Dejligt vejr i dag, n'est.ce pas, Ibsen

Af
| DMT Årgang 43 (1968) nr. 03 - side 59-62

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

OPERA

Henning Christiansen:

DEJLIGT VEJR I DAG, N'EST-CE PAS, IBSEN

Titlen er udslynget i hybris af hans-jørgen nielsen.

Lad det være sagt straks, at selv om bestillingen lød på en kammeropera, så er resultatet ikke blevet hvad man klart kunne benævne en kammeropera. Værkets betegnelse skal søges et sted mellem oratorium og kammeropera. Vel bevæger sangerne sig rundt og gør et eller andet, men der er f. eks. ikke tale om et episk drama, man kunne måske heldigere tale om »filosofisk-musikalsk ritus«. De tre ingredienser:

ORD

MUSIK

HANDLINGER

indgår en tresporet forbindelse af abstrakt integrerende karakter.

4 sangere 4 musikere 4 aktører Sangerne tager sig af første og sidste. Det er idéen at sang, handling og musik ikke gestisk skal befrugte hinanden, men nå hinanden på et overplan, en art »symfonisk syntese«.

Teksten drejer sig om een kvinde (eller alle kvinder), som blot ved fordelingen på tenor - bas - alt -sopran opfattes i ny (skiftende) belysning. Er det en kvinde, der synger, kan den handle om hende, der synger, men hun kan også synge om den (en) anden kvinde eller om mandens (en af de mandlige sangeres) opfattelse af hende selv, eller den (en) anden kvinde. Er det en mand, der synger, kan man opfatte tekstens hende, som blot iagttaget af ham eller hende som genstand for hans forelskelse, som så igen kan være en af de to damer eller en helt tredje dame.

Handlinger og rekvisitter er udtænkt af Bjørn Nørgård og udspiller sig i 4 karakterer, som fordeles og forskydes mellem alle 4 aktører. Dertil kommer et rent visuelt forløb, som opstår ved sammenstilling af rekvisitter og bevægelser.

For at give et forståeligt billede af værkets forløb, skal hans-jørgen nielsens tekst og musikkens fordeling mellem stemmerne vises:

Scene l

sopran: et glas bevæger sig, et glas bevæger sig og alt bevæger sig,

alt: hendes smalle hænder, hendes blå øjne, hendes mørke hår, hendes store bryster, hendes forelskelse i Ibsen,

tenor: alt bevæger sig, alt kan begynde hvorsomhelst, alt kan begynde hvornårsomhelst,

bas: hvorsomhelst, hvornårsomhelst, fra dag til dag til dag, fra årstid til årstid til årstid, fra hende til hende til hende,

sopran & alt: og hun har smalle hænder, og hun har blå øjne, og hun har mørkt hår, og hun har store bryster, og hun har forelsket sig i Ibsen, og alt bevæger sig, hvorsomhelst, hvornårsomhelst, og alt kan begynde hvorsomhelst, hvornårsomhelst,

tenor & bas: et glas bevæger sig altså, et glas bevæger sig og alt bevæger sig, alt bevæger sig og alt kan begynde hvorsomhelst, hvornårsomhelst,

alt & tenor: alt bevæger sig altså, alt bevæger sig i cirkler, alt bevæger sig uden forskel i cirkler, alt bevæger sig,

sopran & bas: hendes smalle hænder og hendes blå øjne og hendes mørke hår og hendes store bryster og hendes forelskelse i Ibsen, bevæger sig uden forskel,

alt & bas: det kan begynde med hendes smalle hænder eller hendes blå øjne eller hendes mørke hår eller hendes store bryster eller hendes forelskelse i Ibsen, det er uden forskel,

sopran & tenor: et glas bevæger sig, og det kan begynde hvorsomhelst, hvornårsomhelst, eftersom alt bevæger sig, eftersom alt er uden forskel,

sopran & alt & tenor: fra dag til dag til dag, bevæger alt sig, fra årstid til årstid til årstid, kan alt begynde, fra hende til hende til hende, er alt uden forskel,

Scene II

BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB

SSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA

TTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTT

Scene III

sopran & alt & tenor & bas: hendes smalle hænder hendes blå øjen hendes mørke hår hendes store bryster hendes forelskelse i Ibsen bevæger sig i cirkler

hendes smalle hænder hendes blå øjne hendes mørke hår hendes store bryster hendes forelskelse i Ibsen kan begynde hvorsomhelst hvornårsomhelst

Scene IV

TTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTT AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA SSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS
BBBBBBBBBBBBB BBBBBBBBBBBBBBBBB

Scene V

sopran & alt & bas: fra dag til dag til dag, bevæger alt sig, fra årstid til årstid til årstid, kan alt begynde, fra hende til hende til hende, er alt uden forskel,

alt & bas: eftersom alt er uden forskel, eftersom alt bevæger sig hvornårsomhelst, hvorsomhelst, og det kan begynde, et glas bevæger sig,

sopran & tenor: det kan begynde med hendes smalle hænder eller hendes blå øjne eller hendes mørke hår eller hendes store bryster eller hendes forelskelse i Ibsen, det er uden forskel,

alt &. tenor: hendes smalle hænder og hendes blå øjne og hendes mørke hår og hendes store bryster og hendes forelskelse i Ibsen bevæger sig uden forskel,

sopran & bas: alt bevæger sig uden forskel i cirkler, alt bevæger sig i cirkler, alt bevæger sig altså,

sopran &. alt: et glas bevæger sig altså, et glas bevæger sig og alt bevæger sig, alt bevæger sig, og alt kan begynde hvorsomhelst, hvornårsomhelst,

tenor & bas: og hun har smalle hænder, og hun har blå øjne, og hun har mørkt hår, og hun har store bryster, og hun har forelsket sig i Ibsen, og alt bevæger sig, hvorsomhelst, hvornårsomhelst, og alt kan begynde hvorsomhelst, hvornårsomhelst,

sopran: fra hende til hende til hende, fra årstid til årstid til årstid, fra dag til dag til dag, hvornårsomhelst, hvorsomhelst,

alt: begynde hvornårsomhelst, alt kan begynde, alt kan begynde hvorsomhelst, alt bevæger sig,

tenor: i Ibsen, hendes forelskelse, hendes store bryster, hendes mørke hår, hendes blå øjne, hendes smalle hænder,

bas: et glas bevæger sig, og alt bevæger sig,

sopran & alt & tenor & bas: et glas bevæger sig, Finale

hans-jørgen nielsens digt er, som det ses, formet således at nye ordidéer kommer til samtidig med at tidligere ordidéer hentes frem på ny, for at kamme over omkring ordet »cirkler«. I musikken er den formidé grebet utvetydigt an. Der er benyttet en cirkelskala med stigende og faldende intervalstørrelser:

c - d - f - a - d - gis - dis - h - gis - fis

en cirkelrytmik er opnået ved fjerdedels addition og subtraktion. Teksten bevæger sig på tonetrapper, som ikke tager hensyn til betoning af ord, men lever sit eget liv, betvingende teksten, samtidig med at ordene dog skulle blive forståelige dels ved simultan tekstlægning og dels grundet den meget lidt springende melodik. I storformen cirkler musikken på samme måde og sangerne optræder i samtlige kombinationer, kulminerende med kvartetsang.

Partituret er klart opbygget og musikken skulle derfor efterlade et klart indtryk.

Instrumentariet, harmonika - singelguitar - basguitar - trommer, er valgt for at tilføre den kendte »pop-gruppeklang« et nyt musikalsk stof, ud fra hovedtesen at det ikke er en ny klang, som er interessant her og nu, men udformningen af et musikalsk stof. Ergo kunne en anden instrumental sammensætning være lige så rigtig.

Årgang 43/1968, nr. 03