fulgt hans arbejde som sang- og talepædagog.

Hvad jeg gerne ville udtrykke med disse linier er den taknemmelighed, jeg føler ved tanken om, hvad han har betydet for mig - først som lærer, (jeg debuterede som hans elev 5 Oslo), senere som kollega inden for sangpædagogikken, og ikke mindst som den hjælpsomme og gode ven, han har været i alle de mange år, jeg har kendt ham.

Som lærer var han aldrig bange for at gå nye veje og altid åben for ny viden om det svære instrument, en sanger har at arbejde med. Han kendte det instrument i alle detaljer og var i de første år måske lidt for tilbøjelig til at lade videnskaben præge sit syn på sangundervisningen, omend han samtidig var klar over, at den ikke kunne løse alle sanglige problemer.

Jeg vil gerne fortælle lidt om Diskussionsklubben for Sanglige Problemer, som Viggo Forchhammer stiftede for en del år siden, vistnok i slutningen af 40'erne. Den blev til stor glæde for os sangpædagoger. Viggo Forchhammer gjorde et stort arbejde for, at den skulle blive alsidig og levende, hvad den i høj grad også blev.

Jeg skrev lidt ned fra et par af klubbens første aftener: l indledningen omtalte Viggo Forchhammer den sikkert ikke helt uberettigede kritik af de sangpædagoger, der lukkede sig inde i hvert sit system, hver for sig sikre på at have fundet de vises sten, og citerede med malice den tyske aforisme: »Jeder Gesanglehrer findet, dass die andere Gesanglehrer Unrecht haben, und jeder Gesanglehrer hat Recht.«

Hvert møde havde sit særlige emne, og en aften behandledes »afspænding«. En pædagog demonstrerede med en elev, hvor vigtigt det var at hindre hagen i stivnet at låse sig fast; og resultatet var strålende: hagen lå, herlig afspændt, næsten helt nede på brystet. Så bad Viggo Forchhammer om, at eleven skulle synge en sang, og da den var forbi, sagde han: »Ja, hagen var upåklagelig afspændt i øvelserne; men i sangen blev øjnene desværre også afspændte, og det går jo ikke an.« Så gik afspændingsdiskussionen livligt; og det bedste var, at afspændingseksperten ivrigt tog del i den uden at være sur over kritikken.

Jeg har så meget at takke Viggo Forchhammer for. Han har med rørende interesse fulgt mit virke, først som sangerinde, siden som sangpædagog. Han var en trofast og altid kritisk vågen tilhører ved mine elevkoncerter, og jeg havde stort udbytte af at tale med ham om alle de problemer, vi sanglærere skal prøve at løse for at kunne uddanne en sangkunstner. Den skønne stemme skal jo være den dragt, digtets ord skal klædes i. Det vidste Viggo Forchhammer fremfor nogen, og hans fine sans for ordets klanglige dragt, følelsen af ansvar for behandlingen af det talte ord, gjorde ham da også naturligt til medstifter af Foreningen til Modersmålets Fremme.

Det har været af stor værdi for mig at se, hvordan et sind kan vedblive at være levende og virksomt selv i en høj alder.

Jeg vil savne vore gode samtaler og hans milde og venlige øjne.

Alette Garde

KLAVERPRAKSIS LEDIG l ROSKILDE

Jeg flytter til Holstebro i november og efterlader mig her 5 Roskilde en meget stor praksis (klaver, legestue, blokfløjte og lidt guitar) plus en stor venteliste. Findes der ikke en statsprøvet musikpædagog, der kunne tænke sig at videreføre dette arbejde?

En ejendomsmægler har lovet at være behjælpelig med at skaffe bolig. Der er i Roskilde et stort behov for statsprøvede musikpædagoger!

Lis Hauerbach,

statsprøvet musikpædagog, Allehelgensgade 332,

4000 Roskilde

eller Poste restante, 7500 Holstebro.

Nye statsprøvede musikpædagoger l

Musikpædagogisk eksamen er i juni-juli 1967 bestået

af følgende kandidater:

Klaver

Kirsten Andersen, Viborg

Ilja Bergh, München

Peter Hagn-Meincke, Kattrup pr. Hovedgård

Signe Thule Hansen, Gislev, Fyn

Inger Margrethe Iversen, Randers

Inger Johanne Jensen, Århus (udmærkelse)

Maja Larsen, Esbjerg

Inger-Lise Maarup, Kahr, pr. Ørsted

Hanne Müller Nielsen, Ulkebøl, pr. Sønderborg

Poul Erik Pind, Lystrup St.

Jutta Rohard, Vanløse

Violin

Jens Grøn, Silkeborg

Blokfløjte

Karen Bojesen, Hellerup (udmærkelse) Kirsten Falther, Hellerup

Jeanne le Sage de Fontenay, Virum (udmærkelse) Inga Mortensen, Åbyhøj

Listen fortsættes

MEDLEMSMØDE

Torsdag den 23. november kl. 19,30 Det jydske Musikkonservatorium Louise Jensen redegør for sin undervisning, herunder om brugen af det programmerede undervisningshefte »Med på noderne«. * Diskussion.

Årgang 42/1967, nr. 07